skip to Main Content

elektrisk tøj- smart? eller for smart?!

Nordic Heat

Inde i mit hjerte bor der en oldgammel, konservativ jæger! Denne mand mener at rigtige jagthunde har skæg og han elsker tweed, oilskin og loden! Han kan godt lide RIGTIGE hatte, altså sixpence og lignende og han hader de såkaldte kasketter! Kamuflage eller Realtree mønstre er ifølge ham, noget som militæret bruger IKKE rigtige jægere… Når denne gamle mand går på jagt så har han kun sin skyder, patroner og måske en håndkikkert med. Al det pjat med afstandsmålere, GPS’er og kliktårn er ikke noget for ham!

Lige ved siden af denne gamle, stædige mand bor der også en yngre og mere nytænkende jæger… Han er modsat den gamle, vild med alle jagthunde og helt pjattet med det nye “tekniske” og faktisk regntætte tøj! Han kan finde på at have hue eller endda kasket på og kamuflage eller andre mønstre præger meget af hans jagttøj! Denne unge mand elsker gadgets og når han skal på jagt, er det tit med en rygsæk fyldt med smarte “dimser” som der kan blive brug for, men som oftes bliver de slæbt ubrugt med hjem igen..:)
Til hverdag syntes jeg faktisk at begge jægere får lige meget taletid, men en gang imellem råber den gamle mand højest! Det skete for nyligt da min gode ven Christian ringede og spurgte om jeg havde prøvet det der nye tøj med elektrisk varme…

Før jeg kunne tænke mig om, hørte jeg mig selv nærmest fnyse af ham og sige at det pjat var kun for tøsedrenge… RIGTIGE jægere tog jo bare fornuftigt tøj på og så frøs de jo ikke!

Christian grinte af mig og en længere diskussion fulgte, hvor jeg hørte mig selv bruge nogle fjollede argumenter og da jeg aldrig selv havde prøvet dette elektriske tøj, så anede jeg jo ikke hvad jeg talte om, eller imod!

Da samtalen sluttede, besluttede jeg mig for at afprøvet produkterne og få lukket munden på den gamle mand, som havde fået alt for meget taletid!

Jeg har nu afprøvet en udlånt varme-vest fra det danske firma Nordic Heat i en måneds tid. Den har været med på sæsonens sidste klapjagter, et par drivjagter og en enkelt kold rævejagt!

Jeg kan lige så godt afsløre at den gamle mand har været stille lige siden jeg pakkede vesten op… HELT stille!

Vesten har varme-elementer på bryst og ryg og jeg har haft den ovenpå blot en skjorte og v-hals trøje. Ovenpå dette har jeg så haft forskellige jakker, uden meget foring. På drivjagterne, hvor man jo sidder meget stille, har jeg haft en tynd dunjakke på og yderst en tynd skaljakke…

Nordic Heat
Nordic Heat vesten med en tynd dunjakke uden på og yderst en regn- og vindtæt skaljakke.

Jeg har ikke frosset siden og især på drivjagterne var vesten simpelthen genial! Uanset hvor meget tøj jeg tidligere har haft på, så har jeg altid oplevet at fryse på vinterens driv- & trykjagter! Uden bevægelse i kroppen sniger kulden sig ind alligevel og de mange lag tøj gør kun bevægelser og dermed også min skydning kompliceret! Det siger jo sig selv, jo færre lag tøj, jo bedre mobilitet.

Vesten har tre indstillinger: høj, mellem og lav varme.

Batterilevetiden er ca. 2 timer for høj varme, 3,5 for mellem og over 5 timer for lav varme.

Batterierne er ikke ret store og derved er det smart og nemt at have et par ekstre batterier med sig på jagt, for så skifter man jo bare batterier løbende hvis man løber tør.

Nordic Heat
Batteriet sidder i en smart lille lomme inde i vesten. Det sidder godt og hverken størrelsen eller vægten har jeg bemærket under jagt!

Nordic Heat vesten er blot et produkt ud af en række forskellige modeller. Der er både undertøj, handsker og quiltet veste.

Den unge, moderne jæger i mit hjerte har jublet af glæde over stilheden fra den gamle mand og den elektriske vest har nu vundet en fast plads, når jeg pakker mit jagtgrej.

Konklusionen må blive klar: Jeg syntes elektrisk tøj er SMART! Rigtig smart og selvfølgelig dejligt varmt…

Nordic Heat forhandles i de fleste jagtbutikker landet over. For at læse mere så KLIK HER!

Hvad mener du om elektrisk tøj? Smart eller FOR smart? Skriv gerne kommentarer nedenfor…

This Post Has 10 Comments
  1. 2. Konklusion, lyt altid til Christian, han er klog…
    3. Med varmevest kan man undvære flere lag tøj og det betyder bedre bevægelighed= bedre skydning

  2. Hej Jacob
    jeg er nok lidt en grejfreak, og har teste en del varme i både undertøj og strømper, samt nogle af de første veste, min erfaring er at det skal helt ind på kroppen for at give den optimale ydelse, dels fordi du så kan kører varmen på det lavest temperatur, ligeledes har jeg de sidst to år haft strømper fra Lenze som styres via app på telefonen, disse har være en trofast følgesvend på jagt, Drivjagt og på skiferie.
    Ja jeg tror det deler vandene lidt med at det nymodens teknik, og min jagt kammerater og skivenner har grint meget at det men har nu selv købet, for det var jo lidt smart ikke også at sidde og fryse.

    1. Hej Ole.
      Lyder fornuftigt med at få varme kilden så tæt på huden som muligt!
      Næste indkøb bliver undertøjet med varme..:)

  3. Har købt undertøjet og det er en rigtig fin løsning på et af jægernes største problemer. Disse holder en varm på dage hvor alt andet giver op efter et stykke tid. Har også købt ekstra batterier, så man kan sidde en hel dag på anstand uden at miste fokus pga. Kulden. Er dog lidt spændt på langtidsholdbarheden.

  4. Jeg har alle dage været noget af “en frossenpind”, men har taget det i stiv arm.
    Det sidste års tid eller måske noget længere, har jeg haft store problemer med bentøjet og kunne ikke klare en hel dags jagt pga. smerter. Denne skavank er opstået pga. en discopolaps . Så længe jeg var på arbejdsmarkedet , gik det rimeligt fordi rygmusklerne daglig blev holdt i nogen form (løftede ca. 2 tons dagligt) Men det betød at jeg måtte stoppe og gå på efterløn som 60 årig.
    Efter ca. 6 år begyndte problemerne med bentøjet, som “Fyssen” sagde at jeg gik forkert og skulle genoptræne ryggen, samt undgå kulde.
    Min løsning blev EL-varme i tøjet.
    Jeg er langt fra nået målet, men kan stort set klare en hel jagtdag igen.
    Og håber at kunne gå på jagt mange år endnu.

    1. Hej Erik.
      Det lyder som en god løsning. Jeg håber at bentøjet kan holde til mange gode år endnu..:)
      Knæk & Bræk!

    1. Hej Carl Gustav.
      Jeg ville helt sikkert gå efter undertøjet! På den måde får du varmekilden helt ind til kroppen og det giver bedre varme!
      Invester også i et par ekstra batterier, så har du til en kold drivjagt..;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top