Et fasanliv

Siden mit besøg på andeopdrættet, for et par uger siden, har jeg tænkt meget på at følge den historie op med en lignende om et fasanopdræt.

Jeg skal indrømme at jeg aldrig har haft de samme varme følelser for de ellers smukke og eksotiske fasaner, som jeg har overfor gråænder! Der er dog få ting så flot, for mig, som en rigtig udfarvet fasankok som rejser fra skovbunden, med brusende vinger og højlydt skaglen. Derefter for så at stige højt til vejrs og komme strygende ud over en skyttekæde som skal forsøge at ramme de høje og hurtige mesterflyvere! Når dét lykkes og man samler sig ved en vellagt parade med kokke og høner udlagt på sirlige linjer og omkranset af fakler og gran, så bliver det vist ikke meget bedre.

Jeg har skudt mange fasaner i mit liv, men nok aldrig rigtig involveret mig eller interesseret mig for hvordan et rigtigt fasanopdræt fungerer… Derfor besøgte jeg Christian Sehestedt Juul og hans skytte Peter Andreasen fra Ravnholt Gods på Fyn for at kigge dem lidt over skulderen!

På Ravnholt Gods udsætter de ca. 8.000 fasaner hvert år og de mandsopdækkes og passes af Skytten Peter. Peter har været udlært skytte i 14 år og lige fra første ord ud af hans mund, fornemmer jeg at fasanopdræt er noget han virkelig brænder for! Kyllingerne går i voliererne lige ved siden af hans bolig og det er helt tydeligt at mange, mange timer bliver brugt i selskab med de små fjerkræ…

Når jeg taler med ikke-jægere, er deres største og første kritik punkt rigtig tit, netop de udsatte fasaner som de omtaler som enten “put & take fugle” eller “skydefugle”! Vi udsætter dem og passer dem jo kun med et for øje, nemlig at skyde dem! Jeg har tit forsvaret jagten på fasaner, uden rigtig at have styr på hvordan et opdræt egentlig fungerer, så jeg havde glædet mig til dette besøg! Jeg kan allerede nu afsløre at jeg blev både imponeret og begejstret over hvad jeg oplevede og så. På Ravnholt gods, starter hele fasanprocessen allerede efter den sidste klapjagt i januar. Når jagtsæsonnen slutter, fortsætter Peter og hans ivrige skytteelever med at fodre de mange fasaner som stadig er i skovene. På strategiske steder indfanger de så fasanhønerne i midten af marts. Disse høner går så i volierer rundt om på reviret sammen med et par haner og når hønerne begynder at ligge deres æg, typisk i begyndelsen af april, så blive æggene indsamlet om eftermiddagen, hver dag. Disse æg bliver så håndvasket, desinficeret og lagt i bakker ved ca. 12 grader. Det er vigtigt at temperaturen ikke er for høj, for så vil selve udrugningen begynde! Alle æg bliver vendt, helt forsigtigt, en gang om dagen og en gang hver uge bliver æggene afhentet af “Havrebjerg Mølle” som er Danmarks største og ældste rugeri. Her bliver æggene røget i formaldehyd dampe for yderligere at desinficere dem. Efter ca. 25 dage i rugemaskinerne klækker alle de små kyllinger og turen tilbage til Ravnholt påbegyndes. Der er ca. 2500 kyllinger i hvert parti som kommer retur til deres “hjemsted” og succesraten på afleverede æg overfor returneret kyllinger er ca. 77 %!

De daggamle kyllinger bliver opdelt i hold af 350 stk. og bliver sat ind i deres lukkede løbegårde sammen med 4-5 hvide “italienere” som er ca. 19 dage gamle. Disse traditionelle høns er gode til at agere som storesøstre eller surrogatmødre men det er vigtigt at de ikke er for gamle for så vil de små kyllinger ikke kunne følge de “hvides” vækst og udvikling. Inde i den lukket løbegård er der vand, foder og vigtigst af alt: varmelamper. Kulde er noget af det farligste for de små sarte kyllinger! Alt efter hvordan vejret er, bliver kyllingerne og “italienerne” indenfor i ca. 2-3 dage. Derefter bliver der lukket op for at de alle kan komme ud i en forgård hvor siderne er beklædt med armeret plastik, for at holde kold blæst ude.

Her i forgården er der et afgrænset område som er med naturlig bevoksning. Her lærer kyllingerne hurtigt at spise små insekter og at manøvrere i naturens undervækst. I takt med at græs, brændenælder osv. bliver trampet ned eller spist strøer Peter vaskegrus dagligt både her og inde i den lukket løbegård. Det er vigtigt at kyllingerne ikke går på et vådt underlag og især omkring foder og vand er det vigtigt at der ikke er gammel afføring og vådt jord, for det kan lede til sygdomme!

Efter ca. 10 dage er kyllingerne store og stærke nok til at få adgang til selve volieren og får derved fri adgang til hele deres anlæg. Ude i volieren, har holdet af skytteelever slået tre spor i det høje græs. Dette er mest for at kyllingerne kan orientere sig og “Italiernene” står tit på disse små spor og leder kyllingerne til sig.

De fleste jeg så gik faktisk inde i det høje græs og puslede rundt, samtidig med at de fangede insekter og de lignede allerede “rigtige” fugle som de løb rundt. Alt efter vejret og kyllingernes størrelse kan de nu få lov til at sove enten inde i det lukket hus eller ude i mellemgården.

Efter yderligere ca. 14 dage, igen alt efter vejret, slukkes der for varmelamperne omend Peter stadig holder meget øje med vejret og alle fuglenes generelle tilstand. Når kyllingerne er ca. 6 uger gamle så er de faktisk udsætningsklare og spiser udelukkende “voksefoder” som de er blevet tilvænnet når de er ca. 4 uger gamle.

På Ravnholt findes der ikke nogen engelske voliere eller andre indhegninger og derfor flytter kyllingerne altså direkte ud i naturen. Det betyder at disse kyllinger faktisk kun er “under hegn” i 6 uger, resten af deres liv er de frie fugle i den danske natur!

Rundt om de forskellige udsætningspladser har Peter blot spændt to eltråde i henholdsvis 5 cm. over jorden og ca. 40 cm. “Italienerne” flytter med ud i skoven og de bliver placeret i bure rundt om på selve pladsen således at kyllingerne hele tiden har tæt kontakt med de hvide høns og sådan at hønsene kan advare kyllingerne hvis der kommer rovdyr! Hønsene skal blot sige en enkelt advarselslyd, så forsvinder alle kyllingerne ind i det tætte krat!

Hver aften bliver “Italienerne” hejst op i trægrenene for at lokke de unge fasaner med op i træerne, så de hurtigt lærer at det er her de skal sove. Hvis ikke der er nok naturlige nattesæder til fasanerne, så laver Peter og hans elever simpelthen sovepinde til fuglene ved enten at bygge dem eller skove grenene fra træerne til. Peter understregede over for mig at ved selve udsætningen var vejret igen meget vigtigt! Derudover vælger Peter udsætningspladserne efter selve den naturlige beplantning. Det er vigtigt at der er gode tætte træer til at sidde i om natten, naturlig lav, tæt beplantning til at gemme sig i og så er det vigtigt med adgang til den tidlige morgensol, så fasanerne kan komme hurtigt ud i varmen, hvis natten har været kold.

Herude i skoven bliver fuglenes foder langsomt blandet sammen således at voksefoderet bliver erstattet af hvede og majs.

Efter ca. 3 uger bliver “Italienerne” enten samlet ind eller sluppet fri, selvom fasanerne nu, sagtens kan klare sig selv. D. 1.9. SKAL alle fasaner være sat ud i naturen men her på Ravnholt bliver de sidste sat ud sidst i juli måned. Pointen er jo at fasanerne skal være så vilde og stærke som muligt og så gælder det jo om at de har været så lang tid i skoven som muligt…

Generelt understreger Peter at selv om det er vigtigt at holde nøje øje med kyllingerne, så er det lige så vigtigt at lade dem være i fred så meget som muligt, men især ved spisning og når de enten er på vej ud af husene eller på vej til at gå til ro om aftenen!

Efter at have set tusindvis af små daggamle og ugegamle kyllinger kunne jeg konstatere at disse fugle virkelig havde det godt! Jeg så kun én enkelt død kylling som simpelthen var blevet hakket ihjel og jeg fik forklaret at disse små fugle næsten fra fødsel har et instinkt som gør at de hakker på alt hvad der er rødt. Det betyder at hvis en kylling får et sår eller lign. så begynder alle de andre altså at hakke på den… Mens jeg hørte dette så jeg selv en af “Italienerne” sætte sig ned og straks kom der et par små daggamle kyllinger og begyndte at hakke den i de røde hudlapper!

Alle kyllingerne virkede sunde, raske, sky-uden at være bange og der herskede en ret markant ro over alle voliererne. Når jeg talte med Skytteeleverne og Peter, så kunne jeg tydelig mærke en stolthed skinne igennem, det var helt tydeligt at her, var der intet at skamme sig over!

Resultatet har jeg selv set på adskillige klapjagter her på Ravnholt Gods-Disse fugle ender som store, flotte, stærke, velflyvende og naturlige fasaner. Fuglene stammer fra de skove de selv er vokset op i og som de i månedsvis frit har kunnet leve i.

På vej hjem i bilen, følte jeg mig nu langt bedre informeret og faktisk glædeligt bekræftet i at fasanopdræt i Danmark kan foregå efter alle kunstens regler! Dyrevelfærden, etikken, moralen og respekten for de små kyllinger var i top og jeg var næsten, kun næsten lige så stolt over hvad jeg oplevede som jeg kunne se Peter var over hans daglige arbejde…

Det er jo logik, men værd at understrege igen: Sunde, raske kyllinger som vokser op i ordentlige forhold med store naturlige udsætninger, giver altså stærke, flotte og velflyvende fasaner som mange jægere og andre naturbrugere vil nyde ikke blot at skyde, men bare at opleve!

Peter har listet et par gode råd, når det drejer sig om selv at udsætte fasaner:

•  Køb danske fasaner/kyllinger fra en dansk opdrætter som du har tillid til! Brug gerne tid på at besøge opdrættet.
• Pasningen af de små kyllinger skal være seriøs, fra starten! Det nytter ikke noget at passe fasaner, sådan lidt i fritiden! Del gerne opgaven mellem flere personer, hvis ikke der er tid!
• Vær opmærksom på helbredet af fuglene! Hold øje med og brug tid på at observere dem. Er der noget galt, så søg hjælp og behandling med det samme!
• Vær meget opmærksom ved dagsregn og eller stærk kølig blæst! De er meget vejrfølsomme, så hvis vejret er dårligt, så er det bedre at udskyde udsætningen eller ankomsten til volieren!
• Udsætningspladsen er vigtig! Den skal rumme nattesæde, naturlig, lav dækning og tilgang til morgensol. Alt for mange sætter fasaner ud, i nærheden af hvor de skal drives, selvom biotopen ikke er ideel! Man kan altid flytte fasanerne fra udsætningspladsen til der hvor man gerne vil drive dem, man skal blot fodre dem derhen!

Læs mere om Ravnholt Gods her: http://www.ravnholt-gods.dk/