skip to Main Content

Med Buhls på kronhjorte jagt i Polen efter drømmehjorten!

IMG_2453

I skjul af buskadset
Den Gamle Hjort står midt inde i det lille tjørnebuskads. Det er blevet hans yndlingsskjul, for her kan han stå i fred og ro og stadig holde øje med omgivelserne. Han er ca. 12-14 år gammel og burde egentlig stadig løbe rundt ude på den grønne september eng, som han kan skimte ca. 100 meter væk,  men i stedet står han her inde I det tætte buskads og skutter sig, mens den unge flotte 14 ender hjort boltrer sig på hans tidligere legeplads. Han kan høre hvordan den unge hjort rigtig gør sig til og brøler lange dybe toner for sin lille rudel af et par hinder og nogle kalve. Inde i skoven på den modsatte side af engen går endnu en ung flot hjort som har endnu flere hinder! Den gamle hjort ved godt hvad det er for nogle hinder – det er alle sammen nogle de to unge hjorte har stjålet fra ham i løbet af de sidste par uger.
Da brunsten rigtig satte ind for nogle uger tilbage var den gamle hjort konge af denne skovdel! Han var en flot lidt asymmetrisk 14 ender hjort med sin egen store rudel hinder og skovengen var hans scene hvor han hver dag gik med knejset hoved og lod hans tunge dybe brunstbrøl runge. Men alt dette er blot et lidt tåget minde nu.

Konges fald
Det var en tidlig morgen i start september. Solen havde lige brudt i horisonten og duggen glimtede på blade og græsstrå. Den gamle hjort gik og essede roligt i kanten af skoven mens hans hinder gik på engen. Kongen havde styr på sit følge og de andre konkurrerende unge hjorte holdt sig kløgtigt inde i skoven hvor de kunne gå og gemme sig lidt, mens de længselsfuldt holdt øje med kongens fristende rudel af hinder.
Med et var der noget som brød idyllen. Hjorten bemærkede at den ældste hind pludselig rejste hovedet og holdt stift øje med den modsatte skovkant. Flere og flere hinder fulgte efter og kiggede intenst i samme retning. Hjorten drejede sit majestætiske hoved en anelse og synes også han kunne ane en lille bevægelse i det fjerne… Men det var for langt væk til helt at tyde og han mistede hurtigt interessen igen. Idet han igen kiggede mod sine hinder følte han pludseligt et brutalt slag i den nederste del af hans kraftige bryst og en brændende følelse bredte sig igennem brysthulen! Han lavede et lidt skævt spring til siden og så sig om efter den unge hjort som måtte have spiddet ham, men der var ingen. I det samme rungede et skud ind over engen og alle hinderne flygtede i fuld spring efter hans førehind ind i skoven.
Den noget omtumlede hjort fulgte blindt efter sine hinder og for hvert skridt han tog, kunne han mærke varmt blod løbe ned af hans flanker… Det brændte nu i hele brystet og det var kun med nød og næppe at han kunne følge med rudlen.

En rigtig fighter
De efterfølgende dage var slørede og smertefulde for den gamle hjort, som forsøgte at holde sig i ro så skudhullet i hver side af hans brystkassen kunne hele. Hverken hjerte eller lunger var ramt men smerten, de 4 sprængte ribben og den nu voldsomme betændelse hæmmede hans bevægelse, appetit og evne til at følge med hans hinder… Han tænkte kun på at drikke vand da betændelsen skabte en ulidelig tørst!
Det var i en af de følgende dage, ved rudlens sædvanlige drikkested at en ung regelmæssige 14 ender hjort så sit snit til at udfordre den gamle nu såret konge! Mens han stod og stillede sin umættelige tørst brasede den unge hjort brølende ud af de unge rødgraner. Den gamle hjort vendte straks, per instinkt, fronten mod den unge hjort og brølede tilbage. Brølet som voksede i intensitet, dels pga. vrede men især på grund af smerte, sendte alle kalve og hinder flygtende i alle retninger. De to hjorte mødtes larmende og kraftfuldt i en voldsom duel og på trods af intense smerter hos den gamle hjort, var kampen til at begynde med temmelig lige…. Hjortenes gevirer gav genlyd gennem skoven og dampen steg op fra pelsen. Den gamle hjort kunne dog efter kort tid mærke kræfterne svinde og samlede sig til et sidste, afgørende stød med de lange sprosser … Men som om hans sårede tilstand ikke var nok uheld, ramte hans sprosser den ivrige modstanders kraftigste del af geviret og hans højre nederste to sprosser knækkede. De knækkede sprosser ramte hans ansigt og slaget var så voldsomt at øjesprossen med stor kraft blev hamret ned over det højre øje! Øjehulen flækkede og smerten jog den gamle hjort i et langsomt humpende galop ind i granerne… Den unge hjort vidste at han havde vundet og travede roligt mod hinderne mens han brølende straks fortalte omverdenen – Der er kronet en nye konge!

Dagene før dagen
Den gamle hjort havde siden disse voldsomme hændelser holdt sig til udkanten af mosen hvor han dagligt kunne høre den unge nye konge gå og gøre sig til. I mellemtiden var flere andre hjorte kommet til og den gamle hjort prøvede at komme til hægterne. Han havde tabt næsten 40 kg. og næsten alt synet på højre øje! Betændelsen i brystet var efterhånden blevet så omfattende at hans brystmål var fordoblet og hans revir var skrumpet ind til det lille sølehul og så hans tætte tjørnebuskads. Her stod han og brummede og småbrølte lidt, men det var næsten mest i vrede og frustration fremfor den stolte udfordring til konkurrenterne, som var formålet tidligere. En tidlig morgen hørte han så pludselig gennem buskadset en hjort som var faretruende nær, brøle tilbage! Det var ikke en hjort han kendte eller havde hørt før og han gryntede voldsomt med hans mest faretruende tone for at give sig til kende. Den ukendte hjort meldte tilbage med et provokerende langtrukkent brøl… Så var der stille længe. Den gamle hjort lyttede og efter en rum tid kunne han høre et par grene der knækkede i nærheden. Den gamle hjort kunne ikke stoppe adrenalinen pumpe i hans årer og alt i hans krop sagde at han skulle jage denne hjort væk for det var ikke et alternativ at forlade dette buskads, hans sidste gemmested!
Hjorten bruste ud af de lavthængende grene og han skulede ud over skovbunden…. Han kunne ikke se nogen hjort men ca. 40 meter væk stod der to underlige sammensunkne skikkelser… og han følte sig pludselig meget usikker…

Der er en mening med alting
Det var den første morgen på dette nye revir på ca. 14.000 hektar lige uden for Stetin i Polen. Min guide Igor og jeg pûrchede os hen imod en lille skoveng mens morgenlyset overtog fra nattens mørke og hjortenes brølen rungede igennem skoven.
Ugen før havde jeg sammen med tre gode venner jaget hjorte på et pragtfuld revir lige syd for Poznan. På den tur var brunsten i fuld gang og alle skød hjort undtagen mig! Jeg havde kontakt med en del hjorte men det lykkedes bare ikke rigtig… Mine tre venner skød nogle flotte hjorte og min drøm om at skyde en flot gammel brunsthjort var nærmest blevet til en besættelse! Da jeg kom tomhændet hjem fra den første tur ringede jeg straks til Søren fra Buhls jagtrejser og han fandt dette revir lidt længere nordpå hvor de havde et par hjorte tilbage på kvoten. En hurtig arbejdsuge og så af sted igen til skønne Polen hvor jeg nu igen befandt mig blandt brøl og spænding i høj høj klasse.
På engen gik der 3 større hjorte og et par mindre 6-8 endere. Der var især en flot 14 ender hjort som gik sammen med et par hinder som vi kiggede længe på. Han gik midt på engen og brølede men Igor mente ikke den var helt gammel nok! Vi sneg os op langs med skovkanten og inde til venstre for os gik der endnu en ung lovende hjort sammen med en hel håndfuld hinder. Vi stod længe og vurderede de to unge flotte hjorte men Igor mente at de var for unge og trofævægten ville ligge på ca. 5-6 kg. Vi havde vist begge drømt om en ældre tungere hjort men jeg skal være ærlig og indrømme at det var meget fristende og jeg spurgte flere gange Igor om han nu var helt sikker!
Den flotte hjort fra engen fik pludselig nok af den anden hjort og han travede gryntende ind i skoven hvor de to hjorte og hinderne forsvandt længere ind i den dybe skov. Jeg kunne mærke på Igor at dét var ligesom morgenens jagt og vi listede os igennem skoven op imod bilen… Vi var midt i et moseområde inde midt i skoven da vi stødte på et friskt sølehul. Vi stod lidt og viskede på det helt særlige dansk/Polske jagt tegnsprog da en hjort brummede inde fra et tæt buskads… Igor Brølte tilbage og efter lidt puslen og knasen dukkede der en hjort frem af det tætte! Afstanden var ca. 40 meter og hjorten havde hovedet løftet højt og skulede lige på os! Jeg fornemmede at den havde en helt anden tyngde end de andre vi havde set og Igor viskede da også ivrigt: ”Guuuuutes Hirsh, Shiiiiisen…” Jeg stolede på ham og tjekkede grene, kuglefang og kastede et sidste blik på hjorten. Han var helt spændt og klar til enten at løbe eller angribe… Jeg nåede at tænke, ”nu sker det! NU skyder jeg min drømmehjort”! Situationen var god, spændingen i top og jeg trykkede på aftrækkeren!

IMG_2453
Min drømmehjort! En gammel slagsbror med et langt hårdt liv bag sig.

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top