skip to Main Content

Fransk sommerferie og bukkejagt

Bukkejagt i Frankrig

Den første historie fra min sommerferie, blev skrevet i ca. 35 grader i Sydfrankrig. Denne historie og opfølgningen fra min jagt ved Toulouse, skrives også i solen og næsten 30 grader… Denne gang blot fra min egen have! Jeg savner poolen, jeg savner den kølige rødvin og den svalende skygge fra oliventræerne… Bukkejagten i det stærkt bakket terræn er byttet ud med en overgroet græsplæne, tøjvask og udpakning! Det er dog stadig med et smil på læben at jeg skriver disse linjer, for jeg har haft nogle fuldstændig fantastiske dage i Sydfrankrig! Bukkejagt står mit hjerte meget nært og selvom jeg har skudt bukke i Danmark, Sverige, Polen og Skotland så har jeg aldrig oplevet et terræn og en jagt som den i Frankrig! Min guide Jean François var sød, dygtig, engelsktalende og informativ. Bukkene var store og det var tydeligt at jagten var nøje planlagt og afskydningspolitikken var skarp med fokus på at nedlægge gamle modne bukke. Hotellet var en hel stak stjerner værd og værtsparret præsterede at få os til at føle os som velkomne gæster fremfor blot betalende kunder.

Efter min grimme oplevelse om morgenen, med en dum anskydning som følge, tilbragte jeg dagen med at forsøge at slappe lidt af ved poolen sammen med Christina og Caroline. På trods af den hyggelige feriestemning og det skønne vejr, så havde jeg svært ved at glemme det skud og den stakkels buk! Jean François havde forsøgt at overbevise mig om at et skud i musklen på forløbet, ikke var så slemt og at bukken formentlig ville overleve dette… “Formentlig” var ikke et ord som kunne berolige mig ret meget og jeg var stadig både sur og skuffet over mig selv! Jeg var også frustreret over at der i Frankrig, ikke er et sweisshunderegister, som vi har det i Danmark! Men skylden og ansvaret for hvad der skete, var jo udelukkende min egen, så jeg var efterladt med mine egne tanker og selvbebrejdelse…

Da vi havde spist endnu et dejligt måltid, kreeret af Cecile, kom Jean François kl. 19 for at hente mig. Han var i godt humør og det var tydeligt at han prøvede at starte jagten ud med en ren tavle. Han forklarede dog også at da temperaturen var tættere på 40 grader end 30, så var hans forventninger til aftenens jagt, temmelig begrænset!

Bukkejagt i Frankrig
Forret med Auberginer fra haven, salat fra haven og skinke fra naboens farm!
Bukkejagt i Frankrig
Hovedretten var en lokal delikatesse, nemlig “Cassoulet” med sprødstegt, confiteret andelår ovenpå en bønnegryderet!

Vi kørte dog ud i den varme sommeraften og forsøgte at finde en slugt med skygge og god vind, hvor vi ville sidde og vente på at solen skulle gå ned. Vi var forbi 3-4 forskellige gode steder, men hvert sted var der enten lige blevet høstet eller også var de store mejetærskere i fuld gang! Heldigvis virkede det som om at Jean François kendte til hver en lille slugt eller lysning på de over 100.000 hektar vi havde at jage på. En times tid før solnedgang havde vi fundet en stor græsmark, hvor vi kunne sidde højt på den stejle skråning og kigge ud over et stort stykke med masser af skovkanter og bølgende græsenge.

Bukkejagt i Frankrig
Udsigten over den store græseng.

Her sad vi så og svedte i et par timer indtil at sangfuglenes sang blev erstattet af uglernes tuden og flagermusenes højfrekvente skrig. Fuldmånen skinnede ned over os og de store sprinkleranlæg på en stor majsmark. Vandet som stod i en kaskade fra de store svingende arme, lignede nærmest sølv i måneskinnet og hverken Jean François eller jeg havde travlt med at komme hjem.

Bukkejagt i Frankrig
Solnedgangen over majsmarkerne!
Bukkejagt i Frankrig
Der blev vandet ivrigt i varmen!

Aftenen havde ikke budt på mange dyr, generelt havde vi set meget lidt aktivitet. Det var tydeligt at varmen havde lagt en dæmper på dyrenes aktivitet og ud over et par råer som forsigtigt gik og essede i skyggerne langs skovkanterne så vi to vildsvin! Det første svin stod pludselig midt på vejen, som vi kom listende af og så endda tidligt på aftenen! Det var en ung keiler og vi stod og kiggede på hinanden i et par minutter før han med et højlydt FNYS, løb tilbage i skoven. En times tid senere, da vi var på vej op ad græsengen som vi skulle sidde på, så vi en stor so bagved os. Afstanden var ca. 300 meter og soen kom fra en af de store majsmarker og ud på en netop høstet hvedemark. Hun gik et par meter ud på stubbene og så var det som om at hun opdagede at marken var blevet høstet, siden hun sidst havde været der! Hun kiggede til begge sider og satte så straks i et hurtigt løb henover hvedestubbene med kurs direkte mod den næste mark, hvor de beskyttende majs opslugte hende. Jean François og jeg smågrinede lidt til hinanden, det er altid sjovt når dyr bliver overrasket.

Bukkejagt i Frankrig
Pludselig fløj en lærke op for fødderne af mig! Efter et par minutter, fandt jeg så endelig den fine rede!

Hjemme ved hotellet sad vi og nød en godnat-øl, mens månen blev dækket af en disagtig form for skydække. Pludselig var det som om at temperaturen faldt og Jean François lyste op og begyndte straks at tale om brunst og vilde bukke! Det var med en positiv og fornyet spænding i kroppen at jeg gik i seng og da vækkeuret ringede, kun 5 timer senere, var det en kølig morgen jeg stod op til!

Mens jeg drak en kop kaffe og ventede på Jean François skulle komme og hente mig, kunne jeg tydeligt mærke at temperaturen var markant lavere end de sidste par morgener. Det var diset og helt stille. Da Jean François kom, var han ét stort smil og vi talte begge, i munden på hinanden, om brunst! Det er gammel jæger-latin at hvis temperaturen falder pludseligt, så kan det kick-starte brunsten.

Vi var hurtigt færdige med kaffen og det virkede som om at Jean François kørte hurtigere end han havde gjort før! Det var med bankende hjerte og mærkbar spænding at vi parkerede bilen og sneg os ud i morgengryet. Planen var at gå langs en lang bakkekam hvor der på højreside var en bølgende stubmark og til venstre skiftede skovstykker med græsenge, lucernestykker og nyhøstet stubmarker.

Ved hvert hjørne af skovstykkerne, kravlede Jean François frem og kiggede forsigtig ned langs kanten og for hver ny lysning vi kom til, kiggede han forbavset og skuffet på mig, for at illustrere at der ingen dyr var… Da vi havde gjort sådan i næsten en time, var vi kommet til det sidste skovstykke og solen var stået helt op. Temperaturen var atter på vej op og håbet om at brunsten skulle være startet var så småt forsvundet… Jean François var tydeligt frustreret og det var klart at dette sted havde han haft store forventninger til! Han forklarede at vi skulle gå tilbage til bilen og køre et nyt sted hen. Da vi var nået næsten halvvejs tilbage sprang der pludseligt en rå for fuld fart ud af et lucernestykke og ud over den høstet hvedemark!

Bukkejagt i Frankrig
Ud af lucernen sprang der pludselig en rå!

Vi stod og kiggede lidt, men intet andet skete, før tre andre dyr sprang igennem de hoftehøje lucerneplanter. I kikkerten kunne vi se at der var tale om to råer og en enkelt buk som helt tydeligt jagtede især den ene rå!

De to løb rundt og rundt, ud i lucernerne, ind i skoven og så endeligt ned i en lille slugt så vi ikke kunne se dem længere…

Vi listede os hurtigt op langs skovkanten men vi kunne ikke se nogen af de tre dyr! Vinden var ikke så gunstig hvis vi skulle forsøge en pürch direkte mod dyrene, langs skovkanten. Mens vi stod og hviskede om planen, sprang råen tæt forfulgt af bukken ud af lucernerne og ud på hvedestubbene. Jean François glemte alt om vinden og jeg tror han så denne buk som vores bedste og måske eneste chance, her denne, vores sidste jagtmorgen! Jean François sneg sig foroverbøjet igennem lucernen mens han tog ladegreb på riflen. Jeg fulgte bagefter med skydestokken og efter få meter sprang sveden af os begge! Jeg fik overrakt riflen og Jean François hviskede at jeg skulle skyde så snart jeg fik muligheden. Vi havde set i kikkerten at bukken var en flot, lidt lys, 6-ender og det så ud som om den faktisk var ret tung i opsatsen! Efter nogle hundrede meter var vi nået godt ind i lucernen men der var ingen dyr at se! Mit hjerte bankede imens jeg tørrede sveden af panden. Vi stod lidt og kiggede til alle sider og spændingen begyndte så småt at blive afløst af en synkende fornemmelse af at dyrene var løbet i skoven eller havde fået fært af os… Vi sneg os tættere imod hvedestubbene hvor der var en dyb slugt og lige der, sprang råen og bukken rundt! Råen forsøgte at slippe for bukkens tilnærmelser, men han fulgte tæt efter. Ud på stubmarken, ind i lucernen, ud på stubbene, tilbage i lucernen…

Jean François hviskede at jeg skulle gøre mig klar, men inden jeg havde fået riflen på skydestokken, forsvandt begge dyr i lucernen! Jeg var klar med riflen, Jean François spejdede rundt efter de to dyr… Efter nogle lange minutter, sneg vi os lidt frem i de høje blomstrende planter og spændingen og den stigende temperatur fik både sveden til at løbe fra os begge og vi kunne tydeligt høre både vores eget men også hinandens åndedrag!

Der gik ca. 15 minutter, som føltes som en hel time, før jeg kunne skimte bukkens lyse opsats mellem lucernen. Han havde glemt alt om råen og gik nu og spiste af topskuddene. Lucernen var høj visse steder og helt faldet sammen andre, så bukken skiftede mellem at være næsten helt ude af syne for dernæst at stå helt fri midt mellem de solbeskinnet lucerneblomster…

Han havde kurs lidt skråt op imod os og Jean François hviskede at jeg skulle skyde når han stod fri. Afstanden var ca. 80 meter og jeg ventede, med afsikret riffel, på at bukken skulle vende siden til. Det tog lang tid og da han endelig viste hele siden og stod fri af lucernen, skød jeg! Bukken forsvandt og efter at have repeteret, kunne jeg se lucerneblomsterne ryste i takt med at bukkens bagløb sparkede de sidste krampetrækninger ud… 3 råer og et stort lam rejste sig i skuddet og løb lidt forvirret imod skoven… Jean François gav mig en stor svedig krammer og lettelsen for os begge var tydelig! Det havde været en spændende pürsch og ovenpå i går, var vi begge glade for skuddet, som sad lige på skulderen!

Bukkejagt i Frankrig
Jean Françoise er på vej hen imod bukken!

Efter et par minutter gik Jean François frem mod bukken med ordrer til mig om at blive stående og være klar, hvis nu skuddet skulle have været et tapskud! Bukken lå dog hvor han var blevet ramt og Jean François rejste hænderne i vejret og råbte “OUI-BRAVO”!

Bukkejagt i Frankrig
En flot, tung 6-ender!

Vi sad begge to, længe ved den flotte røde buk og snakkede om den intense situation. Bukken var faktisk én som Jean François kendte og han havde forsøgt at jage den sidste år, men bukken var forsvundet under brunsten! Nu lå den her, i solen, i den lucernemark som han havde givet ham hans sidste måltid. Den store modne sydfranske buk, som jeg havde drømt om i månedsvis var en realitet og selvom trofæet nok er en af de største som jeg har skudt, så var selve pürschen det bedste ved denne morgen!

Bukkejagt i Frankrig
To glade jægere, badet i morgensol!
Bukkejagt i Frankrig
Straks efter at en buk er nedlagt i Frankrig, skal den tagges! Jean Françoise skar hul ved senen i bagløbet…
Bukkejagt i Frankrig
… For derefter at skære datomærkerne…
Bukkejagt i Frankrig
… Dag og måned…
Bukkejagt i Frankrig
… 20. Juli.
Bukkejagt i Frankrig
Bukken skulle nu blot brækkes og så var den klar til kølerummet!

Det blev ikke til en abnorm buk i denne omgang, men det er helt sikkert at jeg skal tilbage til dette fuldstændig forrygende bukketerræn næste år! Tilbage ved hotellet under morgenmaden, udbrød min hustru endda, at HER kunne vi godt tage hen igen og gå på jagt og holde ferie…

AU REVOIR Frankrig, vi ses snart igen!

Læs mere om bukkejagt i Sydfrankrig, arrangeret af DIANA jagtrejser HER!

Bukkejagt i Frankrig

 

 

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top