Vildsvinejagt i Sverige
Igennem den termiske spotter kunne jeg se to store vildsvin nærme sig… De gik langsomt og forsigtigt igennem skoven, imellem træstammerne.
Sneen væltede ned og udvaskede alle konturer i spotteren, så det eneste jeg kunne se var de ildrøde skikkelser som nu travede ud på lysningen!
Dagen var startet tidligt for Emil og jeg. Vi havde sovet lidt for lidt, da vi aftenen før, havde skudt de to små vildsvin. (Læs første historie HER.)Planen for dagen, stod på vildsvinejagt med stillende hunde, det svenskerne kalder for “standskalls jakt”!
Vi mødtes med Leif Fredriksson og kørte derefter straks ud i den snedækket skov.
Planen var at Leif’s to hunde skulle sættes på et friskt spor og derefter ville de opspore vildsvinene og forsøge at stoppe dem og ”stille dem”! De to hunde drev ikke med hals, de gav kun hals når de havde kontakt med et stillestående vildsvin. Efter at have sikret sig at GPS’erne virkede og begge hunde var tilkoblet kiggede Leif op imellem træerne, observerede vinden og så blev begge hunde sluppet.
Vi gik mod et stort sivområde hvor Leif vidste at der plejede at sidde vildsvin, men vi kunne hurtigt konstatere at under sneen, var den ellers tykke is dækket af sjapvand og halvfrosset søvand…
Vi forventede ikke at nogen vildsvin ville ligge sig i det underlag og begge hunde strøg da også straks videre ind i skoven…
Dagen endte aldrig rigtig med en god ”standskall”, selvom vi havde flere gode kontakter med vildsvin! Vi travede 19 kilometer efter de to hunde, i den dybe sne og mens solen gik ned og mørket begyndte at sænke sig, kunne Leif tørt konstatere at for første gang i 50 år, havde han ikke haft en eneste ”standskall” i Ericsbergs skove!
Sådan kan jagt jo også være en gang imellem, men selvom vi alle var lidt skuffet og havde trætte ben, så havde vi haft en skøn dag i den smukkeste natur!
Emil og jeg tog tilbage til huset for at pakke om og hvile os lidt, for aftenen stod på endnu en lang nat i den mørke skov…
Jeg er ikke så erfaren når det kommer til natjagt og alt det grej som der kræves, så inden vi kørte nordpå, havde vi stoppet ind hos vildsvineeksperterne hos jagt-Jakt!
Derude, var Emil og jeg blevet udstyret med alt hvad vi skulle bruge til jagt og optagelse af film, om natten.
Teorien var at vi ville bruge termiske spottere til at afsøge terrænet og opdage vildsvinene, for derefter at filme med et IR kamera udstyret med infrarøde spotlys monteret. Min drøm var også at skyde med en IR-sigtekikkert, men desværre var der ingen tilladelse til reguleringsjagt på Ericsberg! Derfor var jeg nødsaget til at satse på at kunne se nok igennem min Blaser sigtekikkert. Heldigvis lå der masser af sne, så sigtbarheden om natten var ikke så slem!
Emil lånte en Pulsar Helion XQ50F spotter med. Den kunne også optage video med, i en fornuftig kvalitet, så den blev straks monteret på vores kamera.
Jeg fik fingre i en Dali S246L spotter som var lille og handy.
Derudover fik vi også en ATN X-sight 4K Pro Ir sigtekikkert med. Vi måtte ikke montere den på riflen, men min ide var at jeg med den, ville kunne kigge nærmere på vildsvinene, og forhåbentligt kunne artsbedømme dyrene nemmere i denne sigtekikkert.
Sidst men ikke mindst, lånte vi et nyt lille kamera med, som kunne sættes på rifelpiben. Kameraet var et Tactacam 5.0 kamera og i modsætning til mange andre kameraer jeg har testet, så udmærkede Tactacam’et sig med at være mindre vidvinklet, og dermed et tættere skudbillede!
For mere info så se nedenstående links:
Pulsar spotteren var både Emil og jeg virkelig imponeret over! Den holdt batteri længe, var nem at bruge og så var videokvaliteten da også rimelig fornuftig! Lyset i selve skærmen var faktisk behageligt, forstået på den måde, at når man bruger spotteren til at opdage grisene, for så bagefter at skulle skyde med en almindelig sigtekikkert, ja så nytter det jo ikke noget hvis ens sigteøje er blevet helt blændet! Lyset var ikke så slemt i denne spotter og jeg kunne faktisk næsten gå direkte fra spotteren til sigtekikkerten!
Pulsaren udmærkede sig også ved at man nemt kunne se konturerne på både siv, træer og snedriver! Det hjalp enormt meget når man skulle vurdere både størrelse og afstand til grisene! Et rigtig godt stykke grej, men selvfølgelig også i den halvdyre ende…
Denne spotter er betydeligt billigere end Pulsaren men var da rimelig fornuftig til prisen! Dog havde jeg svært ved at stille skarpt med den og kunne næsten ingen konturer se når jeg scannede terrænet! Om det var pga. det tunge snefald ved jeg ikke, men holdt direkte op imod Pulsaren, så ved jeg godt hvad jeg helst ville se igennem! Men som sagt, til prisen, er den rigtig fornuftig.
Denne IR-sigtekikkert fik vi aldrig lov til at skyde med, da vi jo ikke havde en reguleringstilladelse. Men den var enormt god til at kigge igennem for at kigge ordentligt efter på grisene! Jeg håber jeg en dag får mulighed for at skyde med den, for den var virkelig rar og nem at bruge og sigte igennem! Producenten lover “one shot zeroing” hvilket betyder at man blot skal skyde et skud for at indskyde den… Det skal simpelthen afprøves en dag!
Dette lille kamera var vi virkelig imponeret over! Ikke bare fordi det er utrolig nemt at sætte op, men især fordi at billedkvaliteten var virkelig god! Jeg glæder mig til at vise jer mere af hvad dette lille kamera kan præstere!
Med alt udstyret sat op og alt vores varme tøj på, begav vi os atter ud i natten. Aftenens post var nær ved en landevej, hvor Leif havde fortalt at han sidste sæson havde haft over 80 eftersøgninger efter traffikramte vildsvin! Altså et område hvor svinene rigtig gerne ville være og derfor var det et perfekt sted for os at sidde i en lille lysning imellem to skovstykker!
Vi havde da heller ikke siddet ret længe før at jeg kunne se to store stikkelser nærme sig…
Det sneede kraftigt og derfor kunne jeg ingen konturer se i min spotter, jeg kunne bare se to store røde skikkelser…
De var nogenlunde samme størrelse, men den ene så en lille smule større ud. Da de kom ud på lysningen, vendte den store bagdelen til og jeg syntes at jeg kunne se to store halvmåne formet røde pletter bagpå grisen! Det var klart for mig at der var tale om testiklerne og da den anden gris så ens ud, men lidt mindre, koncentrerede jeg mig om den store…
Emil hviskede at både det infrarøde kamera og det termiske kamera rullede… Grisen gik og rodede i den dybe sne men selvom det sneede voldsomt, så kunne jeg sagtens se grisen i sigtekikkerten… Den lille røde prik hvilede på halsen lige under øret på svinet og nu ventede jeg bare på at han skulle stille sig med siden til… Et par meter fra skovkanten, drejede han sig om, som på kommando og idet faldt skuddet! Jeg hørte kugleslaget men kunne ingenting se i sigtekikkerten! Røgen fra skuddet hang tungt og jeg måtte tage fat i den termiske spotter for at konstatere at grisen lå helt stille, der hvor han stod da skuddet gik!
Efter et par minutter hvor grisen stadig lå helt stille, pegede Emil kameraet over på mig og mens jeg lavede en lille snak til kameraet og viste hvordan jeg scannede skoven for at opdage grisene, så jeg pludselig endnu en rød skikkelse! Jeg forsøgte at hviske til Emil at der var en gris på vej, men han troede bare at jeg spillede skuespil for kameraet!
Jeg måtte til sidst kigge ham lige ind i linsen og hvæse af ham, at det altså var seriøst!
Grisen var formentlig den lidt mindre keiler, som var kommet sammen med den som nu lød død midt på lysningen… Den stoppede kort i skovkanten og mens Emil fik zoomet ind og stillet skarpt lagde jeg an på Viperflexen…
Grisen var ikke særlig bekymret og efter et kort snif til sin nu døde makker travede han ud i lysningen.
Efter et par meter stoppede han og begyndte at rode i sneen og mit sigte fandt hvile lige midt på halsen…
Afstanden var ca. 70 meter og da han et kort øjeblik stoppede op og rejste hovedet, faldt skuddet!
Grisen stod lige på næsen og de små korte ben sprællede kortvarigt lige op i luften før den trillede om på siden og lå stille!
Vi kunne dårligt tro vores jagtheld, nu havde vi skudt to store grise på under 15 minutter!
Vi tog en kop kaffe og kiggede på materialet på kameraet. Selvom sneen stadig faldt tungt, så var optagelserne blevet rigtig fine og vi var godt tilfredse!
Vi besluttede os for at lave nogle enkelte optagelser af mig som sad med spotteren og mens jeg blot lod spotteren køre henover terrænet, så jeg pludselig fire små grise komme igennem skoven!
Igen, troede Emil ikke rigtig på mig, men jeg tror intensiteten i min stemme fik ham til at indse alvoren!
De fire små grise traskede straks ud på lysningen og begyndte at rode rundt i sneen…
De var alle den samme størrelse, så det var mest af alt et spørgsmål om at vente til en af dem stod frit og med siden til…
Der gik ikke lang tid før en af de små grise stod frit og da den røde prik hvilede på skulderen, gik skuddet og grisen blev slynget i jorden! De tre andre grise løb hurtigt tilbage i skoven og tilbage sad vi i stilheden og forsøgte at begribe vores held!
Vi havde vel siddet der i ca. 30 minutter og nu lå der tre grise i sneen!
Vi besluttede os for at bryde op og ringe efter skytten Gustav, men mens jeg sad og tastede hans nummer, så hviskede Emil til mig: ”Jacob, der kommer grise!”
Nu var det min tur til ikke rigtigt at tro på ham, men i takt med at han startede begge kameraer op og hviskede ivrigt: ”Jacob, jeg har dem, bare skyd når du kan!” fattede jeg at han mente det!
De tre grise var nu kommet retur og de stod allerede midt ude på lysningen!
Jeg fandt hurtigt sigtet på en af grisene og så snart den stod stille og med siden til, gik skuddet…
På under en time havde vi nu skudt 4 grise og de lå alle sammen på under 30 kvadratmeter!
Jeg ringede til Gustav og bad ham om at komme med en trailer og han troede næsten heller ikke på at vi havde skudt fire dyr så hurtigt!
Emil og jeg gik hen mod dyrene og fremme ved den første gris gik det op for mig, at det var min allerstørste keiler til dato! En flot stor keiler med lange og grove tænder lå næsten helt dækket af den ny faldende sne…
Med de fire dyr brækket og hængt på køl kunne Emil og jeg komme nogenlunde fornuftigt i seng efter en lang og strabadserende dag!
De næste to dage ventede der nemlig drivjagt, så med gode minder i baghovedet og drømme om ny oplevelser som ventede forude, faldt vi vist ret hurtigt i en dyb søvn!
Hvordan de næste to dage forløb, kan du læse mere om her på bloggen om et par dage…
Knæk & Bræk!
