Dumheder i Rumænien

34396817_10155717462194397_4059670373136859136_n

Bukkejagt i Rumænien

Lad mig bare sige det som det er: Denne historie er jeg ikke særlig stolt af… Jeg føler dog stadig at den er værd at fortælle og hvis min ærlighed og åbenhed, kan betyde at bare én jæger slipper for at føle den skuffelse og frustration som jeg oplevede i Rumænien, ja så er denne historie det hele værd…

Efter at have fulgt i fodsporene på Nina den første jagtdag på vores bukkejagt i Rumænien (LÆS FØRSTE HISTORIE HER!) var det nu blevet min tur.

Denne morgen så vi ikke rigtig nogen gamle bukke og selvom jagten bød på nogen smukke lange pürsch-ture i fantastisk kuperet og varieret natur, så blev riflen aldrig afsikret…

Bukkejagt i Rumænien

Smukt landskab! Catalin kigger ud over de imponerende dale…

Aftenens jagt var anderledes dramatisk… Vi sneg os afsted langs en lang bakkekam med det mest fantastiske råvildt terræn på vores venstre hånd… Catalin gik forrest med mig i hælene og derefter fulgte Nina og tilsidst Emil. Vi satte os i et tårn hvor vi kunne se to unge bukke gå og æde og lige som Catalin mente vi skulle skifte position, så vi en anden buk komme ud af skoven langt nede i dalen…

Bukkejagt i Rumænien

Der var ikke meget plads i tårnet…:)

Vi sneg os lidt tættere på og forsøgte at komme rundt om de to unge bukke, for ikke at skræmme dem!

Med et var der endnu en ung buk ved den buk vi egentlig gik efter og mens jeg kiggede på denne i min håndkikkert strøg der også en stor ræv ud af skoven… Nu var der virkelig gang i skoven og efter en lang og varm dag, var det som om alle dyrene var stået op på samme tid!

 

Jeg målte afstanden til ca. 250 meter og da vi var nået til en stor åbning på vores side af bakken, kunne vi ikke komme tættere på! Jeg stillede Viper Flexen op og lagde riflen tilrette… Imens fik Nina stukket det ene kamera i hånden mens Emil stillede skarpt med Highspeed kameraet. Vi var sådan set klar, men nu var bukken forsvundet i nogle høje siv…

Der gik dog ikke længe før han kom frem igen, denne gang på ca. 150 meters afstand. Inde i skoven begyndte endnu et rådyr at smælde højt, formentlig af ræven, som stadig puslede rundt i de høje siv… Sollyset var i hastig tilbagegang og jeg indså at jeg nok ikke skulle trække den ret meget længere!

Bukkejagt i Rumænien

Skydestokken er klar…

Da bukken stillede sig op med siden til og jeg så den lille røde prik lyse stabilt på skulderen, gik skuddet!

Bukken sprang lige op i luften og strøg ind i sivene for at forsvinde… Catalin var godt tilfreds, men jeg var ikke sikker! Jeg var sikker nok på mit sigte, men jeg ved, fra erfaring, at hvis jeg rammer et rådyr i nærheden af skulderen, med min .270’er, så plejer de at blive slynget til jorden! Jeg har skudt ca. 60 bukke med denne riffel og kun EN eneste er løbet ca. 10 meter og dette endda efter at have været en tur i jorden… Jeg anede noget var forkert og nede ved skudstedet, fandt vi da også hurtigt der hvor kuglen havde slået i jorden, men der var ikke skyggen af hverken blod, hår eller buk… Vi kunne se hvor bukken havde stået, vi kunne se hvor den var løbet i det grønne græs og vi vidste hvor den var løbet ind i de høje tørre siv…

Uden en eneste bloddråbe opgav Catalin hurtigt eftersøgningen og jeg måtte da også indrømme at det mest af alt lignede et forbiskud! Bukkens reaktion kunne lige så godt stamme fra chokket da kuglen formentlig passerede under den!

Jeg begyndte at spole hele situationen tilbage i mit hoved: Klikkede du ned fra 250 meter til 150 meter? Var vinklen så stejl fra hvor vi var placeret til hvor bukken stod? Havde jeg målt afstanden rigtigt? Jeg må indrømme at jeg faktisk var både frustreret og forundret! Jeg skyder faktisk temmelig mange skud på både skydebanen og på jagt og jeg anser mig faktisk som en temmelig hæderlig skytte… At jeg skulle have skudt forbi på 150 meter, med fast anlæg fra Viper flexen havde jeg faktisk svært ved både at forstå og fordøje…

Catalin slog det hen og sagde at det selvfølgelig kan ske for hvem som helst og det vidste jeg jo også godt… Jeg har da også skudt forbi før, men dette føltes bare forkert!
Vi traskede den lange vej hjem igennem et smukt aftenlandskab, et fantastisk skue som jeg ikke rigtig kunne nyde… Landsbyens mange hunde var i fuld gang med deres gø-konkurrence og det føltes mest som om at de mange forskellige hundestemmer grinte af mig og hånede den dumme dansker som havde skudt forbi…

Bukkejagt i Rumænien

Smuk solnedgang som var svær at nyde…

Næste morgen begav Catalin, Emil og jeg os atter afsted, denne gang uden Ninas selskab. Vi sneg os rundt i et nyt område og terrænnet vekslede hele tiden mellem tætte skovstykker, store enge og fantastiske blomsterstykker… Hist og her kom vi forbi en lille farm hvor de lokale boede med deres obligatoriske gøende hunde og så ellers lidt høns, et par får og måske en ko. Bygningerne var i en forfærdelig stand, men deres køkkenhaver stod snorlige og med en imponerende mangfoldighed. Sådan er det når de lokale nærmest udelukkende lever af det de selv kan producere og Catalin forklarede at mange af dem kun kom til landsbyen måske én gang om året for at bytte varer til nødvendigheder som de ikke selv kunne producere…

Bukkejagt i Rumænien

Moviemaking i de Rumænske bakker!

Vi fandt en skøn lille bakketop hvor vi sad og nøde den flotte udsigt og mens vi havde set masser af råer og enkelte unge bukke, skulle vi vente helt til klokken ca. 9 før en gammel god 6-ender skulle åbenbare sig, højt oppe på et engstykke…

Bukkejagt i Rumænien

Ventetid med udsigt!

Bukken var 230 meter væk og gik på tværs af engstykket. Det var tydeligt at den egentlig var på vej tilbage i skoven og en pürsch var derfor udelukket, vi ville simpelthen ikke kunne nå at komme i position inden bukken ville forsvinde i den tætte skov!

Jeg lagde mig på bakketoppen og brugte min rygsæk som støtte. På ca. 250 meter følte jeg mig sikker på mit sigte og så snart Emil hviskede at begge kameraer rullede og alt var klar, fokuserede jeg mig på mit åndedrag og mit sigte…

Bukkejagt i Rumænien

Emil er fokuseret og kameraet ruller!

Jeg var ekstra opmærksom på afstandsmålingen og ekstra omhyggelig med at klikke på mit kliktårn… Riflen var afsikret, bukken stod fint med siden til og da han løftede hovedet gik skuddet nærmest af sig selv!

Bukken tog et par forsigtige spring frem og stillede sig derefter op og stirrede tilbage efter lyden af kuglen som helt tydeligt IKKE havde ramt bukken! Jeg vidste straks at der vitterligt var noget galt med enten riflen eller sigtekikkerten! Vi kunne alle tre se bukken trække ind i skoven i roligt tempo nærmest for at håne mig og jeg sagde til Catalin at vi skulle tilbage til skydebanen…

Den allerførste dag, lige efter vi var ankommet til den flotte bjælkehytte, var jeg taget med Catalin ud for dels at kontrolskyde min riffel og dels for at Emil og jeg kunne få lavet nogle flotte intro billeder i solnedgangen over de smukke bakker!

Indskydningen foregik på en nedlagt losseplads og målet var en papkasse som Catalin satte op på 100 meter. Første skud var lavt, sådan ca. 20 cm. for lavt men fint centreret… Jeg klikkede på mit kliktårn og næste skud var nu kun ca. 5-10 cm. for lavt. Her begik jeg den første af en lang række dumme fejl… Jeg kunne se solen langsomt forsvinde bag bakken og Emil havde allerede bemærket at det magiske solnedgangslys var ved at forsvinde… Jeg vidste godt at vi skulle køre mindst 10-15 minutter i bil før vi overhovedet var i en position hvor vi kunne lave introen til filmen og jeg vidste også godt at det ville tage os mindst 20 minutter at få alt på plads…

Jeg besluttede mig for at jeg ikke behøvede skyde det tredje kontrolskud, jeg klikkede blot 6 klik mere på tårnet og så var jeg sådan set klar!

Normalt er jeg meget omhyggelig og nærmest pertentlig omkring mit jagtgrej og især min riffel og sigtekikkert! Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg sløsede denne aften og undskyldningen med lyset og introbillederne ved jeg udmærket godt ikke holder! Jeg sagde til mig selv at jeg blot ville huske at jeg skulle klikke “Lidt ekstra” ved skud på ca. 200 meter, for på den måde behøvede jeg ikke at nulstille kliktårnet… Endnu en stor fejl, for jeg kan godt huske tilbage til den første buk at jeg rent faktisk klikkede “lidt ekstra” da den stod på 250 meter, men da jeg klikkede tilbage til 150 tror jeg faktisk ikke at jeg klikkede ekstra…

Da vi den eftermiddag efter to forbiskud igen besøgte skydebanen kunne jeg konstatere at sigtet stadig var for lavt… Sådan ca. 20 cm. og denne gang klikkede jeg op og skød 2 kontrolskud og jeg nulstillede tårnet så jeg ikke skulle “klikke ekstra”, bare klikke op på den ønsket afstand og så holde lige på!

Jeg har ofte prædiget vigtigheden af at være omhyggelig med indskydning og kontrolskydning og især når der er kliktårn involveret… Alt dette ved jeg jo udmærket godt og jeg tror faktisk at min egen dumme tillid til min egen skydning spillede mig et puds og derfor gik jeg på kompromis med omhyggeligheden… Aldrig har jeg følt mig dummere og mere urutineret og konsekvensen blev da også at jeg kunne tage hjem fra skønne Rumænien uden en eneste buk nedlagt… Heldigvis var min overmodige selvtillid ikke skyld i nogen anskydninger af bukke, kun en alvorlig anskydning af mit ego og det skal måske vise sig at være en temmelig god lektie, for FRA NU AF, kommer jeg aldrig nogensinde til at sløse med min kontrolskydning og jeg håber inderligt at ingen af jer kommer til at gøre det samme…

Knæk & Bræk!

Bukkejagt i Rumænien

Et billede som Nina tog, dengang der stadig var humor og jagtglæde… Nu turen er kommet lidt på afstand kan jeg sagtens glæde mig over en god tur, men måske især kan jeg glæde mig over nogle dyre “lærepenge”!

8 Kommentare

  • SØREN PEDERSEN siger:

    Vi lærer hele livet…..men mest af de fejl vi laver på vores vej gennem livet…..og selverkendelse er sgu det vigtigste. Flot historie Mvh S.N.P

    • Jacob Kamman Jacob Kamman siger:

      Hej Søren.
      Tak! Du har helt ret, men engang imellem gør det mere ondt end andre gange…;)

  • Allan Kasper siger:

    God lille historie, en “husker” til og alle! Op på hesten – eller bukken igen, og så derud af!

  • Peter E. siger:

    God og lærerig historie. Tak fordi du delte den😊 – op på hesten igen😊.
    Mvh. Peter

  • Mick edis siger:

    Yes we kick ourselves after it happen’s it’s unlukky i have done it as well but had an excuse my teleskope mirror went lose that cost a good 6 ender tango sierra or tough shit ,knæk ‘n break.🏹🦌🎣👍🇬🇧🏴󠁧󠁢󠁥󠁮󠁧󠁿🇩🇰🇸🇪

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *