Outdoor messe i Køge
Jeg bor jo i Køge og dermed er der et par datoer som står helt fastlagt i kalenderen… Én af disse er Aktiv Fritids halvårlige Outdoor messe!
Messen åbnede i dag kl. 9 og køen var massiv i morges, da den ene indehaver Jesper L. Nielsen åbnede ballet, med en vaskeægte nedtælling… Glade kunder strømmede ind og hele dagen var der tryk på de fyldte haller rundt om butikken. Her kunne man finde et par vaskeægte røverkøb på især tøj og rundt omkring i de mange boder kunne man møde forskellige brands, jagtmagasiner og interesse organisationer bla.: Zeiss, Normark, Guntex, Seeland, Danmarks Jægerforbund, JAGT, Vildt & Våben, Mit Jagtblad, Køge- Herfølge jagtforening, Sivantos høreværn og Birgitte fra Trofæværkstedet!
Solen skinnede og det var helt tydeligt at mange havde forlænget gårsdagens helligdag med en enkelt fridag i dag. Der blev handlet, diskuteret jagt og drukket øl alle steder og mens børnene fiskede i Køge Å fik hustruerne lov til at kigge på modetøj inde i butikken.
Der blev skudt med laser og luftgevær mens de dygtige hunde lavede apporteringsøvelser sammen med deres ejere i åen!


Jeg er ret vild med disse små “Mini messer” da der ud over de gode handler og den hyggelige stemning også er repræsentanter for mange af de store brands til stede. Derved kan man ofte få tid til en lidt dybere snak om alt lige fra: våbenskabe, optikker, høreværn og haglvåben til lyddæmpere…

Hvis du ikke nåede forbi festen i Køge i dag, så bare rolig, det hele fortsætter i morgen fra kl. 9-15!
Knæk & Bræk!
Vil du se billeder og se historien fra sidste års messe, så KLIK HER!






