skip to Main Content

EKSTRA VINDEREN ER…

jagtrejse

At begå fejl er jo menneskeligt… Eller noget! Jeg må blankt erkende at jeg lavede en kæmpe brøler ved udtrækningen i går!

Jeg kastede kun to bolde, markeret 0 og 1, ved andet kast og derved var det jo umuligt for deltagere fra nummer 200-999 at vinde! Derudover blev jeg, af kloge matematik-genier, gjort opmærksom på en skævhed i sandsynlighed ved den første bolde som jeg kastede…

Derfor, besluttede Buhls jagtrejser og jeg, at der måtte endnu en udtrækning til og altså en ekstra vinder!

Denne gang, havde jeg markeret 12 bolde fra 0-11, som skulle give de første to cifre i Excel arket. Boldene skulle derved repræsentere følgende intervaller:

0: 1-99

1: 100-199

2: 200-299

3: 300-399

4: 400-499

5: 500-599

6: 600-699

7: 700-799

8: 800-899

9: 900-999

10: 1000-1099

11: 1100-1199

Derefter kastede jeg 10 bolde markeret fra 0-9. Dette gjorde jeg to gange og på denne måde fandt jeg de sidste to cifre i nummeret…

Se her hvordan det gik og hvem der vandt:

 

Hvis nogen gerne vil med på turen, så kan i læse en beskrivelse af programmet længere nede i teksten.

Buhls jagtrejser har lavet et godt program og en god pris på denne rejse, så hvis du gerne vil med på denne spændende jagttur til Namibia, så send en mail til mig på: jacob@kamman.dk så fremsender jeg et tilbud på denne gruppetur! Vi kan sagtens være 7-8 jægere, så der er grundlag for en rigtig god og hyggelig jagttur!

Knæk & Bræk!

Program og detaljer om rejsen:

Mandag den 20. november kl. 14:30 afrejse fra København Lufthavn.

Tirsdag den 21. november kl. 07:30 ankomst til Windhoek.

Sightseeing i Windhoek , hvor du blandt andet kan opleve den gamle bydel i Windhoek, samt andre spændende steder i byen, f. eks. et stort garveri, hvor det vil være muligt at købe skind og diverse skinprodukter.

Transport til Jagtfarm Kataneno.

Velkomst og orientering om den kommende jagt. Indskydning af rifler…

Kort rundtur i, – og præsentation af jagtområdet, samt en langsom start på jagten…

Onsdag den 22. november til Søndag den 26. november 5 dages jagt på Kataneno Hunting Farm, hvor du får chancen for at få en meget spændende oplevelse, hvor du kan være med til at pleje vildtbestanden i Namibia. Som udgangspunkt vil det normalt kun være tilladt at skyde selektionsvildt.

Mandag den 27. november Transport til Windhoek – denne sidste dag er reserveret til sightseeing undervejs,- du vil blandt andet kunne se og opleve en stor konservator forretning.

Transport til lufthavnen

Kl. 21:30 afrejse fra Windhoek

Tirsdag d. 28. november kl. 10:00 ankomst til København.

PRIS inklusiv afskydning af 1 sort gnu, 1 hartebeest, 1 vortesvin og 1 sjakal.

5 dages Selektionsjagt arrangement med rejseleder ………………………………………………….. DKK 9.800,-

Flybillet med København/Frankfurt/Windhoek t/r cirka ……………………………………………… DKK 7.500,-

(med forbehold indtil flybilletten kan bookes/reserveres…)

Administrationsgebyr vedr. skatteministeriets (*)

”Særordning for rejsebureauer (momslovens §§ 67 og 68a)” ………………………………………. DKK 475,-

I alt ……………………………………………………………………………………………………………………….. DKK 17.775,-

IMG_0391_Fotor

This Post Has 3 Comments
  1. Tillykke til vinderen 🙂 og god tur alle 3

    I går var der 1197 deltagere, hvoraf en vandt og derfor nok ikke deltager igen.
    I dag er der så 1199 deltagere….. Hvordan det ?

    1. Hej Niels.
      Tak. Jeg er sikker på vi nok skal få en fantastisk tur!
      Siden den første udtrækning, var der kommet 3 nye sign-ups…:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top