Hjortejagt i særklasse
I tusmørket forsøgte Roman og jeg at snige os så lydløst som muligt igennem de unge bøgetræer. Det var ikke nemt for alle blade og kviste var tørre og indimellem dem, lå der agern og bog fra de store træer.…
I tusmørket forsøgte Roman og jeg at snige os så lydløst som muligt igennem de unge bøgetræer. Det var ikke nemt for alle blade og kviste var tørre og indimellem dem, lå der agern og bog fra de store træer.…
Mik og jeg var efterhånden blevet vant til proceduren... Vi kørte ud i den store skov med vores guide, Roman, for at bruge den første halve time af jagten på at lytte efter hjortebrøl. Både morgen og aften var der…
Brunsten er i fuld gang her i Polen! Hjortene brøler næsten hele døgnet og selvom solen skinner, så har temperaturen taget et dyk, som kun har fået hjortene endnu mere op i det røde felt! Reviret er på ca. 12.000…
I fredags var min far og jeg inviteret på rigtig agerhønsejagt med stående hunde i Sønderjylland. Egentlig var det nok mest Maddie som var blevet inviteret af Chris Funda, ham som havde Maddies mor, Lennie og som lavede kuldet med…
I torsdags havde jeg taget mig en fridag og dagen skulle bruges på at være apportør på en andejagt. For mig er det at få lov til at arbejde med mine hunde næsten lige så sjovt som selv at skyde med. Når jeg selv skyder, har jeg jo også hundene med, men når jeg “kun” skal apportere kan jeg rigtig koncentrere mig om de to hunde og jeg kan rigtig nyde de mange oplevelser og forskellige situationer som opstår. Jeg vil næsten, også kun næsten, hellere blive inviteret som apportør, som jeg vil inviteres som skytte…
Om præcis én uge drager jeg til Polen for at jage kronhjort. Jeg skal afsted med 3 gode venner, hvoraf to af dem aldrig har nedlagt hjort før og da slet ikke i brunsten! Jeg har fået lov til at…
Juli 2008.
Min guide Kiepie hviskede ophidset og forpustet at zebrahingsten var den som stod alene ved nogle små træer… Han pegede febrilsk på et kroget træ, som jeg skulle skyde fra og mens jeg gjorde mig klar til at afgive skuddet, havde jeg ingen anelse om at netop denne jagtsituation skulle udvikle sig til at blive min absolut værste jagt-oplevelse og et afrikansk minde som jeg vil huske til evig tid…
I lørdags sad jeg i min bil kl. 06:00 og kursen var sat mod Tisvilde hegn i Nordsjælland. Her havde jeg meldt mig som medhjælper til en workingtest arrangeret af Retrievernes Jagthundeklub. Mens solen rigtig fik fat og jeg drak min kaffe, overvejede jeg hvorfor jeg egentlig havde sagt ja tak, til denne opgave. Jeg har ikke jo ikke nogen retriever og har heller aldrig haft en, men da jeg så at der manglede medhjælpere til prøven slog jeg hurtigt til! Jeg tror min nysgerrighed overtalte mig og jeg har aldrig oplevet en markprøve med retrieverer! Jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente, men det skulle vise sig at dagen skulle ændre mit syn på den klassiske og velkendte labrador retriever!
Jeg har nu talt med begge vindere fra sidste uges lodtrækning. Selvom det jo ikke var meningen at der skulle trækkes to vindere, så var det nu stadig skønt at få lov til at overbringe den glædelige nyhed til de to vindere! Det var især fantastisk, at snakke med Rune og Jørgen som begge to skal til Afrika for første gang og vi glæder os vist alle tre… MEGET!
“Åben bukserne… Altså knap dem HELT op og prøv igen!” Ordren var uventet, nok især fordi vi befandt os midt på en skydebane! Hvis ikke det var fordi at ordene kom fra Steen Schrøders mund, så havde jeg nok ikke bare gjort som han sagde. Jeg havde selv bedt om at få undervisning af Steen, efter min sidste feltskydning hvor især de udleverede rundstokke havde drillet mig! Nu befandt vi os så på Storkøbenhavns riffelbane og var i fuld gang med at øve forskellige skydestillinger, nu også med åbne bukser… Dagen skulle vise sig at være en stor øjenåbner for mig og jeg tror faktisk at jeg lærte mere om riffelskydning i løbet af et par timer, end jeg har lært hele mit liv!
At begå fejl er jo menneskeligt… Eller noget! Jeg må blankt erkende at jeg lavede en kæmpe brøler ved udtrækningen i går!
Jeg kastede kun to bolde, markeret 0 og 1, ved andet kast og derved var det jo umuligt for deltagere fra nummer 200-999 at vinde! Derudover blev jeg, af kloge matematik-genier, gjort opmærksom på en skævhed i sandsynlighed ved den første bolde som jeg kastede…
Jeg har nu trukket vinderen af en spændende reguleringsjagt i Namibia! For at sikre at lodtrækningen gik til på fair vis, besluttede jeg endnu engang at lade mine to hunde, Mille & Maddie stå for udvælgelsen af vinderen!
Efter den vellykket jagt på oryxen, galdt det nu zebra! Planen var at jeg skulle jage en bjergzebra og Steen skulle jage steppezebraen. Derefter skulle vi så vise og tale om de to forskellige dyr, de forskelligartede trofæer og den meget anderledes jagt! Vi så begge to, masser af zebraer, men efter to dage uden held var stemningen og jagtheldet på vej ned af…
Så er konkurrencen om en skuldermontering slut! Det var tæt løb mellem især to af de tre billeder, men nu efter over 700 afgivne stemmer, er der fundet en vinder! Med blot 2 stemmers forskel, har Mathis Olesen vundet den…
Den første historie fra min sommerferie, blev skrevet i ca. 35 grader i Sydfrankrig. Denne historie og opfølgningen fra min jagt ved Toulouse, skrives også i solen og næsten 30 grader… Denne gang blot fra min egen have! Jeg savner poolen, jeg savner den kølige rødvin og den svalende skygge fra oliventræerne… Bukkejagten i det stærkt bakket terræn er byttet ud
Så gælder det! Nu skal vi finde vinderen af konkurrencen om en gratis skuldermontering, udført af Trophy Art!
Tusind tak og stort tillykke til alle de jægere, som har indsendt billeder af deres danske bukke til mig. Der har været mange debutbukke, en hel del bue-bukke og jeg ville ønske i alle kunne vinde og at alle de gode historier kunne blive delt her.
Disse linjer bliver skrevet i de skønneste rammer… Det er ca. 35 grader varmt og her i skyggen, under et oliventræ kigger jeg ud over en solsikkemark og en hvedemark som er ved at blive høstet. Swimmingpoolen lokker og om et par timer skal vi spise lækker fransk mad og drikke kølig rødvin under blåregnen på terrassen! Gården ejes af Cecile og Joseph Petulla og blev bygget omkring 1600 tallet. Det nyrenoveret stengulv, stammer fra den lokale kirkeruin og fliserne er blevet skåret op og ligger smukt side om side og giver hele huset lidt tiltrængt kølighed i den sydfranske varme.

Selvom Lars havde advaret mig imod at forvente for meget, kunne jeg tydeligt mærke både spændingen og nervøsiteten stige da vi kørte igennem den flotte port til Mamima Jaktcamp! Omme bag i bilen sad Maddie og kiggede ud af vinduet og
Juli 2008.
Selvom det stadig var formiddag, var den tørre varme ulidelig! Jeg kravlede bag ved min guide, André i det høje knastørre græs og støv og græsfrø hvirvlede om os. Sveden haglede af mig og fik støvet til at sætte sig, nærmest som mudder i ansigtet og på armene.
Forventningen og spændingens glæde var en velkendt fornemmelse i min krop, da min far og jeg nærmede os Jægerspris skydeterræn forrige søndag. Vejret var perfekt, høj sol og let vind. Ikke så varmt at der ville komme varmeflimmer og heller