Bukkebrunst blandt milliarder af myg!
I sidste uge drog jeg sammen med tre gode venner; Mik, Henning og Christian samt min trofaste fotograf Emil til Polen for at jage brunstbukke.
Rejsen var arrangeret igennem Gamekeeper & Buhlsjagtrejser og hotellet var en gammel kending, lidt uden for Zielona Gora. Her har jeg boet for et par år siden under en drivjagt og selvom det jo gjaldt de brunstende bukke, så glædede jeg mig nu også til hotellets swimming pool, spa, billiardkælder og selvfølgelig de fortræffelige schnitzler…
Mik indleder altid vores rejser til Polen med at stikke hovedet ind i køkkenet og storsmilende forklarer han så madmutter: ”Immer Schnitzel, Immer Pivo!”
Altså: altid schnitzel, altid øl! Derved for vi typisk kyllinge schnitzel med æg til morgenmad og almindelige kalve eller svine schnitzler til frokost og aften… Til at starte med lyder det altid som en glimrende ide, men efter tre dage føler jeg dog ofte at så har vi vist også fået schnitzler nok, om ikke andet så lige indtil næste tur til de Polske skove!
Efter udpakning og et hurtigt tøjskifte mødtes vi med vores guider og så var det ellers afsted ud på jagt. For efterhånden mange år siden oplevede jeg hvordan jagten på brunstende bukke kan være, når man virkelig rammer ned i brunsten! Dengang væltede det frem med bukke inden min første tone fra lokkekaldet var færdiggjort og for mit indre så jeg igen og igen brunstige bukke komme styrtende ud af skoven, mens vores guide Patrick kørte os ud mod de enorme 23.000 hektar som vi skulle jage på!
Den første buk vi så fra bilen løb da også ivrigt rundt med hovedet nede i lysningens lysegrønne græs, mens han ivrigt snusede efter en rå… Vi stoppede bilen lidt længere fremme og sneg os ned mod lysningen for at få et bedre kig på bukken. Her indså jeg så efter blot et par meters gang fra bilen at vi virkelig stod overfor en seriøs udfordring…. MYGGENE! Aldrig i mit liv har jeg oplevet så mange og så aggressive myg! Jeg har ellers haft ”glæden” af sandflies i New Zealand, midgets i det skotske højland, myg og fluer i Asien og Afrika, men aldrig nogensinde har jeg oplevet så mange myg og selvom jeg nærmest havde badet i Jungleoil, så havde det absolut ingen effekt!
Normale myg plejer ligesom at lande, for derefter at gå lidt rundt inden de finder det helt rigtige sted at stikke deres snabel ind… Derfor plejer myggespray at have en god effekt, men disse myg fløj rundt med deres lille snabel strakt ud og så torpederede de bare lige ind i kroppen på os! Efter ganske få blæs i mit lokkekald og mens Emil, Patrick og jeg desperat forsøgte at vifte horden af de små sataner væk, opgav vi og nærmest løb tilbage til bilen!
Jeg kunne konkludere at vi stod overfor et temmelig seriøst problem, for udover myggespray havde jeg faktisk ikke medbragt andet hjemmefra… Første jagt var lørdag aften og søndag var alt lukket, så vi kunne først komme i nærheden af en jagtbutik mandag formiddag og derfor stod vi foran 4 af de i alt 6 outings uden myggenet…
Jeg sætter en ære i at være godt forberedt når jeg tager på jagtture, især når vi laver filmoptagelser! Jeg pakker alt det grej jeg ved vi skal bruge, temmelig meget grej som vi måske skal bruge og så er resten grej som vi nok ikke skal bruge, men som bare er rart at have med! Inden afrejsen til Polen stod jeg med både myggenet og den fantastiske Thermacell myggeafskrækker i min hånd, men jeg tænkte til mig selv at det behøvede jeg nok ikke… Jeg har ærlig talt aldrig været så generet af myg at jeg følte Jungleoil ikke kunne klare sagen…
Efter bare 10 minutters jagt, sad jeg nu i bilen og følte mig som en kæmpe idiot, især fordi jeg jo sådan set havde alt hvad vi skulle bruge, de stumper lå bare derhjemme i mit skab!
Resten af lørdag aften brugte vi på at køre frem til lysninger i skoven, for så at snige os, så godt vi nu kunne samtidig med at vores hænder febrilsk forsøgte at holde myggene væk fra vores ansigter! Fremme ved lysningen kaldte jeg så et par gange i mit kald og hvis intet kom frem efter et par minutter løb vi tilbage til bilen! Ikke den mest optimale måde at jage på, men vi kunne simpelthen ikke holde ud at stå stille i meget mere end et minut!
Sidst på aftenen sneg vi os op langs et lille skovspor, frem mod en stor eng og straks så vi en buk som løb rundt og snusede i græsset! Hans opsats så stor og mørk ud og på kroppens størrelse og udstråling var vi alle sammen klar over at der var tale om en afskudsbar ældre buk!
Bukken var helt opslugt af at lede efter råer, så vi kom temmelig tæt på engstykket. Jeg slog forsigtigt Viperflexen op og lagde riflen tilrette… Bukken styrtede stadig rundt og kunne lige så godt løbe væk fra os, som han kunne forsvinde ind i skoven. Jeg tog mit kald i munden, men i det jeg gjorde mig klar, tror jeg bukken så enten Patrick eller Emil bevæge sig og straks søgte han over imod os! Vi stod i skyggen af de høje træer og bukken havde helt tydeligt ikke helt forstået hvad han havde set, han håbede vistnok på at det var en rå… Jeg spyttede lokkekaldet ud af munden og fandt bukken i riffelkikkerten… Han traskede med høj hovedføring nærmest direkte imod os og snart ville han blot være 30 meter fra os! Patrick hviskede at jeg skulle skyde og samtidig med det hviskede jeg spørgende til Emil om han var klar med kameraet… Bukken kom tættere og tættere på og jeg vidste at han nok snart ville stoppe op og sikre… Han fortsatte dog lidt skråt hen forbi os og da Emil endelig hviskede: ”Jeg har den, SKYD!” Svang jeg svagt med bukken og skød i det den lille røde prik var lidt i forkanten på skulderbladet!
Bukken sank sammen i braget og et kort sekund stak hans røde hals og hoved op over græsset inden han faldt bagover… Han opdagede aldrig hvad der var sket!
Adrenalinen og jagtlykken blev hurtigt overskygget af de mange myg som havde stukket mit ansigt, hænder, arme, ryg og ben mens vi havde stået stille i de sidste par minutter, så i de næste par minutter stod vi alle tre bare og kradsede os og viftede myg væk!
Normalt så laver Emil temmelig mange billeder af dyret som vi har skudt, inden vi går frem og sætter os ved det og taler situationen igennem, men her var hele seancen overstået på ganske få minutter! Aldrig har vi lavet film, taget billeder og afrundet en jagtsituation så hurtigt som denne aften!
Vi trak hurtigt bukken tilbage til bilen og selvom vi faktisk havde en time tilbage med dagslys, var vi alle tre rigeligt tilfredse med bukken som var en rigtig fin seksender med helt sort bast hængende i trevler ned af opsatsen. Vi var alle lidt triste over at vi ikke havde mere lyst til at dvæle ved hele oplevelsen, men det relativt myggefrie interiør af den lille Suzuki var simpelthen det eneste sted vi havde lyst til at opholde os…
De næste par dage gik på meget samme måde, med os som forsøgte at finde steder i skoven hvor der var færre myg, samtidig med at vi prøvede de lokationer hvor Patrick tidligere havde set gode bukke… Vi så faktisk en hel del bukke, men de fleste af de større og ældre bukke havde allerede fundet en rå at gå med og derfor reagerede de ikke ret meget på mit kald…
I en stor nyplantet del af skoven så vi at der gik 6 rådyr sammen… Én ung buk, en rigtig god seksender og så en gammel høj spidsbuk! Jeg har aldrig skudt en ”morder” og var straks meget opsat på at skyde netop denne buk… Vi forsøgte os henover de næste par dage med forskellige taktikker og forskellige ruter frem til nyplantningen, men med 6 dyr, som gik sammen, var det svært at komme på skudhold inden mindst én opmærksom rå havde opdaget os… Vi forsøgte at kalde, hvilket blot fik den unge og seksenderen til at komme, men den gamle spidsbuk gik jo sammen med sine tre råer, så han var ligeglad…
Efter 4 fejlslagne forsøg var jeg nærmest blevet besat af denne buk og selvom vi forsøgte mange andre steder i skoven, så blev mine tanker ved med at vende tilbage til denne gamle buk…
Patrick delte min begejstring for morderen, selvom jeg faktisk tror han hellere ville have at jeg skød seksenderen, så kunne han selv skyde morderen, når vi var taget hjem… 🙂
På en flot solskinsaften sneg vi os op langs en stor lysning i en anden del af skoven. Jeg elsker at jage i skovene! Stort set alle de tidligere gange jeg har jaget bukke i Polen, har jagten foregået på marker og store engarealer, så at få lov til at gå mellem de store og flotte fyrretræer var en anderledes og flot oplevelse!
De døde grannåle under vores fødder duftede af gran og vi kunne mærke varmen fra skovbunden stråle op på vores ansigter… Hvis ikke det var for alle myggene, havde det faktisk været en rigtig skøn oplevelse…
I bunden af den store eng havde Patrick set to gamle gode bukke, én regelmæssig seksender og én abnorm buk med en kraftig gaffel på højre side og en skæv stang på venstre… Halvvejs nede af lysningen, gjorde vi os klar og jeg begyndte at kalde…
Her er det vigtigt lige at indskyde at når man kalder bukke, så er det enormt vigtigt at gøre sig helt klar INDEN man begynder at kalde! Hvis man står med riflen på skulderen og skydestokken i hånden, så gør man det blot svært for sig selv! Hvis, eller når bukken kommer efter kaldet, så kommer den ofte med fuld fart og al sin opmærksomhed rettet mod lyden… Hvis man så først der skal gøre sig klar med skydestok, riffel osv. Så misser man altså sin chance…
Altså, havde jeg riflen klar og Emil havde kameraet klar inden mine lokkekald gav genlyd fra de rødbrune fyrretræer…
Det tog ikke mange kald før der pludselig stod en buk i skovkanten lige over for os! Han havde front mod os og nedstirrede os intenst!
Vi havde egentligt forventet at bukkene skulle komme fra den anden ende af engen, så langsomt fik både Emil og jeg drejet riffel og kamera over på bukken… Jeg blev ved med at kalde mens jeg flyttede mig og bukken vedblev med at stå og stirre…
Patrick hviskede til mig: ”Det er DEN! Det er den gamle abnorme… Skyyyyyyd!”
Solens varme stråler lyste på bukken og den røde farve lyste smukt op med den skyggefulde fyrreskov bagved… Jeg nåede at nyde synet i et øjeblik og i de næste få sekunder glemte jeg faktisk alt om de mange myg som stak mig overalt på min krop…
Der fandtes kun bukken og mit åndedrag og mens jeg ventede på Emils kommando om at skyde, prøvede jeg at aflæse bukkens intentioner… Han havde helt sikkert set os, men det var som om han var usikker på hvad han skulle gøre… Han kunne høre lokkekaldet, men det han så hang ikke sammen med hvad han forventede at se… Jeg kunne godt regne ud at han nok ikke ville blive stående ret længe og han ville nok ikke komme tættere på, så min eneste mulighed var at skyde ham spidst ind i brystet!
Afstanden var ikke mere end 50 meter og den røde prik var rolig og fast lige midt på det røde bryst…
Da Emil endelig hviskede: ”SKYD!” gik mit aftræk som en nærmest instinktiv reaktion og bukken sank sammen på stedet!
Nærmest med det samme sagde Patrick: ”Godt! Det er den gamle abnorme buk! Altså… Måske… Det kan også være at det er en anden buk!”
Det var IKKE den gamle abnorme buk, men en yngre gaffelbuk som havde knækket halvdelen af den ene stang!
Selvom jeg ikke ret gerne vil skyde unge bukke, så var det dog ingen katastrofe, for som Patrick forklarede, så skulle de skyde 143 bukke i år på det 23.000 store revir! Da de ingen udenlandske jægere fik ved premieren, pga. Corona, så havde de nu temmelig travlt med at få skudt alle deres bukke på kvoten! Hvis de ikke får skudt dem alle, så får de store bøder fra skovstyrelsen og med kun ét andet udenlandske jægere booket ind i år, udover vores hold, så var Patrick egentlig godt tilfreds!
Med 143 bukke som de skal skyde, så er det selvfølgelig også vigtigt at skyde varieret og fra alle dele af aldersspredningen. Denne 2-3 års buk var fin at skyde og med det ujævne trofæ vil den altid minde mig om en skøn sommeraften i de store Polske skove og så vil Patricks kommentar nok også altid få et smil frem på mine læber: ”Godt! Det er den gamle abnorme buk! Altså… Måske… Det kan også være at det er en anden buk!”
Vores sidste morgen skulle bruges efter den gamle morder… Dette ville blive vores femte forsøg og alle var opsatte og spændte mens vi langsomt sneg os frem mod lysningen langs en skovsti som vi ikke havde forsøgt os med indtil nu…
Vi kom uendeligt langsomt op på en lille bakke hvor vi havde udsigt over det meste af den temmelig kuperet nyplantning.
På en af de små bakketoppe stod den unge spidsbuk og som med et trylleslag åbenbarede alle de fem andre dyr sig nedenfor den unge buk! Alle dyrene gik og essede så jeg kunne ikke se hovederne på nogen af dem! Stemningen var intens og spændt og med bare ca. en halv time til at vi skulle retur til hotellet var det med hamrende hjerte at jeg igennem sigtekikkerten kiggede dyrene ud én efter én… Det første dyr var den flotte seksender… Han stod perfekt med siden til, men for mig kunne den buk være en kæmpe guldmedalje, jeg var kun interesseret i den gamle morder! Det næste dyr var en rå… Det tredje dyr så stort ud og havde en form for maskulin kropsholdning så mens min tommelfinger nærmede sig sikringen, hviskede jeg til Emil: ”Jeg tror det er det tredje dyr fra højre…. Er du klar?”
Inden Emil kunne svare, rejste alle dyrene deres hoveder med et ryk og stirrede væk fra os, imod den fjerne ende af lysningen…
Jeg kiggede væk fra sigtekikkerten for at se hvad de havde hørt eller set og med mens mit hjerte snak helt ned i min mave kunne jeg se en skovarbejder komme kørende igennem lysningen på den skovvej som ville bringe hans bil lige forbi alle dyrene…
Jeg nåede kun lige akkurat af finde det tredje dyr i sigtekikkerten igen, da de alle sprang i fuld fart væk fra os og forsvandt mellem de tætte fyrretræer…
Patrick begyndte at grine på en lettere opgivende måde men jeg må indrømme at mit humør ikke lige var til at se noget som helst humoristisk i situationen! Endelig var vi nået på plads uden dyrene havde set os og jeg havde allerede forberedt filmens afsluttende snak mens vi sad i solen med den gamle buk hvilende på bakken… Nu kunne jeg i stedet forberede mig på en snak om at jagt ikke altid går som forventet osv. Osv…
Morderen snød os og den vil nok leve i min erindring i en del år fremover… Men sådan ER jagt jo og det er ikke meningen at vi jægere skal vinde hver gang!
Må morderen leve i mange år endnu og jeg vil stadig glæde mig til en dag at kunne hænge en gammel spidsbuk op på væggen ved siden af mine andre bukke…
Knæk & Bræk!
P.S. Hvis du nogensinde står og skal pakke til en jagttur og er i tvivl om du skal pakke myggenet og Thermacell med, så er mit råd ret klar: GØR DET! Jeg ved at det er de to første ting jeg vil pakke fremover, uanset hvor rejsen går til eller hvilken årstid det er på!
Her er en lille teaser til fimen:
