Hjortejagt over Miks skulder!

Brunsten er i fuld gang her i Polen! Hjortene brøler næsten hele døgnet og selvom solen skinner, så har temperaturen taget et dyk, som kun har fået hjortene endnu mere op i det røde felt!

Reviret er på ca. 12.000 hektar og jeg er på jagt sammen med 2 gode venner, Mik og Philip. Vi bor på et Polsk hotel i byen Chojna og vi befinder os ca. 1 time syd for Stetin. Jagten er arrangeret af Diana jagtrejser og indtil nu har det virkelig levet op til alle vores forventninger…

Mik har aldrig skudt en kronhjort, så jeg har fået lov til at gå med ham og filme hans jagt. I går aftes startede vi ud med vores guide i næsten vindstille vejr og sneg os ud langs skovkanten ud imod en stor eng med en hochsits. Vi var ikke kommet 100 meter fra bilen før vi så den første hjort! Han stod og brummede mens han fejede geviret på buskene. Han var helt sort i pelsen og sprosserne glimtede hvidt i solen… Før vi overhovedet var klar forsvandt han ind i skoven og Mik og jeg kiggede nærmest lettet på hinanden! Selvom vi jo begge gerne vil have at Mik skyder en hjort, så ville det altså have været for nemt og for hurtigt hvis det var blevet denne hjort! Jeg havde glædet mig til at vi skulle stå i skoven og høre brølende hjorte på alle sider og se dem feje og jage med deres hinder.

Vi kom op på engen og op i tårnet hvor der længe var 5-6 hjorte som brølede om kap rundt om os! Efter en times tid så vi en flot hjort komme igennem sivene samtidig med at han førte geviret i store fejende bevægelser, så siv og brændenælder til sidst sad i en stor kage oppe på hans hoved, imellem stængerne! Han kom ud på engen og gik direkte væk fra os…

Selvom vi ikke fik skudt nogen hjort, denne første aften så var oplevelsen den helt rigtige… Mik og jeg havde fået den helt rigtige start , med masser af spænding og hjortebrøl i aftenmørket! Flere gange havde vi kigget på hinanden og bare grint sammen over de imponerende brøl!

I morges blev vi hentet klokken 5 og i mørket stod vi kort tid efter i skoven og lyttede… Der var mange hjorte som brølede og i takt med at solen fik magt, indledte vi en pürsch igennem skoven. Vi havde tæt kontakt med 5 hjorte som alle var inde på ca. 50 meter og Mik havde alle gangene riflen i skydestokken og det eneste som manglede var blot et enkelt skridt eller en enkelt gren som var i vejen… Den mest intense oplevelse, var da vi havde fulgt efter en brølende hjort flere hundrede meter igennem skoven. Inde på vores højre side var der et stort moseområde hvor der gik en hjort og brummede. Hans brøl var mere som dybe grynt, mens den hjort vi fulgte efter, udstødte lange dybe brøl. Vi var ikke mere end 50 meter bag hjorten og vi forsøgte at bevæge os så lydløst som muligt igennem det uvejsomme terræn! Hver gang hjorten fejede eller brølede, tog vi hastigt et par skridt for at prøve at lukke afstanden! Vi kom helt ned til mosekanten hvor der var lidt lavere og mindre bevoksning… Hjorten var på vej ud, Mik var klar med riflen i skydestokken og hjorten manglede bare et enkelt skridt for at stå helt fri… Han stod og lyttede og drejede hovedet frem og tilbage og vi kunne se det store gevir imellem grenene… Pludselig brølede en anden hjort længere inde i skoven og med dybe og høje grynt satte “vores” hjort straks efter denne hjort! Tilbage stod vi alle tre med måbende ansigter, DET var tæt på…

Klokken 8 stoppede alle hjortene med at brøle og med store smil gik vi tilbage til bilen.

Guiden var tydeligt frustreret over vores manglende held, men Mik og jeg forsøgte at berolige ham, vi havde haft en skøn morgen! Hjortejagt er mange ting, men den spænding som man oplever når en stor hjort står og fejer på et bøgetræ, blot 50 meter væk mens han brølende udsender sin besked til skoven, er ubeskrivelig! Selvom jeg jo bare er med på en kigger og med kameraet, så tror jeg at jeg var lige så ramt af hjortefeber som Mik var!

Nu sidder vi foran hotellet, i solskind, og venter på at vi skal spise og så står den på mere jagt i aften. Forventningerne og forhåbningerne er tårnhøje, jeg håber virkelig at Mik får skudt sin første hjort, jeg glæder mig helt enormt til at give ham et stort kram og være med ham når det lykkes…

Philip har i mellemtiden, selvfølgelig skudt en fin hjort, så stemningen er i top, selvom presset er nu på os…

Kryds fingre for os, hele historien og filmen kan i selvfølgelig læse her på bloggen om et par dage…:)
Knæk og bræk!