Årets første feltskydning
I sidste weekend deltog jeg i min første feltskydning i år. Nogle ihærdige ildsjæle havde for første gang arrangeret en skydning på skydebanen på Amager og min far og jeg havde glædet os i ugevis! Jeg er helt vild med denne slags skydning da det ofte er særdeles jagtrelevant og derfor enormt lærerigt… Min far og jeg opdagede først denne disciplin for et par år siden, men siden da har vi deltaget i en hel del og selvom vi begge er temmelig konkurrence mindet, så deltager vi naturligvis også for hyggens skyld! At tilbringe en hel dag sammen med min far på skydebanen, er næsten ligeså godt som de timer vi tilbringer på jagt!
Sidste lørdag var årets første rigtige forårsdag og med solen skinnende fra en næsten skyfri himmel var der lagt op til en dejlig dag blandt ligesindede entusiaster. Der er ofte en seriøs atmosfære blandt de konkurrerende skytter på sådan en første feltskydningsdag, men der bliver lige så oftest talt ivrigt om alt fra rifler, optik, kuglebaner og naturligvis resultaterne. Der er ikke sparret på hverken smil, latter og venskabelige drillerier… Hvilket helt sikkert er med til at vi kommer tilbage hvert år.
Efter at vores hold på 5 skytter var blevet samlet, begav vi os mod den første post.
Her skulle vi skyde på 100 meter, til en klassisk bukkeskive. Skydestillingen var liggende og de 6 skud skulle afgives på 150 sekunder. Allerede på vej op til skiven hvor vi fik instruktion kunne jeg mærke spændingen og en følelse som ikke rigtig var nervøsitet men mere nervøsitet, sprede sig i min krop… Jeg ved ikke hvad det er med de her skydninger som gør mig så spændt og nervøs, men nogen gange får jeg mere “bukkefeber” til feltskydninger end jeg gør ude i skoven!
Da jeg lå på min plads og gjorde mig klar til skydningen, indså jeg at jeg i virkeligheden slet ikke havde hørt efter under instruktionen! Jeg var i tvivl om hvor mange skud vi skulle skyde og jeg havde ikke rigtig kigget efter hvor pointskiven var henne… Med mit kikkertsigtes forstørrelse skruet helt op på 20 gange,kunne jeg dog godt se hvor klistermærkerne fra de forrige skytter var sat og jeg fik en nogenlunde fornemmelse af hvor 10’eren var placeret. Jeg irriterede mig over min dårlige vane med ikke at kunne koncentrere mig om instruktionen men blev hurtigt afbrudt af skydelederen som råbte: “Er der skytter som IKKE er klar?!”
Jeg var sådan set klar og havde en god skydestilling med min venstre hånd knyttet på den lille trækant som løb langs skydelinjen. Med min knyttet hånd kunne jeg holde om riffelremmen og forskæftet hvilede så ovenpå hånden. Den nederste del af kolben hvilede på jorden og på denne måde var mit sigte rigtig stabilt og jeg var klar til kommandoen “Der må lades og skydes!” Jeg ladede op med 3 patroner ad gangen, for at have en klar opdeling af de 2 x 3 skud!
Før hvert skud sikrede jeg mig at jeg sigtede på min egen skive, da jeg ofte oplever at andre skytter skyder på de forkerte skiver! Med 150 sekunder til de 6 skud, var der jo masser af tid og jeg forsøgte ikke at skynde mig og hvert skud blev faktisk afsendt med en rigtig god fornemmelse!
Alle skytter var færdige før tid og efter at vi fik kontrolleret vores rifler, gik vi nu tættere på skiverne for at skyde på post nummer to. Denne var på blot 30 meter, men skiverne var to små ænder med stående skydestilling!
Igen skulle der afgives 6 skud og der var også 150 sekunder til det. På posten lå der en af mine absolutte “hade-objekter”, nemlig en rundstok! Jeg har før bokset med dette “hjælpemiddel” og på trods af en god træningsdag med Steen Schrøder for et par måneder siden, så tror jeg aldrig rigtig vi bliver gode venner…rundstokken og jeg. Jeg besluttede mig hurtigt for helt at droppe stokken og så blot skyde fritstående. Jeg huskede tilbage på den skydeposition som jeg lærte af Steen og svang riffelremmen rundt om venstre arm, støttede venstre albue på min hofte, som jeg forsøgte at skyde frem og ved at læne mig lidt bagover, faldt hele kroppen nærmest i “hak”! Selvom jeg syntes mit sigte var relativt stabilt, så fyldte de små ænder på skiven ikke meget i min sigtekikkert og jeg indså at denne post kunne betyde forskellen mellem en top ti placering og så alle de andre… Da vi fik tilladelse til at skyde huskede jeg tilbage på Steens instruktion: “lad være med at forsøg at holde sigtet, genkend dine bevægelser og skyd så på vej ind i skiven!” Jeg gjorde mit bedste men kunne godt se på træffene at jeg slet ikke havde styr på mine bevægelser! De 6 skud endte med at blive noget spredt og selvom der var to træffere, så var der desværre ingen top point! Jeg lovede straks mig selv at træne mere på denne skydestilling også selvom jeg sjældent skyder uden skydestok på praktisk jagt!
Efter de 6 skud, fik vi lov til at kontrollere de skud vi skød på bukken og selvom mine 6 skud ikke var særlig pænt grupperet, så var det dog 6 x 10 point!
Tredje post bød på en spændende disciplin! Vi skulle skyde på en duelbane og målet var noget helt nyt, for mig, nemlig DGI skiver. På skiven var der 4 forskellige sorte former og vi skulle skyde to skud til hvert mål. Skiven ville være synlig i 8 sekunder og der skulle vi så afgive 4 skud, 2 til hver skive. Derefter en pause til at genlade og så ville skiven igen vende sig og være synlig i yderligere 8 sekunder! Skydestillingen var siddende, afstanden var 50 meter og vi fik en lav to-benet skydestok som hjælpemiddel.
Jeg fandt en god skydestilling, hvor jeg sad med krydset ben og kunne hvile min højre albue på mit højre knæ og med venstre hånd kunne jeg så støtte kolben. Den lille skydestok kunne jeg trykke godt ned i den våde og bløde jord, så jeg følte mig godt tilpas da skiven vendte første gang! De fire skud afgav jeg hurtigt og kunne tælle fire gode træf!
Én af de fire skiver var en lille rund cirkel som jeg havde gemt til sidst. Min tanke var at det nok var den sværeste, så hvis jeg nu var ved at løbe tør for tid, så var det bedre at mangle denne, fremfor de andre skiver, som jeg formodede de andre skytter også ville have bedre styr på! Det første skud til denne lille cirkel sad godt, men det andet kunne jeg mærke med det samme var en forbier! Jeg behøvede ikke engang at kontrollere det i sigtekikkerten, jeg vidste at den var forbi!
Næste post var på 200 meter banen og her skulle vi først skyde stående med hjælp af den velkendte Viper Flex skydestok.
Målet var en buk med en simuleret træstamme foran og så endnu en DGI skive som var en klassisk sort, rund skive.
Jeg har efterhånden skudt meget med den dansk produceret skydestok og følte mig rigtig godt tilpas med riflen liggende på de to “gafler”. På mit hold deltog en god ven, nemlig Claus Frid Christiansen, som endda er en af bagmændene bag skydestokken! Presset lå nok temmelig hårdt på Claus, men i mit hoved galt nu udelukkende om at skyde bedre end Claus!
Vi skulle skyde 4 skud på bukken og 4 skud til DGI skiven. Alle 8 skud følte jeg var gode, men resultaterne ville vi først få efter næste post som var på samme bane. Nu skulle vi skyde liggende, stadig på 200 meter og skiverne var en ræv og en oval formet DGI skive.
Som hjælpemiddel fik vi en sandsæk og selvom det var relativt små pointskiver, så lå mit trådkors stabilt og de i alt 8 skud blev afsendt med en rigtig god fornemmelse. Mens vi samlede vores hylstre op og stimlede sammen om de to skydeledere gik snakken og brok og undskyldninger fløj til alle sider… Træffene skulle meldes over radioen og selvom det altid er rarest at se sine træf, så er der en spænding og intens fornemmelse over at vente på de skrattende meldinger om pointene… Ræven og den ovale DGI skive blev meldt først og jeg var egentlig godt tilfreds med mine point. Jeg fik 3 x 9 og 1 x 8 point for ræven og 3 x 10 og et 0 på DGI skiven…
Spændingen steg yderligere da vi kom til markeringen af bukken og den runde DGI skive, for nu kiggede vi vist alle på Claus… Jeg fik fuldt hus på bukken, med 4 x 10 point, men det gjorde Claus også! Miraklet skete, da jeg på DGI skiven fik sølle to point mere end Claus! Claus er en rigtig dygtig og rutineret skytte, så at slå ham med to vigtige point, endda fra en Viper Flex var for mig en vigtig “sejr” og for Claus, ganske givet, et irritationsmoment… Det er to point som vi nok skal tale om mange gange fremover og så er det jo fuldstændig lige meget at Claus endte langt højere oppe på den totale pointliste end mig..;)
Dagens sidste post var på 300 meter banen. Her skulle vi skyde liggende og med en sandsæk. Der var to mål, en lidt organisk formet DGI skive og så en gammel kending, nemlig en stor keiler.
Denne keiler kender jeg efterhånden særdeles godt og på trods af dette, så har jeg ofte problemer med at få placeret mine skud i pointskiven! Skiven står ofte på 300 eller 400 meter og på den afstand syntes jeg det er svært at genkende træfområdet. Jeg ender ofte med at sigte der hvor jeg ville sigte, hvis jeg var på jagt, men det ender typisk ikke med særlig mange point… Da jeg stod ved skiven målte jeg ud at træffet var op langs bagsiden af forbenet og så på højde med trynen og tænderne.
Der skulle afgives 6 skud til hver skive og skydetiden til keileren var 180 sekunder og vi havde 90 sekunder til DGI skiven.
Jeg havde en rigtig god fornemmelse af alle mine 12 skud og min skydestilling føltes stabil og fornuftig. Jeg har tidligere
bevæget mig alt for meget, især ved genladninger og det betyder spild af tid og inkonsekvente og uens skydepositioner. På denne post lå jeg rigtig fast og med min venstre arm låst og med et godt støttende greb om kolben, kunne jeg genlade med højre hånd uden at skulle flytte hverken min krop, mit hoved eller min venstre arm.
Endnu engang skulle vi have resultaterne over radioen og lige så hurtigt som min optimisme steg ved de 6 x 10 point fra DGI skiven, lige så hurtigt faldt den igen da pointene fra keileren kom ind fra walkien… “Bane nummer 3… 9-9-8-0-0…”
Den keiler er bare svær! Jeg har endnu til gode at få en rigtig god serie til den og jeg ved at jeg vil stå overfor den igen, måske endda allerede på søndag til den næste feltskydning, som jeg skal deltage i!
Mit samlede resultat blev 369 ud af 480 mulige point. Ikke min bedste skydning, men en super god start på sæsonen.
Jeg syntes jeg lærer noget om min skydning hver eneste gang jeg deltager i en feltskydning og jeg glæder mig allerede til den næste! Dagen blev afsluttet i forårssolen sammen med min far, Claus og et par lunkne øl…
En kæmpe stor tak skal lyde til alle de ildsjæle som stod bag denne dejlige dag, jeg håber de orker at arrangere flere, for denne skydning var både velafviklet, relevant og spændende!
Knæk & Bræk!
