Gemse nr. 1 fra NZ

Helikopteren var ikke stor og vi havde fyldt den til randen med udstyr og proviant. Den ivrige og hurtigt snakkende pilot behandlede det lille fartøj med en nonchalance som jeg egentlig ikke rigtig var tryg ved…
Han kiggede alt for meget på os når han fortalte noget og det virkede ikke som om han overhovedet holdt øje med noget som helst… Jeg har aldrig været vildt tryg ved at flyve i helikopter men ham her, hjalp IKKE på mine nerver! Han fløj tæt på trætoppene og tæt på bjergsiderne på vejen op mod den lille hytte som skulle huse os i en lille uges tid. Hver gang vi fløj over en af de mange smeltevandsfloder som løb ned af bjergsiderne, faldt helikopteren et par meter ned ad og turbulensen rystede os rundt i kabinen. Jeg spurgte piloten om hvad der skete og han fortalte at den kolde og tyndere luft over disse kolde floder, gjorde at helikopteren naturligvis tabte lidt højde… Jeg spurgte om det var noget man kunne beregne eller lignende, men han slog det hen og mumlede noget med at det var typisk mellem 3-15 meter som det handlede om…
Jeg kiggede ned og kunne nemt se at vi højst var 10 meter over trætoppene! Resten af flyveturen var garanteret vildt smuk i de skønne dale, men jeg havde lukket øjne resten af turen!

Efter at have installeret os i den lille hytte, delte min far og jeg os op og jeg gik med Rex og de to veteraner, far og Ross gik sammen. Den første aften gik Rex og jeg op ad floden som løb rasende og brusene igennem dalen. Vi stoppede ved hver ”shingle” for at spotte gemser. En ”Shingle” er et åbent stykke midt i den ellers tætte skov som voksede op ad bjergsiden. Her var der typisk løse sten og ung vegetation efter at et tidligere sten eller mudderskred havde raseret skoven!

Rex så et par gemser oppe i højderne, men jeg så ingenting! Det er utrolig så svært det er at se dyr på lang afstand, når alting er helt nyt. Jeg havde aldrig jaget i bjergene og alle træer og buske var fremmed og ukendte for mig.
Vi gik tidligt i seng, men dog efter en god whisky, som far og jeg havde fundet plads til i den lille helikopter!
Næste morgen begav Rex og jeg os over en floden via en hængebro. Vi kravlede op ad en udtørret smeltevandsflod imod toppen af bjerget. Alle stenene var beklædt med mos og alger og det var en hård og besværlig opstigning. Stemningen ændrede sig markant da vi kravlede over en stor stenblok og på toppen af denne lå der en fin, helt varm og dampende gemselort!

Rex blev helt vild og stak straks fingrene helt ned i lorten…. Vi fortsatte opad, nu med riflen lidt mere klar og adrenalinen pumpede rundt i min krop! Fremrykningen blev ikke gjort nemmere af at vi nu også skulle være stille, for det var virkelig nogle stejle store klippesten med mindre og ustabile sten ind imellem. Hver gang vi nærmede os et hjørne eller en stor sten, hvor udsynet opad var blokeret, stak vi langsomt hovedet frem med riflen klar. Efter en times tid med denne nærmest militær-taktiske fremrykning, gav vi vist op! Gemsen måtte være smuttet ind i skoven eller var for hurtig for os, så vi satte os for at drikke lidt vand og spise et æble. Jeg sad med ryggen op mod ruten og sparkede lidt frustreret en sten ned ad bjerget… Rex stod med front op ad bjerget og tyssede straks på mig! Gemsen var hoppet ud af skoven kun 30 meter længere oppe og den var helt klart optaget af hvad der havde lavet den skramlende lyd! Jeg dukkede mig bag ved en stor sten og fik langsomt vendt mig rundt og samtidig tog jeg ladegreb på riflen og fik den til skulderen. Gemsen stod yderst på en klippeblok og stirrede intenst lige ned imod os. Rex hvislede nærmest ordren: ”shoooooooot!” og jeg prøvede at få styr på alt hvad jeg havde læst om vinkler i bjergene og overhold eller underhold! Jeg tror faktisk at jeg i spændingen glemte alt om at holde enten over eller under og skuddet gik af uden jeg rigtigt lagde mærke til det! Gemsen blev slynget bagover og forsvandt fra syne!

Rex jublede og slog mig alt for hårdt på skulderen i bare jubel og vi sprang begge to op til den flotte flødekaramelfarvet gemse buk som lå stendød med en perfekt kugle lige på skulderen! Det var et af de smukkeste dyr jeg nogensinde havde set og nu var drømmetrofæet en realitet! Rex og jeg tog nogle billeder og sad og snakkede lidt om jagten og livet sådan generelt. Det er sjovt som en god jagtoplevelse man gennemlever med et fremmed menneske pludselig nedbryder alle barriere og forbehold og lige dér midt på et New Zealandsk bjerg, blev Rex og jeg venner! Vi skar skindet af hals og hoved, da denne smukke gemse helt klart skulle halsmonteres. Derefter skar vi køllerne og rygfilet’erne af og så smed Rex resten af dyret ind i skoven! Jeg havde stadig ikke helt vænnet mig til denne praksis, men da Rex forklarede at vi jo selv skulle bære det ned og derefter op til hytten, forstod jeg det lidt bedre. Han spurgte hvad vi dog gjorde hjemme i Danmark og da jeg forklarede ham at vi jo blot slæbte dyrene ud til en grusvej og så hentede hele dyret med bilen, rystede han bare på hovedet. Han kunne slet ikke forestille sig et sted hvor man aldrig var længere end et par hundrede meter fra en farbar vej!
Hjemme ved hytten var der højt humør, da det viste sig at far også havde skudt en gemse! Den havde stået helt ned ved den store flod i bunden af dalen, men på den anden side! Det havde betydet en lang vandring ned til den nærmeste hængebro og så op igen til gemsen.

Alle var trætte oven på en begivenhedsrig dag og middagsluren foregik i højlydt snorken fra alle køjerne!
Jeg kan ikke huske den aftenpürsch, men den var i hvert fald resultatløs! Dagen efter havde Rex og jeg besluttet os for at bestige den modsatte bjergside for at komme helt til tops. Den beslutning skulle resultere i en dramatisk oplevelse, som jeg fortæller om i næste måned..:)
Knæk & Bræk!