skip to Main Content

Andetræk-Deluxe!

IMG_5760Jeg elsker at være på andetræk! I det hele taget er andejagt, om det er opfløj eller træk én af mine favorit jagtformer.
Sammen med 8 gode venner var jeg blevet inviteret til en skøn dag på et pragtfuldt revir på fyn. Vi skulle på andetræk og jeg havde glædet mig hele ugen!
Vi skulle sidde i tre grupper rundt omkring på det store revir og spredningen af skytter, ville gøre at der ville komme meget aktivitet og forhåbentligt mange ænder! Samtidig med dette ville skytten og skytteeleven køre rundt til andre vandhuller for at jage med de ænder som måtte sidde der. Alt i alt en fremragende plan som kunne udvikle sig til en meget udbytterig aften…

IMG_5747
Blandt de døde træer, ville ænderne gerne lande

Jeg skulle stå i midt på en lille tange som gik ud midt i et stort oversvømmet område med masser af små vandhuller strøet rundt og blankt åbent vand næsten hele vejen rundt om mig. Jeg havde en skytte på hver side og planen var at Mille skulle apportere for os tre. Jeg stillede mig ned, næsten til vandkanten i de halvhøje siv således at jeg kunne stå med ryggen til vandet og havde ryggen mod vinden. Derved kunne jeg se ud over de små vandhuller ca. 50 meter væk og i teorien skulle de ænder som ville ned blandt de oversvømmet træer, komme ind med vinden imod sig og derfor lige imod mig. Vi er ikke engang kommet helt på plads før vi kan høre de andre skytter skyde og der er masser af ænder i luften. Det er begyndt at regne og vinden blæser godt, så det er perfekt andetræksvejr… Mille er yderst rutineret til det med ænder så hun finder selv et sted hun kan sidde således at hun kan kigge ud over vandet. Jeg har lige nået at konstatere at den lille trebenet stol jeg har taget med, slet ikke kan bruges da underlaget er alt for blødt, da de første hurtige krikænder suser over midt hoved! Mille kigger først længe efter dem for derefter at kigge tilbage på mig med et meget bebrejdende blik… Det forstummer dog hurtigt da en enlig gråand kommer på stive vinger langs med sivkanten. Den falder stendød mod vandet i første skud og rammer med et stort plask i vandet. Mille for lov til at apportere og springer med et større plask i vandet. Mens hun er på vej tilbage kommer der en lille flok ænder susende henover mig. Jeg står og kigger stolt på Mille og når et skævt bagskud til én af dem og til min store overraskelse styrter den død ned, langt ude i vandet! Jeg nåede ikke rigtigt at tænke over det skud, det var ren refleks! Jeg kunne godt se at det ikke var hverken gråænder eller krikænder og i dette område kunne det så være både pibeænder, skeænder, troldænder eller noget helt fjerde… Mille vender sig om i vandet for at se hvor fuglen landede, men svømmer tilbage mod mig, hun ved godt hvad hun skal gøre… Jeg modtager gråanden og hun sætter sig resolut ned og kigger stift ud mod den lille and som lige akkurat kan skimtes ude på vandspejlet. Hun sidder helt demonstrativt, for ligesom at minde mig om at der faktisk ligger en and til derude. Jeg sætter gråanden i galgen, lukker bøssen igen og Mille flytter langsomt på hovedet og det venstre øje så vi lige akkurat får den obligatoriske øjenkontakt… På apport-ordren kaster hun sig lige igennem sivene og lander med et plask i vandet. Hun svømmer så hurtigt hun kan lige ud til anden. Jeg bliver overvældene stolt af den lille hund som bare knokler så hårdt for mig og når rutinen og de mange timers lydighed giver pote i et overmål som dette, kan følelsenslet ikke forklares… Jeg står længe og kigger på hende forsvinde ind imellem de filtrede træer og glemmer alt om ænder! Det er i sandhed en fornøjelse at have gode hunde med på jagt!
Mens Mille henter den ukendte and når jeg lige at skyde to skud forbi til en raket af en krikand som kommer med vinden i ryggen susende lige henover mig. Træerne vokser, som vi jo alle ved, ikke ind i himlen og den gode start bliver lige sat lidt i perspektiv…
Mille afleverer den lille and og jeg indser at det er en pibeand. Det er længe siden at jeg har skudt sådan en og jeg står lidt og betragter den sarte blå farve som næbet har og de lange spidse vinger som sidder på denne superflyver.

IMG_5752
Mille er vild med andetræk!

Den ryger også på galgen og så er vi klar igen. Der er masser af ænder i luften hele tiden og alle skytter skyder lystigt. Skytten til højre skyder to ænder som lander langt ude imellem de døde træer i vandet og jeg når at tænke at de nok kan blive vanskelige at finde når det er helt mørkt. Der kommer et par gråænder susende på tværs af vinden og lige over mig… Jeg skyder til den der er tættest på og rammer med begge skud men den går på stive vinger ned næsten helt henne ved den skytte til højre for mig. Jeg råber til ham at han skal huske hvor den landede, så vi kan finde den igen!
Mørket kommer hastigt nærmere og lyden af regn på tøjet, ænder i luften og skud i det fjerne skaber en pragtfuld kulisse som jeg suger til mig. Selvom det er hektisk med mange ænder fra alle sider, er det noget af det mest afstressende og beroligende jeg kender. At stå der midt i naturen og jage vilde fugle er en naturoplevelse som er så simpel og samtidig utrolig nuanceret… Samtidig med at jeg får sværere og sværere ved at se ænderne forbløffer det mig hvor nemt Mille åbenbart kan se i mørket. Der kommer en lille flok gråænder ind på stive vinger lige foran mig, helt tydeligt med retning af vandet bag mig… Jeg skyder til den yderste fugl og den falder stendød ned i sivene foran mig uden en lyd. De andre ænder slår straks af og på et splitsekund kan jeg ikke se dem mere… Mille kigger ivrigt på mig og jeg forsøger med et APPORT! Hun stryger igennem sivene lige derud hvor anden er faldet, hun har altså helt tydeligt markeret nedfaldet og få øjeblikke efter kan jeg høre det lille fnys hun laver når hun har en fugl i munden…
Hun når lige af aflevere anden da jeg kan høre en ny and komme flyvende samtidig med at den rapper hæst. Jeg rapper lidt tilbage og anden skifter kurs og kommer flaksende imod vandspejlet bag mig… Idet den retter op for at lægge an til landing skyder jeg og Mille må endnu engang på en svømmetur. Det er nu ved at være så mørkt at jeg pakker sammen for at gå over og apportere den anskudte and og de ænder som mine sideposter har skudt. Jeg lader Mille søge frit og inden jeg har fået kontakt med skytten til højre, kommer Mille med den anskudte and som lå et sted i sivene imellem os. Det er ikke helt umuligt at hun havde markeret fuglen, men uanset hvad så er jeg glad for at hun fandt den! Vi kommer hen til skytten og han har to ænder som ligger helt ude i vandet imellem træerne og stubbene. Vi får bakset os ned til vandkanten og Mille står klar og kigger intenst på mig for at få en ordre… Jeg tager min kraftige lygte frem og lyser ud mellem træerne og kan se fjer ligge på vandet. Mille har lært at svømme efter lyskeglen og da jeg er sikker på at hun har fokus det rette sted kommanderer jeg APPORT… Hun kaster sig i det kolde vand og svømmer og kravler under og over stammer, træer og kommer endelig ud til der hvor fjerene ligger. Det er helt tydeligt at der er god fært for hun svømmer straks ud af lyskeglen og inde bag en træstamme samler hun gråanden op! Når vi er på andetræk får Mille altid en neopren dragt på. Dels for at skjule den hvide farve men mest for at hun kan holde bedre på varmen. Uden denne vest ville hun ikke kunne klare sådan en lang markeringsapportering sidst på aftenen så endnu engang må jeg blot konstatere at den dragt er alle pengene værd! Vi flytter os lidt ned af sivkanten og and nummer to ligger inde imellem endnu flere grene og træer men med lygtens hjælp og Milles erfaring finder hun den nemt og vi kan trække os op på tør jord igen. Naboskytten til venstre havde desværre kun haft held til at skyde én and men han er ikke helt sikker på hvor den ligger… Mens vi står og snakker lidt om hvor den kunne være, kommer Mille med den fra et helt andet sted end der hvor skytten troede den var! Alle ænder er nu samlet og vi kan møde de andre skytter for at dele historier og lange forklaringer om hvorfor de krikænder er så svære at ramme…
Aftenen blev sluttet af med en overdådig middag og der var bred enighed om at dette arrangement hermed skulle blive til en fast tradition! Det håber vi vist alle at vores generøse vært husker til næste år..:)
Knæk & Bræk!

IMG_5738
Mille og jeg i næsten matchende camo!
This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top