hvorfor er vi stadig uvenner?!

I efteråret deltog jeg på Mercedes Benz’s store roadshow. Temaet var jagt og networking og jeg skulle holde foredrag om mit liv som jæger og hvad jeg oplever ude i vores fantastiske natur. Værten var den karismatiske Felix Smith og en af de første aftener stod han og jeg og snakkede lidt om det her med jagt og networking… Felix er ikke selv jæger, men efter lidt snak frem og tilbage konkluderede han, at jagt og jægere i virkeligheden må være verdens ældste eksempel på rigtig networking og samarbejde! Med god networking kommer der jo godt samarbejde og Felix’s pointe var, at vi for mange hundredetusinde år siden skulle kunne samarbejde om at slå f.eks. en mammut ihjel, uden et veludviklet sprog og kun bevæbnet med pile og spyd!

Det var en sjov tanke, for det er jo sådan at når to jægere mødes, så er vi jo instinktivt opmærksomme på at vi deler noget sammen. Ikke bare en fælles interesse for en bestemt sportsgren eller at vi kommer fra det samme område af landet, men at vi deler en dyb passion og en helt særlig livsstil! Derfor burde vi også fra første møde være tættere på hinanden og have mange af de samme synspunkter og holdninger.

Jo mere jeg talte om denne ideologi, jo mere gav det mening for mig. Men der sneg sig også en lille trist tanke ind i mit hoved, for sandheden er jo at sådan er det ikke altid i virkeligheden!

For et år siden skrev jeg en historie, her på bloggen, om den hårde og tit fjendske tone vi jægere taler til hinanden i. Både i det “virkelige” liv men især på nettet! Vi, som burde være så enige, være så ens og dele så stor en del af os selv med andre ligesindede. Men det virker oftest som om at vi slet ikke er så enige eller ens og vi er da slet ikke særlig velformulerede når vi møder fremmede synspunkter!

Måske er jeg sart, måske skærer jeg jer alle over én kam og måske er jeg ekstra opmærksom på dette, men jeg mener at de sidste par måneder har været slemme og nu må jeg igen stille spørgsmålstegn ved hvad det gavner?!

Det første eksempel husker jeg nærmest som tragisk-komisk… En jæger havde taget et billede af en død and indenunder isen på en frossen sø. Han spurgte på Facebook om nogen kendte til hvordan dette kunne ske og allerede inden for de første 15 kommentarer, startede et af svarene: “Anders, dit store pikhoved…”!! Det er som sådan nok bare et udtryk, men lad mig bare sige at tonen og debatten ikke blev bedre længere nede i kommentarfeltet og at kommentaren “dit store pikhoved” hverken var ment som drilsk eller slang…

Forleden læste jeg et indlæg, igen på Facebook, omhandlende en person som var tosset over at en nabo fløj med sin drone ind over hans jord. Han spurgte til løsningsforslag og ud af de første ca. 10 svar var der flere som mente at han bare skulle skyde den ned! Der var kun EN som forsigtigt foreslog at han da kunne tage en snak med naboen om hvad han lavede med dronen og om han måske kunne holde sig til revirgrænserne… Kun EN!

Et par uger før dette var der, også på Facebook, en heftige diskussion omkring placering af skuddet til vildsvin på foderpladsen og om hvad der egentlig kunne kategoriseres som en “årsgris”. Holdningerne og meningerne var der mange af, eller i virkeligheden kun to… Men to ret forskellige! Nogen mente at hovedskud var det bedste, andre at det var helt forkasteligt at forsøge sig med et hovedskud til en gris i mørke. Tonen var hård, grim og der blev nærmest truet og blokkeret debattører på timebasis…

Et andet og sidste eksempel er den “varme kartoffel” som er debatten om hjorteforvaltningen i Danmark! Her er der virkelig mange holdninger og følelser, men desværre bliver pointerne og løsningsforslagene, efter min mening, tit overdøvet af grimt sprog, raseri udbrud og usaglige kommentarer!

Vi er passionerede og har forskellige holdninger, men hvorfor kan vi dog ikke holde en sober og saglig dialog?

Jagten og naturen er noget vi deler allesammen, men hvis vi ikke engang som jægere, kan finde ud af at tale sammen om de udfordringer som må opstå, så er der da ikke nogen som kan?! Jeg bliver bekymret for vores fremtid når vi ikke længere kan tale sammen uden at komme op at skændes og en endnu større bekymring er, hvordan vi fremstår som “gruppe” når ikke-jægere engang imellem lytter med eller læser med på nettet!

Helt personligt, syntes jeg at vores skænderier er én ting, men når jeg læser om jægere som for eksempel åbenlyst foreslår at man da bare skal skyde fremmede katte eller hunde, nedskyde droner og skyde ulovlige vildsvin i Sverige så bliver jeg skuffet… Meget skuffet!

Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe med vores grimme tone og vi bliver i særdeleshed nødt til at stoppe med at udføre eller opfordre til ulovligheder!

Selvfølgelig bliver vi fortsat uenige og med næsten 200.000 jægere i Danmark, kan det ikke ungåes at der vil være emner hvor vi ikke kan finde fælles fodslag. Det er helt fint og jeg siger jo ikke, at vi ikke skal diskutere eller være uenige, vi skal bare skrive og tale sammen i et sprog og med en tone, som vi selv vil tales til i. Denne tone skulle jo gerne gå videre til vores børn og de næste generationer af kommende jægere!

Nogen elsker store fasanjagter, nogen mener at en enkelt sortand kan redde en hel dag på havet! Jeg kan sagtens acceptere at der er forskellige meninger og jeg vil da sikkert altid argumentere for min egen, men jeg har svært ved at forstå hvorfor nogen vil dømme andre “idioter” eller “pikhoveder”, bare fordi de brænder for noget andet eller har en anden holdning! Hvis jeg nu ikke selv kunne tænke mig at deltage i en stor fasanjagt på udsatte fugle, så skal jeg vel ikke dømme dem som mener at det er det bedste i hele verden?

Hvis jeg nu endelig skulle ”dømme”, hvorfor så ikke prøve på en saglig måde at indgå i en dialog, hvor jeg kan ytre min mening og forklare hvorfor jeg mener således og så også lytte til modpartens argumenter. Måske kunne JEG faktisk lære noget nyt eller som minimum forstå bevæg grundlaget bag “modpartens” holdning?!

Flosklen er brugt og gammel, men vi jægere ER jo vores egne værste fjender! Tænk engang hvor stærkt vi kunne stå hvis vi kunne tale pænt til hinanden og overholde regler og lovgivninger. Tænk hvis vi kunne stå arm i arm og tage imod alle de beskyldninger og angreb som bliver kastet mod os fra anti-jægerne!

Jeg frygter at vi går en svær fremtid i møde. Fugleudsætningen skal genforhandles, gravsøgende jagthunde mister deres træningsforhold, trofæjagten og betalingsjagter er under kritisk pres og når formanden for Danmarks jægerforbund sætter sig til alvorlige og seriøse forhandlinger om fremtiden for vores natur og jagtmuligheder, så repræsenterer han blot halvdelen af os jægere…

Der er fnidder og skænderier i og omkring DJ, der er åbenlyse “slåskampe” mellem os alle på nettet og overbærenhed og forståelse for andre er dyder vi ikke lige kan bryste os med…

Skal vi ikke allesammen prøve, bare PRØVE at holde en god tone overfor hinanden og alle andre vi møder i naturen eller på nettet? Det kan ikke starte hos ham den anden “idiot”, det SKAL starte hos os selv!

Jeg er frisk på at give det endnu et forsøg, er du?!

Knæk & Bræk!