skip to Main Content

Grupperejse til Namibia 2017

IMG_0391_Fotor

Jeg har nu talt med begge vindere fra sidste uges lodtrækning. Selvom det jo ikke var meningen at der skulle trækkes to vindere, så var det nu stadig skønt at få lov til at overbringe den glædelige nyhed til de to vindere! Det var især fantastisk, at snakke med Rune og Jørgen som begge to skal til Afrika for første gang og vi glæder os vist alle tre… MEGET!

Datoerne er nu bekræftet og turen vil foregå fra d. 20.-28.11.2017. Programmet er også på plads og ud over den spændende reguleringsjagt, skal vi også besøge nogle interessante steder og lege turister.

Programmet som er lavet af Buhls Jagtrejser ser således ud:

Mandag den 20. november kl. 14:30 afrejse fra København Lufthavn.

Tirsdag den 21. november kl. 07:30 ankomst til Windhoek.

Sightseeing i Windhoek , hvor du blandt andet kan opleve den gamle bydel i Windhoek, samt andre spændende steder i byen, f. eks. et stort garveri, hvor det vil være muligt at købe skind og diverse skinprodukter.

Transport til Jagtfarm Kataneno.

Velkomst og orientering om den kommende jagt. Indskydning af rifler…

Kort rundtur i, – og præsentation af jagtområdet, samt en langsom start på jagten…

Onsdag den 22. november til Søndag den 26. november 5 dages jagt på Kataneno Hunting Farm, hvor du får chancen for at få en meget spændende oplevelse, hvor du kan være med til at pleje vildtbestanden i Namibia. Som udgangspunkt vil det normalt kun være tilladt at skyde selektionsvildt.

Mandag den 27. november Transport til Windhoek – denne sidste dag er reserveret til sightseeing undervejs,- du vil blandt andet kunne se og opleve en stor konservator forretning.

Transport til lufthavnen

Kl. 21:30 afrejse fra Windhoek

Tirsdag d. 28. november kl. 10:00 ankomst til København.

Da der er tale om en reguleringsjagt er prisen for denne tur også i den absolut lave ende!

PRIS: (inklusiv afskydning af 1 sort gnu, 1 hartebeest, 1 vortesvin og 1 sjakal.)

5 dages Selektionsjagt arrangement med rejseleder ………………………………………………….. DKK 9.800,-

Flybillet med København/Frankfurt/Windhoek t/r cirka ……………………………………………… DKK 7.500,-

(med forbehold indtil flybilletten kan bookes/reserveres…)

Administrationsgebyr vedr. skatteministeriets (*)

”Særordning for rejsebureauer (momslovens §§ 67 og 68a)” ………………………………………. DKK 475,-

I alt ……………………………………………………………………………………………………………………….. DKK 17.775,-

jagt i Namibia
Luksus indkvartering, swimming pool og god jagt. Kan man ønske sig mere?!

VI kan være 7 jægere mere på denne tur og der er allerede et par stykker som har skrevet sig op, så hvis du vil med, så skriv til mig på jacob@kamman.dk og så sender jeg det officielle tilbud.

jagt i Namibia
På vej på jagt i Namibia. Alt kan ske!

Det er mange år siden at jeg har været i Namibia og jeg glæder mig til at gense dette fantastiske land med de søde mennesker og de helt utrolige spændende dyr!

Vil du ikke med på dette eventyr?

Knæk & Bræk!

jagt i Namibia
De røde solstråler fra den nedgående sol lyser på en vindmølle midt i den Namibianske vildmark!

 

This Post Has 2 Comments
  1. Som en af de heldige vindere kan jeg kun bekræfte, at glæden allerede er stor!!. Jakobs ekstra lodtrækning var mit held og det var jo en fantastisk besked at få ligesom sommerferien sluttede i 2016. Jeg har sat krydserne i kalenderen i 2017 og så er det vist bare med at komme i gang med skydetræningen. Bukkeskiven på 200m og så ellers skydestokken må være et godt udgangspunkt

    De bedste hilsner
    Jørgen

    1. Hej Jørgen.
      Det lyder som en god start. Vi må se om vi ikke kan få arrangeret en tur på skydebanen sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top