Vi var nået til den sidste egentlige jagt og vores ophold på skønne New Zealand var ved at være forbi. Planen var at far og jeg skulle forsøge at jage svin, billiegoat og en form for krølhornet får i Brendans private jagtfarm. Her gik der kæmpestore kronhjorte, gemser, thar og wapitihjorte sammen med en ukontrolleret bestand af vildsvin, billiegoats og får.
Bjerget var stejlt, meget stejlt og den tætte bevoksning gjorde ikke opstigningen nemmere! Vi påbegyndte opstigningen i mørke den morgen og solens lys var kærkomment da de små pandelamper heller ikke gjorde fremrykningen meget nemmere…
Helikopteren var ikke stor og vi havde fyldt den til randen med udstyr og proviant. Den ivrige og hurtigt snakkende pilot behandlede det lille fartøj med en nonchalance som jeg egentlig ikke rigtig var tryg ved…
Han kiggede alt for meget på os når han fortalte noget og det virkede ikke som om han overhovedet holdt øje med noget som helst… Jeg har aldrig været vildt tryg ved at flyve i helikopter men ham her, hjalp IKKE på mine nerver! Han fløj tæt på trætoppene og tæt på bjergsiderne på vejen op mod den lille hytte som skulle huse os i en lille uges tid. Hver gang vi fløj over en af de mange smeltevandsfloder som løb ned af bjergsiderne, faldt helikopteren et par
New Zealandsk dåhjort Foråret 2003 tilbragte min far og jeg i New Zealand. Vi kørte rundt i et Mobilehome i næsten to måneder og besøgte alle de fedeste lokationer med ét formål, nemlig jagt! Min far havde boet i…