skip to Main Content

Test af håndvarmer

Hot Rox håndvarmer

Der er få ting i verden som jeg hader mere end at fryse når jeg er på jagt! Jeg har aldrig fundet mig et par rigtigt vandtætte handsker og da jeg tit vælger at bruge handsker med blottede fingre, så oplever jeg ofte at få våde og derfor også kolde fingre!

Da jeg var på trykjagt i Ulfborg i sidste uge, fik jeg endelig lejlighed til at teste en ny håndvarmer, som jeg havde fået tilsendt til test. Det regnede hele dagen i de jyske skove og mine handsker og fingre blev våde og kolde! Fingrene var det eneste sted som jeg frøs og løsningen håbede jeg var den nye Hot Rox håndvarmer…

Den lille smarte håndvarmer har en lækker nærmest oval form, som passer godt ind i håndfladen. Den har to varmeindstillinger som kan afgive enten 39 eller 44 grader Celcius. Man oplader Hot Roxen med et USB kabel og kan altså nemt oplades i bilen på vej på jagt. Producenten lover ca. 6 timers varme og da jeg allerede frøs på mine våde fingre få minutter inde i første såt, så tændte jeg med glæde håndvarmeren på højeste indstilling og knugede den hårdt i min hånd.

Varmen kom relativt hurtigt og det var en sand fornøjelse at få varmet fingrene op! Hot Roxen varmer dog kun på den ene side og derved bør man have to, én til hver hånd. Jeg skiftede lidt frem og tilbage mellem begge hænder og mellem de to såter slukkede jeg for håndvarmeren. Da dagen sluttede og sidste såt var færdig brændte den lille Hot Rox stadig lystigt og den har derved vundet en fast plads blandt alt det grej som jeg skal have med på jagt, især her til vinter! Dog skal jeg have købt mig en til, så jeg har en til hver hånd!

Hot Roxen koster 299 kr. og du kan finde en forhandler ved at kontakte Chartec ApS på: 26858890

Se mere om produktet HER!

This Post Has 2 Comments
    1. Hej Miranda.
      Velkommen til og knæk & Bræk med Toppjagten! DET er en jagt som også står højt på ønskelisten..:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top