I min fars fodspor i Afrika!

En sveddråbe trillede ned af min pande og hang et kort sekund på min næsetip, før den faldt mod den røde afrikanske jord… I mine små ørepropper fra kameraet, kunne jeg tydeligt høre min fars hjerte banke hårdt i hans bryst! Kameraet pegede fremad over hans skulder og lyden af hans hamrende hjerte og tunge åndedræt blev via den trådløse mikrofon sendt direkte ind i mine øre… Mit eget hjerte bankede lige så hårdt og mens sveden piblede af mig, stirrede jeg intenst frem mod det buskads som bøflerne stod gemt i, bare 30 meter væk!

Min far har lige siden han var en lille dreng, drømt om at tage på en ægte storvildtsjagt til Afrika. Efter at have læst adskillige historier og beretninger om det farlige og mørke kontinent, blev der skabt drømme og fantasier som jeg tror de fleste jægere har haft, jeg ved at jeg selv er en af dem! I år skulle det så være året, hvor min 76-årige far skulle forsøge at udleve denne drøm! En safari hvor han ville jage bøffel, Roan og Sabel. En imponerende liste af lige så fantastiske og imponerende smukke dyr!

Jeg ville med for at filme jagten og derudover havde vi vores begges bedre halvdele med: Julie og Wendy.

Sammen med Henning Olsen fra Buhls jagtrejser, faldt valget på det nordlige Syd Afrika i Limpopo provinsen. Vores guide og lokale outfitter Alex Goss fra Blackthorn Safaris, havde lovet os en ”rigtig” jagt på et enormt revir og uden fornemmelsen af at vi jagede i et jagthegn, fyldt op med aktions indkøbte trofædyr…

Bøffeljagt i Sydafrika

Lodgen lå midt i jagtområdet og var placeret på toppen af en kopje, med den klassiske udsigt ud over et lille vandhul.

De perfekte rammer med et lækkert åbent bålsted, swimmingpool og fine store værelser. Med lydkulissen af den afrikanske bush og de mange små væverfugle som var travle med at bygge deres reder over det hele, gik der ikke længe før vi alle følte os som hjemme og spændingen om hvad der ventede forude, var til at mærke og høre på os alle!
Alex havde allieret sig med en anden PH’er ved navn Jacque og de to gutter skabte hurtigt en rigtig hyggelig og venskabelig stemning.

Bøffeljagt i Sydafrika

Sådan skal en vildmarks lodge se ud!

Bøffeljagt i Sydafrika

Bålkaffe!

Bøffeljagt i Sydafrika

Den lille væverfugl med de indledende strå til en ny rede.

Bøffeljagt i Sydafrika

To dage senere var den godt igang med reden!

Alle riflerne blev hurtigt kontrolskudt og far fik mulighed for at vænne sig lidt til den riffel han skulle skyde bøflen med. Riflen var en kort Ruger i kaliber .416 og efter et par gode skud, kunne vi endelig sætte os til rette i safaribilen og køre ud for at kigge efter bøffelspor!
Planen var et køre rundt og kigge efter spor ved vandhuller eller på de lange sandede veje. Hvis sporene var friske og indeholdt tyre, så ville vi alle stige af bilen og eftersætte dyrene igennem det temmelig tætte buskads…

Bøffeljagt i Sydafrika

Friske bøffelspor!

Bøffeljagt i Sydafrika

En stor tyr!

Bøffeljagt i Sydafrika

“Fire” vurderer sporene.

Der gik ikke længe før vi så det første spor efter en lille gruppe på 8-10 bøfler. Der var mindst to store tyre mellem dem og med hamrende hjerte satte vi i gang… Forrest gik Jacque, Alex og vores to trackere Johannes og “Fire”. Derefter far, så mig med kameraet og allerbagerst de to piger…

At gå i sporene på bøfler er virkelig en intens oplevelse! Jeg har set og hørt om tilpas mange bøffeljagter til at vide at disse tonstunge dyr lige så nemt kan angribe, som de kan løbe væk… De er sådan set ikke rigtigt bange for ret meget udover løver og selv dem, kan de finde på at angribe!

Bøffeljagt i Sydafrika

Afsted efter bøfler…

Med det i baghovedet er det en virkelig ”spændende” oplevelse at snige sig ind på en flok bøfler som står og trykker sig i tæt vegetation!

Én af aftenerne hvor vi sad rundt om bålet med en Gin & Tonic i hånden, forklarede Alex hvor hurtigt alting kan gå rigtig galt når man jager de farlige arter… Verdens hurtigste menneske kan løbe 100 meter på ca. 10 sekunder. Vi går ud fra at en bøffel kan løbe ca. dobbelt så hurtigt som et menneske, så det er altså 100 meter på ca. 5 sekunder! Hvis en bøffel angriber, gør han det oftest når han står i tæt dække og dermed er han formentligt meget tættere på jægerne end 100 meter! Den starter nok sit angreb på under 30-50 meter… Det betyder at fra han starter sit løb, så har man som jæger noget der ligner 2-4 sekunder hvor man skal træffe alle de rigtige beslutninger, mens en tonstung bøffel tordner lige imod en…

Udover den jagtlige spænding ved at snige sig igennem bushen, så var dette også tanker som rumsterede rundt i mit hoved…

Bøflerne som vi fulgte, gik langsomt og i en samlet gruppe. Efter nogen hundrede meter hørte og så vi de små ”ox pickers” som er de små fugle som sidder på bøflerne, hvor de spiser flåter og tæger.

Fuglene sad i trætoppene bare 50 meter væk og deres skingre stemmer fik os alle til at stoppe op med det samme! Alex’s venstre hånd sitrede i luften og dikterede os til at stå helt stille!

Efter nogle lange minutter lød der en dyb rumlen fra en af bøflernes maver og seriøsiteten lyste ud af Jacque og Alex’s øjne!

Langsomt fik vi alle kikkerterne op og stirrede stift ind imellem de tætte grene for at se om vi kunne se de store dyr.

Bøffeljagt i Sydafrika

Der bliver stirret intenst ind i buskadset!

Vi sneg os uendeligt langsomt lidt frem og gik i bogstaveligt forstand i hinandens fodspor… Jeg stoppede op et kort øjeblik og reflekterede over at træde i min fars fodspor, lige ved siden af de store bøflers aftryk. Som lille dreng gjorde jeg det samme i Vestjylland også selvom jeg oftest skulle bruge to trin for hver af hans ene… Her gik jeg så igen, bag min far 35 år senere, på sporet af en Afrikansk bøffel! Med gåsehud og nostalgi fortsatte jeg efter de andre og må nok indrømme at der var en enkelt lille tåre i min øjenkrog!

Alex satte langsomt Viper flexen op og far lagde riflen på plads…

Bøffeljagt i Sydafrika

Far venter på at en af tyrene skal stille sig rigtigt!

En sveddråbe trillede ned af min pande og hang et kort sekund på min næsetip, før den faldt mod den røde afrikanske jord… I mine små ørepropper, fra kameraet, kunne jeg tydeligt høre min fars hjerte banke hårdt i hans bryst! Kameraet pegede fremad over hans skulder og lyden af hans hamrende hjerte og tunge åndedræt blev via den trådløse mikrofon sendt direkte ind i mine øre… Mit eget hjerte bankede lige så hårdt og mens sveden piblede af mig, stirrede jeg intenst frem mod det buskads som bøflerne stod gemt i, bare 30 meter væk!

De stod tæt sammen og Alex og Jacque hviskede sagte sammen mens de forsøgte at finde den ældste og bedste tyr at skyde…

De små fugle havde igen sat sig og den eneste lyd omkring os var de hundredvis af græshopper og cikader som skabte en monoton, nærmest elektrisk lydkulisse!

Pludselig mærkede jeg vinden afkøle min svedige nakke og straks udstødte en af bøflerne et kort grynt, før de alle satte i løb væk fra os! Støvet som hang i luften og den gungrende lyd fra de tunge hove var det eneste som var tilbage af bøffelflokken…

Vi kiggede alle på hinanden og selvom vinden havde ødelagt pürschen, så var det stadig med store smil på vores ansigter, for NU var vi da på bøffeljagt…

Vi vandrede alle tilbage til bilen og således gik de første 4 dage… Lange dage hvor vi kørte rundt og ledte efter friske spor. Intense og lange pürsch på sporet af adskillige bøfler under den varme afrikanske sol og masser af ”lige-ved-og-næsten” situationer med bøfler på kort afstand…

Bøffeljagt i Sydafrika

En sen eftermiddag kom vi rigtig tæt på et par unge tyre! Når de stirrer tilbage på dig, føler man sig ikke rigtig som jægeren længere…

Bøffeljagt i Sydafrika

Far holder en lille pause, mens PH’erne vurderer situationen!

Vi manglede dog altid lige det sidste held så efter vores frokost på 4. dagen besluttede Alex og Jacque at vi skulle prøve at gå efter en rigtig god sabeltyr som vi havde set i samme område, to dage i træk. Den lille flok af sabel antiloper havde to gamle tyre og den ene af disse var i særklasse.

Bøffeljagt i Sydafrika

Sabel antilopen!

Efter en kort siesta begav vi os atter ud i den stegende hede og heldigvis var flokken af sabler stadig i det samme område… Hundyrene og kalvene gik samlet og essede, mens de to gamle tyre langsomt fulgte efter. Alex ledte vores lille kortege ned igennem en lille træbevoksning og endte med at komme ind foran flokken. Et par af hundyrene havde opdaget at noget var galt og hvis de blev skræmt ville tyrene helt sikkert løbe væk sammen med resten af flokken! Vi sneg os derfor retur og listede os i en stor bue bagom hundyrene… De to tyre gik imellem et par buske og lige på kanten af et skovstykke. Afstanden var ca. 150 meter til den store sabel og det var tydeligt at se at hvis han trak sammen med resten af flokken, ville det ikke gøre et skud nemmere. Solen var så småt ved at gå ned bag bjergene i horisonten så vi havde ikke al for meget tid til at indlede en vanskelig pürsch, igennem skoven og med alle øjnene rettet mod os…

Vi sneg os hastigt lidt tættere på og da jeg kunne meddele Alex og far at afstanden var 100 meter, kom skydestokken op og fars gamle riffel i kaliber .358 blev lagt tilrette!
Tyren stod gemt bag en busk, så det eneste vi kunne se var halsen og de lange krumme horn… Solens sidste stråler glimtede i den kulsorte pels og på hornene.

Tyren trådte ud i et åbent stykke mellem to buske og viste ingen tegn på at stoppe op, så ligesom jeg troede at chancen var forspildt, bragede fars riffel og sabeltyren forsvandt i braget!

Normalt er sabelantiloper temmelig skudstærke, så Alex var urolig for at far havde tap-skudt tyren!

Alex beordrede far til at genlade og snuppede skydestokken, for straks at snige os hastigt tættere på…

Som vi nærmede os kunne vi se at tyren lå mellem de to buske og med riflen klar gik vi langsomt rundt om dyret så vi kom ind bagfra.

På ca. 30 meters afstand kunne vi konstatere at selvom tyren stadig bevægede sig en smule, så var der blot tale om nerver, for der var ingen vejrtrækning!

Fars første drømmetrofæ var med ét blevet en realitet og selvom sandheden var, at skuddet ikke helt sad på skulderen, hvor han havde sigtet, så var det helt bestemt et dræbende skud som straks havde nedlagt den flotte sabeltyr.

Bøffeljagt i Sydafrika

Et af Afrikas smukkeste dyr!

Bøffeljagt i Sydafrika

En træt, men lykkelig jæger!

Far var lykkelig om end noget træt! 4 dages intens jagt i ca. 30-40 graders varme havde sat sine spor og mens vi tog billeder i det tiltagende mørke, fik far pustet lidt ud med øjnene dvælende på den gamle og smukke sabel…

Hvordan resten af safarien gik, kan du læse mere om her på bloggen de næste par dage…

Knæk & Bræk!

Bøffeljagt i Sydafrika

Julie og far i de sidste solstråler!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *