skip to Main Content

Sommerferie, Rynkeby cykelløb og bukkejagt i Syd Frankrig!

13716180_10153872794104397_4667654404520942732_n

Disse linjer bliver skrevet i de skønneste rammer… Det er ca. 35 grader varmt og her i skyggen, under et oliventræ kigger jeg ud over en solsikkemark og en hvedemark som er ved at blive høstet. Swimmingpoolen lokker og om et par timer skal vi spise lækker fransk mad og drikke kølig rødvin under blåregnen på terrassen! Gården ejes af Cecile og Joseph Petulla og blev bygget omkring 1600 tallet. Det nyrenoveret stengulv, stammer fra den lokale kirkeruin og fliserne er blevet skåret op og ligger smukt side om side og giver hele huset lidt tiltrængt kølighed i den sydfranske varme.
Min hustru og jeg kørte fra Danmark i torsdags og første stop var Paris, hvor vores to gode veninder, Caroline og Alette kom i mål med Team Rynkeby. De to kørte, sammen med team København, fra netop København sidste lørdag. På en uge har de kørt ca. 1.300 km så jubelen var stor og glæden over at komme i mål enorm! Alle pengene som blev indsamlet går til børnecancer fonden og selvom resultatet ikke er gjort op endnu, er håbet at overgå sidste års flotte resultat på 36 millinoner kroner!
Efter en velfortjent fest i Paris, lørdag aften, kørte min hustru Christina, Caroline og jeg så mod syd i søndags. Vi ankom, efter et stop i Vichy, i går og kastede os straks i poolen! Vi er her dog ikke kun for at sole og bade, hovedårsagen til stoppet her ved Auch, lidt uden for Toulousse er nemlig bukkejagt!

Bukkejagt i Frankrig
Den idylliske have!
Bukkejagt i Frankrig
Den gamle gård er smukt vedligeholdt og de massive sten giver en kølig temperatur indenfor.
Bukkejagt i Frankrig
Selv fra poolen er udsigten fantastisk!
Bukkejagt i Frankrig
Den hyggelige gårdhave!
Bukkejagt i Frankrig
Måltiderne indtages på terrassen under et tag af blåregn!
Bukkejagt i Frankrig
Høj sol over gården!

Jagten og opholdet er arrangeret af DIANA jagtrejser og de har haft denne destination på programmet i en del år. Råvildt er dog en forholdsvis ny vildtart her i området, da bestanden stammer fra en udsætning i Landes skoven i nærheden af Bordeaux for ca. 25 år siden. De lokale jægere går ikke meget op i bukkejagt, de vil hellere afholde drivjagter på vildsvin, så licenserne og tilladelserne købes af forskellige outfittere og derved kan udlændinge nemt komme på bukkejagt i det bakkede landskab, som er perfekt egnet til råvildt! I dalene og på bakkesiderne ligger store og små marker med sojabønner, majs, solsikker, hvede og lupiner side om side og der hvor det enten er for klipperigt eller for stejlt dækker skoven udsynet.

Bukkejagt i Frankrig
Markerne er stejle, men variationen stor! Perfekt råvildt terræn.
Bukkejagt i Frankrig
Solsikker med front mod solen!

Høsten er godt i gang her i området og selvom min guide Jean François Picheyre beklagede sig over varmen var jeg fuld af forventning i går aftes da vi begav os ud i terrænet. Temperaturen i bilen viste 30 grader og planen var at køre lidt rundt og så liste fra bilen hen til forskellige “hot spots” som Jean François mente ville være gode.

Bukkejagt i Frankrig
Nyhøstet hvedemark med en tydelig velbrugt veksel!

Hele juni måned, har jeg fået tilsendt billeder af de bukke som er blevet nedlagt her på reviret og ud over store flotte bukke, har de åbenbart rigtig mange abnorme! Hele vejen fra Danmark har jeg drømt om at skyde en flot abnorm sydfransk buk, men vi skulle langt ud på aftenen, før vi overhovedet så det første dyr! Vi havde pürschet os igennem en sojamark og med ét, stod der et rådyr langs skovkanten! Den helt særlige røde farve som rådyrene har nu, lyste op mens råen gik igennem de mørkegrønne sojaplanter. Råen havde et lille lam med og vi stod længe og nød disse to skønne dyr gå i de sidste stråler fra aftensolen.
På vej tilbage til bilen, gik vi langs vejen med en dyb slugt på vores højre hånd…

Bukkejagt i Frankrig
Lucernemark, hvedemark og skovkant…

Midt på en nyhøstet hvedemark gik der en buk og en rå! Selvom mørket var ved at være komplet var det tydeligt at se, at bukken var et ungt dyr. Han var spinkel af krop og selvom vi vurderede hans opsats til at være rimelig tyk, så kunne vi kun tælle 4 sprosser. Jean François forklarede at jeg godt måtte skyde den hvis jeg ville og at det kunne være svært at finde en bedre, da han var meget bekymret over varmen! Jeg takkede dog nej da det var vores første pürsch og med dette skønne terræn burde vi kunne finde en ældre og bedre buk, på trods af det unormale varme vejr!

Bukkejagt i Frankrig
Jean François og jeg foran gården.

Godnat-øllen, blev indtaget på terrassen, med cikaderne som orkester og fuldmånens lys på solsikkemarken.
Klokken 5 i morges blev jeg så hentet igen af Jean François og i buldermørke kørte vi ud over bakkerne. Solen stod op, mens vi sad på en bakketop og med ingen skyer til at dække for solens stråler, var det som om at himlen var i brand! Vi kunne ane Pyrænernes snedækkede bjergtoppe mod syd og i dalen under os kunne vi tælle 3 råer med 2 lam.

Bukkejagt i Frankrig
Smuk solopgang, som et billede aldrig rigtig kan gengive…

Vi gentog proceduren fra i går aftes og kørte et par minutter, for så at liste os op og ned af de stejle bakker. På grund af bakkerne og de vekslende afgrøder, gav bare et par hundrede meters pürschen, helt nye og uudforsket områder at kigge igennem i kikkerten.
Efter et par timer, befandt vi os endnu engang på en lille vej med et brat fald på begge sider. På vores venstre side, lå der en buk og solede sig på en nyslået græsmark og på højre side, gik der en buk sammen med en rå på en nyhøstet hvedemark. Afstanden var ca. 200 meter til begge bukke, på hver sin side, men efter at have studeret dem nøje, kunne vi konkludere at den til venstre var en gaffelbuk og den til højre en udmærket 6-ender!

Bukkejagt i Frankrig
Marken tættest på skoven, var der bukken og råen gik!

Det var tydeligt at råen og bukken var på vej tilbage til skoven og vores muligheder var begrænset! Vi kunne forsøge at snige os tættere på, langs et levende hegn under os, men det ville betyde at vinden ville bringe vores fært lige ned til de to dyr. Anden mulighed var en lang omvej langs skovkanten, men det ville formentligt tage for lang tid og betyde at råen og bukken ville være gået ind i skoven… Altså var der blot en tredje mulighed og det var et skud fra hvor vi stod! Afstanden var ca. 220 meter og med min medbragte Viperflex skydestok følte jeg egentligt at jeg havde et fint sigte på bukken…
Til denne tur, som jo mest af alt kan betegnes som sommerferie, havde jeg besluttet mig for ikke at tage min egen riffel med og de eneste hjælpemidler jeg havde medbragt, var Viperflex skydestokken og min trofaste Zeiss håndkikkert! Derfor lånte jeg Jean François’s gamle Winchester Model 70 riffel i en velkendt kaliber, nemlig en af mine favoritter, .270 Winchester. På riflen sad der en ældre Leica 3,5-14×42 sigtekikkert og med den skruet op på fuld forstørrelse forberedte jeg mig til et skud. Jean François havde fortalt, at riflen var indskudt på 130 meter, så jeg skulle sigte lige lidt under ryggen på bukken for at ramme på skulderen… Skuddet gik og bukken sprang straks henover marken ned langt en lille bæk som var overgroet med buskads og træer! Råen løb i den modsatte retning, op i skoven og tilbage stod jeg og Jean François og kiggede langt efter bukken! Med 14 ganges forstørrelse og riflens rekyl, havde jeg ikke set noget skudtegn, som jeg ellers gør med min egen riffel, så mens jeg prøvede at få hold på den springende buk, spurgte jeg Jean François om jeg havde ramt eller om det var en forbier…

Bukkejagt i Frankrig
En flot udsigt fra toppen af en bakke.

Jean François mente, at han så bukken løbe med det venstre forløb trukket op, så han var overbevist om at den var ramt! Jean François er professionel jagtguide i Cameroun 7 måneder om året, så han reagerede prompte ved straks at optage forfølgelsen, ligesom det er kutyme i Afrika! Vi nærmest løb i en stor bue ned mod der hvor vi sidst havde set bukken løbe langs bækken og bevoksningen…
Da vi endelig kom derned, var der ingen buk at se og vi stod længe og bare lyttede og kiggede. Jeg, med en voksende bekymring og irritation over ikke at have ramt ordentligt og Jean François, mest bare med en voksende irritation! Efter nogle minutter gik vi langsomt langs bækken og fandt svage blodspor. Efter at have fulgt blodet både frem og tilbage langs flugtruten, kunne vi se at der kun var lidt blod på høje strå eller grene og intet “sprøjteblod”! Blodet var altså ikke faldet fra bukken, men var kun “tørt af” når bukken havde passeret høj vegetation. I nærheden af skudstedet fandt vi ingen knoglerester og kun små kødstykker. Med Jean François’s lange erfaring som professionel guide, var han overbevist om at skuddet havde været et par cm for lavt og havde truffet bukkens venstre forløb i musklen. Der var ingen tegn på knoglebrud, hverken på skudstedet eller da bukken løb og med et overfladisk kødsår, så ville Jean François ikke tilkalde hverken sweisshund eller fortsætte eftersøgningen…

Det var en stille gåtur tilbage til bilen og jeg måtte erkende at jeg er kommet til det sted i mit jagtliv, hvor jeg har truffet et dyr, uden at levere det! Jeg har skudt forbi før og jeg har fået hjælp af sweisshundefører før, men jeg har aldrig ramt et dyr uden at det er endt på paraden! Det er nok en milepæl som de fleste jægere kommer til på et tidspunkt, men det gør ikke hverken følelsen eller oplevelsen bedre! Jean François var ellers sød og forsøgte at slå det hen med et lavmælt “C’est la Chasse” (Sådan er jagt!) men selvom han jo har ret, var jeg meget lidt stolt af mig selv!
Morgenmaden var udsøgt, men hverken den eller den kølige rødvin hjalp med at gøre mig i bedre humør og nu mens jeg sidder og venter på at Jean François skal hente mig og vi skal på jagt igen, så er det med en uvant nervøsitet og nærmest underdanig fornemmelse i kroppen…

Jeg vil virkelig gerne skyde en sydfransk buk, men mere end det, så vil jeg ikke skuffe hverken Jean François eller mig selv! Jeg formoder at Jean François har oplevet masser af lignende situationer i hans lange guide liv, men for mig var morgenen skelsættende og nok en morgen jeg aldrig vil glemme…
Bare aftenens jagt vil give mig en mulighed for lidt oprejsning.

Fortsættelse følger…

Knæk & Bræk!

Bukkejagt i Frankrig
Den lokale gårdhund, som kun var interesseret i at hente sten som skulle kastes…
This Post Has 4 Comments
  1. Hej Jacob

    Tak for en skøn og ærlig artikel, som altid, det undrer mig at du låner en riffel og tager på jagt med den uden selv at skyde med den først? Personligt ville jeg aldrig tage en andens indskydning for gode varer, det har jeg set for mange dårlige eksempler på, til at ville stole på det. Men nu kender jeg ikke kuglevægt, men en standard 270’er med 9,7gr falder ca 15cm, indskudt i “0” på 130m. Så din guides svar om at holde lige under ryggen har umiddelbart ikke været tosset.

    Jeg ville nok prøve at skyde et par skud selv før næste jagt, og knæk og bræk.

    1. Hej Kim.
      TAK! Jeg forstår din pointe, men jeg havde afprøvet aftrækket et par gange og jeg har hele mit liv skudt med mange forskellige rifler… Indskydningen og guidens anvisninger, havde jeg ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved og næste morgen skød jeg da også en fin buk med et fint træf..;)
      Jeg vil altid forsøge at skyde med mine egne rifler, men til denne tur var det ikke muligt!
      Knæk & Bræk!

  2. Hej Jacob

    jeg er enig med KIMR. Altid kontrolskyde inden jagten og særligt med en lånt riffel.
    Der kan være, endog store forskelle i træfpunkt fra samme riffel, fra skytte til skytte, selvom den er perfekt indskudt af ejeren. Særligt på de lidt længere hold.
    Det har altid været min 1. øvelse at skyde ind selv og særligt med en lånt riffel.
    Det tjener desuden det formål, at guiden ser, at jeg kan gruppere fint samt sluttelig sætte skuddet der hvor det skal sidde og dermed behøver han ikke tænke på om hans gæst kan eller ikke kan sit håndværk… Det giver mere ro i samarbejdet mellem guide og gæst, hvilket i sidste ende kan betyde bedre jagt, for begge.
    Er du frisk på at tage på jagt dernede igen og næste gang ved, at køre med Team Rynkeby til Paris, de første 1300km. så er jeg også frisk 🙂

    1. Hej Niels.
      Jeg er også enig med både dig og Kim! Jeg har i hvert fald lært en dyr lektie og glemmer aldrig hverken morgenen eller at prøveskyde lånte rifler..:(
      Jeg skal helt sikkert tilbage til dette revir, men om det bliver på cykel de første 1.300 km er jeg mere tvivlsom omkring..;)
      Knæk & Bræk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top