skip to Main Content

Safariskydning i Vigersted

11016998_10152914884584397_7021425425960737621_n

I lørdags deltog jeg i en safariskydning, på Vigersted skydeanlæg, arrangeret af Nordisk Safari klub.

Vejret var pragtfuldt med høj solskin og lærkesang over engene så rammerne var i hvert fald på plads til en god skydning. Jeg elsker at deltage i feltskydninger og jeg føler at jeg lærer noget nyt efter hver eneste skydning jeg har været med til. Denne skydning skulle da også vise sig at kaste et par lærerstreger af sig…

Den første post var på 50 meter banen hvor vi skulle skyde 3 skud, med fri skydestilling. Målet var en lille målskive i panden på en olm udseedende bøffel! Her indtraf allerede den første lærerstreg… Til denne skydning, skulle vi selv medbringe eventuelle hjælpemidler, såsom skydestok, rygsæk osv. Jeg var så småt blevet vant til at man fik udleveret ens hjælpemidler, så jeg havde ikke taget min egen skydestok med! Der var dog en hjælpsom skytte som udlånte hans Viper-flex skydestok til mig, så med den under armen, følte jeg mig godt udrustet…

Første skud gik fint og jeg nåede at bemærke at min puls steg besynderligt meget ved repeteringen… Selvom det jo bare var et billede af en bøffel, så gjorde den så stort indtryk på mig at jeg forhastede de næste to skud! Det var fuldstændig som om at den bøffel kom til live og var på vej til at angribe mig..:)

De tre skud sad dog fint og endte med tre 10’er.

Næste post var samme skive, men denne gang var det fritstående og uden hjælpemidler. Der var 2 minutter til at lade og få afgivet det sidste skud og selvom det er lang tid, så har jeg en dårlig vane med at skyde “for hurtigt”! Man skal naturligvis skyde når man har målet, men der er absolut ingen grund til at forhaste sig… På trods af at jeg altid forsøger at have dette i baghovedet så havde jeg skudt mine tre skud lang tid før de 2 minutter var gået… Jeg havde en dårlig fornemmelse ved det tredje skud og det viste sig da også at det blev til 3 spredte træf, to 9’er og en 8’er… Jeg var ikke helt tilfreds, men det var da 3 dræbende kugler hvis det havde været en levende bøffel…

11069882_10152914884479397_1004715684696430683_n
Egentligt tre udmærket træf, men dog med for stor spredning!

Den næste post var den jeg havde set frem til med lidt blandet følelser. På 500 meters afstand skulle vi afgive 6 skud til en brølende kronhjort!

11156210_10152914882409397_2596201153503773498_n
En meter fra træf til gevir eller blot 60-70 cm.? På 500 meter er der STOR forskel!

Jeg havde læst mig til at mine Sako Hammerhead kugler i kaliber .270 ville falde 235 cm på 500 meter. Inden skydningen, havde jeg yderligere kigget på en model af skiven og lidt på øjemål, havde jeg vurderet at der var ca. 1 meter fra 10’eren op til det øverste af hjortens gevir. Det måtte jo så betyde at jeg på 500 meter “blot” skulle flytte sigtet op til geviret og derefter 1 1/2 gang mere op… Vi lå på en lille græsbanke og havde fin tid til at gøre os tilpas med de hjælpemidler vi ville bruge. Min sidemand brugte en bipod monteret på hans forskæfte, mens jeg måtte forsøge at få et stabilt sigte med min rygsæk.

11018825_10152914884134397_5693009791444694618_n
Der var laaaangt hen til den hjort! Man kan lige akkurat ane skiverne til højre for det lille hus!

Ved at ligge den på siden og holde om aftrækkerbøjlen med min venstre hånd fik jeg faktisk et rigtig solidt sigte og jeg følte at jeg havde afstanden og sigtet på plads. Hjorten var ellers ikke alt for stor igennem sigtekikkerten men med 10 ganges forstørrelse var det dog til at se geviret og træfområdet. Vi havde 3 minutter og jeg var lige akkurat færdig med de 6 skud, da skydelederen råbte: “1 minut tilbage!” Endnu engang efterrationaliserede jeg på skydningen og følte lidt at jeg måske havde skudt for hurtigt, på trods af at jeg faktisk syntes alle 6 skud var gået fint. Denne illusion blev dog hurtigt smadret, da resultatet blev råbt op over walkien… 6 forbier, men dog en fin lille gruppe helt nederst i skiven! Jeg var vildt skuffet, da jeg jo netop følte at jeg havde haft helt styr på det… Det viste sig, til allersidst, da vi var oppe for at markere på hjorten at jeg havde overvurderet afstanden fra træfområdet og op til geviret. Der var bestemt ikke den meter jeg havde sjusset mig frem til men måske maks 60-70 cm.! Det betød jo så at jeg på 500 meter holdt en halv til en hel meter for lavt… Endnu en lektie i at måle ordentligt efter! Min sidemand skød to 10’ere, en 9’er og to 8’ere og jeg kunne ligesom fornemme at jeg ikke behøvede at blive til prisoverrækkelsen efter at have smidt 60 point!

Lidt slukøret vandrede jeg med de andre hen til den 4. post hvor vi skulle skyde på 300 meter til en keiler. Skydestillingen var fri og vi havde igen 3 minutter til skydningen. Endnu engang lagde jeg mig tilrette bagved rygsækken og gjorde mig klar til at skyde. På 300 meter faldt min kugle 52 cm. så jeg skulle sigte nogenlunde midt på puklen. Efter første skud kunne jeg faktisk se det lyse sand igennem skudhullet og var rigtig fint tilfreds med højden. Jeg skød et til skud med samme sigte og kom så pludselig i tvivl om hvor dybt eller langt fremme 10’er feltet egentlig var! Jeg forsøgte at huske tilbage til da vi så på skiven for bare et par minutter siden, men kunne simpelthen ikke huske det eksakte træfområde! Jeg flyttede derefter sigtet lidt tilbage på dyret og skød to skud mere. Da jeg stadig var lidt i tvivl sendte jeg to skud mere afsted endnu en tand dybere, for ikke at satse alle 6 skud på en fejlagtig fornemmelse. Det resulterede i 5 fine træf med én 10’er og fire 9’ere og så en uden for pointområdet! Jeg var godt tilfreds med skydningen men irriteret på mig selv over at jeg ikke havde set ordentligt efter inden skydningen!

11161351_10152914882659397_1593547321694151822_n

Da vi kom hen til post 5 var jeg efterhånden temmelig frustreret og ukoncentreret og jeg havde lige et øjeblik for mig selv, hvor jeg lod som om at jeg lige skulle binde mit snørebånd! Jeg havde det lidt som at skulle gå ud fra omklædningsrummet efter pausen og skulle kæmpe sig tilbage i en fodboldkamp, hvor ens hold er bagude 0-2…

11149559_10152914883969397_3898066836266926534_n

På denne post skulle vi skyde siddende med frie hjælpemidler og målet var en buk, en krage og et egern. Afstanden var 180 meter og vi havde igen 3 minutter. Jeg havde aldrig skudt med den lånte skydestok før og selvom den var utrolig stabil og nem at bruge ved stående skydning, så drillede den mig meget ved denne siddende skydning! Jeg kunne ikke rigtig få plads til at slå benene helt ud, da vi på denne post skød fra et skydehus og altså havde vores egen “tunnel” at skyde ud fra. Da skydelederen for tredje gang spurgte: “Er der skytter der IKKE er klar” følte jeg, at jeg ikke kunne blive ved med at udskyde og meldte ikke noget… Det resulterede da også i et noget svingende resultat og jeg kunne mærke min frustration tage til for hvert skud! På 180 meter kunne jeg tydeligt se skuddene og jeg lagde ud med to tydelige forbier på egernet. Vi skulle skyde to skud til hvert mål og efter egernet så skød jeg til kragen… Jeg kunne intet se og sjuskede med mit første skud til bukken! Jeg så tydeligt træffet midt på halsen, alt for langt fremme og tog riflen fra skulderen, tog en dyb indånding og lavede et fint sidste skud som sad i 10’eren!

11145571_10152914882844397_2437288123635082483_n11149573_10152914883264397_8354935746548799058_n10995807_10152914883039397_8230189777517527284_n

Vi gik ned for at markere skuddene og jeg kunne konstatere at ud af 60 mulige point, havde jeg kun opnået 20! Nu var der helt sikkert ingen grund til at blive til præmieringen og jeg gjorde igen en indsats for at klare hovedet og koncentrere mig om den sidste skydning.

Denne, sidste post var på 100 meter og målet var en ræv, et egern og en kanin. Vi skulle stå med frie hjælpemidler og skydetiden var nu blot 2,5 minut!

11152701_10152914883754397_8657478626031657580_n

Med Skydestokken slået helt op og med benene spredt godt ud til siden, følte jeg mig meget bedre tilpas end ved den siddende skydning og resultatet blev da også betydeligt bedre! Det eneste skud som ikke blev scoret til en 10’er var det sidste skud til egernet, som jeg måske sjuskede lidt med. Alle fire skud til kaninen og egernet var lidt for lave og måske var frustrationerne og den manglende koncentration udslagsgivende…

11101612_10152914883364397_8910959842778364274_n10425164_10152914883654397_6532092818242495410_n1560382_10152914883524397_6748930203986637382_n

Efter at have markeret disse sidste skud, gik vi op til hjorten som vi nu skulle markere og kigge nærmere på. Jeg så tydeligt at jeg havde målt forkert helt i begyndelsen men ærgrelsen forsvandt dog en smule da jeg så tre fint samlet skud helt nederst i skiven. Skuddene havde været gode, dog alt for lave…

Vi slutter af med at sludre lidt i solen og dele vores erfaringer og igen blev jeg begejstret over hvor meget der er at tage med hjem efter blot en lille times skydning! Ved at deltage i en feltskydning som denne lærer man utroligt meget om sin egen skydning, kuglebane, afstandsmålinger og måske vigtigts af alt: man lærer lidt om sin egen psyke! Hvordan påvirker tidspres din koncentration? Hvordan reagerer du på et par dårlige skud? Hvad skal du gøre i uvante skydestillinger og uvante mål?

Jeg selv kørte derfra med en hel del lektier som jeg skal tænke over i fremtiden… Jeg skal blive bedre til at koncentrere mig når jeg studerer målskiverne, så jeg kan huske træfområdet og har styr på afstandene på selve skiven! F.eks. hvor mange cm er der fra træf til geviret eller hvor høj er keileren fra ben til pukkel. Derudover bliver jeg nødt til at blive bedre til at isolere mine skud. Forstået på den måde at jeg kan ikke tænke på mit seneste skud, når jeg skal koncentrere mig om det skud jeg er ved at afgive! Jeg må ikke lade dårlige skud ødelægge de skud jeg ikke har afgivet! Sidst men ikke mindst skal jeg øve mig på at time mine skud, så jeg får fuldt udbytte af de relativt lange skydetider… Mens alle disse tanker for rundt i mit hoved, begyndte jeg dog allerede at glæde mig til min næste planlagte skydning, nemlig kredsskydningen i Jægerspris d. 14.6.15.

Ses vi der? Det kan VARMT anbefales..:)

 

 

 

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top