Lokkejagt på ræv

Sidste weekend skulle jeg forsøge mig med noget helt nyt, nemlig lokkejagt på ræv! Jeg havde sat skytte, Christian Juul i stævne kl. lidt i syv på gårdspladsen foran Ravnholt gods på Fyn og morgenen var mørk og stille!

Jeg har aldrig prøvet at lokke ræv, men jeg har set adskillige film omkring netop dette og med to af “Nordik Predators” bedste kald i lommen, følte jeg mig godt klædt på. Bilturen til Fyn blev brugt på at afprøve de forskellige kald og de meget forskellige lyde der kan komme ud af dem. Jeg har nok lignet en idiot hvis der var nogen som havde set mig, men heldigvis var det buldermørkt og der var ikke mange andre biler på motorvejen…:)

Da jeg senere på dagen snakkede med en ikke-jæger og fortalte at jeg havde stået op kl. ca. 4 for at tilbringe en hel morgen på at kalde på ræve og at resultatet endda blev et stort rundt nul, var forståelsen ikke ret stor! Jeg fortalte endda ivrigt om hvor skøn en morgen jeg havde haft og netop denne morgen, som ikke gav nogen ræv på tasken, illustrerer meget godt hvor nuanceret jagt kan være…

Christian og jeg kørte, stadig i mørke, ud til en stor græsmark som stødte op til skovkanten ca. 300 meter væk. I en lille remisse, midt på marken, stod der et lavt tårn, som skulle være min første post. Christian ville sætte sig et andet sted og planen var at vi skulle mødes senere og så forsøge to nye poster. På vej ud til remissen og tårnet, sang en enlig lærke højt og klart i den stille morgen. Den lille fugl fløj rundt højt over mig og de skønne forårstoner blandede sig med lyden af mine skridt i de let frosne græsstrå. Rundt om mig kunne jeg ane ca. 100 dådyr som gik roligt og spiste græs og hist og her stak der et par opmærksomme harehoveder op med de lange øre drejet mod mig. Lærkesang giver mig altid et smil på læben og jeg bliver straks mindet om skønne sommerdage på min farfars gård og spændende bukkejagts morgener.

Da jeg var kommet på plads i det lave tårn, sad jeg helt stille og lod dådyrene falde lidt til ro. Planen var så at begynde at kalde et par minutter senere… Lærken var åbenbart landet igen for morgenen var helt stille og den svage vind var ikke nok til at få træernes grene til at bevæge sig… Med ét skærer et par traners karakteristiske kalden igennem stilheden og mens disse flotte fugle fløj over skoven startede den lille lærke op igen! De to lyde fra disse meget forskellige fugle passede ikke rigtig sammen, men på en eller anden underlig måde, lød det helt fantastisk!

Da der igen var stille, begyndte jeg at kalde. Jeg havde valgt at starte med “Nordik Mini Predator” kaldet og med den lille elastik kunne jeg lave forskellige lyde, lige fra et musepib til et voldsomt hareskrig. Jeg syntes selv at mit hareskrig lød realistisk men ingen ræv fandt det interessant! Dog kom der straks 6 ravne susende ud fra skoven og med kurs lige imod mig. De store sorte fugle kom på stive vinger og med sagte kald til hinanden tættere på mig, men på ca. 50 meter opdagede de den underlige skikkelse i tårnet og vendte straks retur til skoven! De mange dådyr på marken rundt om mig, reagerede ved at trække lidt tættere sammen i rudlerne, men ellers var der ikke megen reaktion. Jeg kaldte i 15-20 sekunder for derefter at vente i ca. 5-10 minutter. De små lokkepiber fra “Nordik Predator” kan virkelig give nuanceret lyde, især hvis man bruger hænderne til at dække og “åbne” for lyden. Eneste bemærkning er dog at man skal have handsker på, da de flagrende fingre sagtens kan ses af en ræv!

Efter en times tid kom Christian tilbage, han havde heller ikke haft meget held mig sig, så nu skulle vi prøve et nyt sted.

Min næste post var i et skønt vådområde med græsenge, vandhuller, høje siv og tætte pilestykker. Fra bilen kunne jeg se 6 rådyr, en lille flok grågæs og adskillige fasaner som var ude på deres morgentur.

Ude i det fjerne kunne jeg ane det tårn jeg skulle side i og derude kunne rævene komme fra alle retninger! Forventningerne og spændingen steg i mig mens jeg sneg mig langs de høje siv ud mod tårnet. Rådyrene sprang hurtigt ind i de tætte pile og med en høj utilfreds gakken fløj gæssene væk fra mig. De mange ænder i vandhullerne rappede fra alle retninger og enkelte fasankokke skaglede højt mens de baskede med vingerne, lidt ligesom når vi mennesker strækker os om morgenen…

Det tårn jeg var på vej ud til, er for få år siden blevet døbt: “Christians tårn”. I netop dette tårn friede min gode ven Christian til hans udkårne midt under en bukkejagt. Det blev ikke til nogen buk denne aften men til et stort og klart “JA” og den hemmeligt nedgravet champagne blev nydt denne sommeraften, lige midt i denne naturperle! Jeg har aldrig siddet i et tårn med så meget historie, med så stor betydning og med et nostalgisk smil på læben kravlede jeg op på plads. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor spændt og nervøs Christian må have været da han kravlede op ad de samme trin og hvor overrasket og glad Nadia må være blevet over at aftenen ikke stod på en kedelig jagt, men stod på et romantisk frieri!

Mens jeg sad og tænkte på dette, kom de 6 rådyr forsigtigt ud af buskadset og begyndte at esse på den store græseng. Der gik ikke mange minutter før de sure gæs også kom retur og med lange halse gik de lidt gakkende rundt for ligesom at kontrollere at alt var roligt og uden fare…

Lige bagved mig var der 5-6 blishøns som var midt i en voldsom slåskamp og flere og flere af de aggressive fugle kom løbende henover vandspejlet for at deltage i kampen! To sangsvaner lå roligt på en tynd isflage og holdt øje med mig og med de larmende blishøns.

I dette tårn vekslede jeg lidt mellem “Mini Predator” kaldet og “Nordik Crying Bird”. Dette kald kan lave meget realistiske fugleskrig-lyde og man kan virkelig lave mange forskellige skrig og kald både ved at blæse, men også ved at trække luft ind igennem kaldet. Rådyrene reagerede overhovedet ikke på hverken det ene eller det andet kald og heller ikke her kom der nogen sultne ræve… Tilgengæld kom der masser af krikænder og gråænder trækkende lige over mit tårn for at smide sig i søen bag mig.

Efter en times tid lettede der mange ænder i vild flugt fra mosehullet et par hundrede meter foran mig! De fløj med paniske vingeslag og især krikænderne fløj i deres karakteristiske zig-zag mønstre! Det var helt tydeligt at noget havde skræmt dem og et par sekunder senere kom der da også tre store havørne svævende lavt over piletræerne.

De tre majestætiske fugle havde kurs direkte mod mig og da gik op for mig hvem der nok var “ejermand” af de kæmpe store hvide fugleklatter som tårnet, jeg sad i, nærmest var smurt ind i! Den forreste ørn kiggede ned mod de fjerne gæs og selvom den svævede lige mod mig, var det tydeligt at se at den kiggede mere til siderne og ned, end hen imod tårnet. Da den var ca. 30 meter væk nåede jeg lige at tænke en bekymret tanke om hvad der ville ske hvis den rent faktisk landede på tårnets kant! Jeg sad lavt i tårnet og kun lige mit hoved stak over kanten, for at rævene ikke skulle se mig, så jeg stak hovedet lidt længere op og den lille bevægelse så den store ørn med det samme! Det store krumme næb stod i silhuet da den med hvinende vingeslag straks slog til venstre og med de store vinger var den hurtigt på vej væk fra mig! De to andre ørne som fulgte tæt bagved reagerede ligeså pludseligt og selv midt i deres febrilske undvigemanøvrer så de stadig elegante og nærmest kunstneriske ud! De satte sig alle tre i et enligt egetræ ca. 100 meter væk, hvor jeg i min kikkert tydeligt kunne se dem stirre over på mig og de tænkte nok: “hvem fanden er den idiot som sidder i VORES tårn!”

Alt var stille… Rådyrene var hurtigt løbet ind i de høje piletræer, blishønsene var gået i skjul i sivene og alle ænderne var enten fløjet i vild panik eller lå og trykkede sig på vandet. Fasanerne var allesammen væk og kun gæssene var tilbage. De stod alle med strakt hals og holdt intenst øje med de tre store rovfugle!

Morgenen var efterhånden gået over i formiddag og jeg tog mig selv i blot at sidde og nyde stilheden og den flotte natur… Jeg havde ikke kaldt i en halv times tid og jeg havde nok opgivet at få nedlagt en ræv og alligevel kunne jeg ikke rigtig få mig selv til at gå tilbage til bilen! Den ro jeg oplever i naturen, finder jeg ingen andre steder! Selvom morgenen jo havde været fuld af oplevelser og endda også lidt dramatisk med de tre ørne, så var roen i mit hoved og sjæl slet ikke til at bryde…

Jeg gik med vilje lidt langsomt op mod bilen og modvilligt vendte jeg retur til den “virkelige verden”. Jeg ringede til skytten og fortalte om mine oplevelser og sagde pænt “tak for i dag”. Christian beklagede det ringe resultat, men jeg kunne kun sige at for mig, havde det været en helt perfekt morgen! Det er netop naturen, dyrene og alle de oplevelser jeg får, som betyder ligeså meget for mig som rent faktisk at skyde noget!

Jeg tror slet ikke at ikke-jægeren, som jeg talte med senere på dagen, forstod min begejstring, men det er også okay. Jeg havde en skøn, nærmest magisk morgen og jeg har næsten lyst til at skrive dagen ind i min jagtjournal, selvom det jagtlige resultat blev et rundt 0!

Knæk & Bræk!