skip to Main Content

Noget om at fiske

Jacob-fiskJeg elsker at fiske!

Det er næsten lige så fedt som at gå på jagt… Næsten..:)

Jeg er ikke så vild med medefiskeri men ellers er jeg med på alt andet. Min far har en lille jolle stående i min garage som jeg tager ud på bugten så ofte som jeg kan slippe fsted med det. “Skrubben” som hun hedder er udrustet med en 40 hesters Mariner motor, to Canon Downriggere, Ekkolod og yderligere plads til 4 stænger. I min Downrigger-karriere har jeg fanget masser af torsk, makreller og hornfisk men kun fået landet to havørreder. Det er helt sikkert dem jeg fisker efter men jeg har masser at lære endnu og med tiden drømmer jeg om en tur efter store laks ved Bornholm.

548782_10150901129464397_2012021604_n

En sjov historie fra min allerførste havørredfangst:

Jeg var alene ude og sommeren viste sig fra sin bedste side. Køge havn var fuld af mennesker og jeg glædede mig sådan til at nogen skulle se min “kæmpe” fisk og kommentere den! Da jeg kommer ind til slæbestedet, ser jeg en anden Downriggerbåd og de er i fuld gang med at ligge til ved traileren. Det er en af de mere “professionelle” både, med EL-Downriggere og masser af stænger og outriggere… To voksne mænd står og rigger af og kigger ikke engang på min lille jolle… Da vi ligger lige ved siden af hinnanden og ikke kan undgå øjenkontakt, spørger jeg dem om de har fanget noget… Det svarer de lidt afvisende på, at det har de ikke rigtigt. Jeg spurgte jo egentlig mest for at de skulle spørge mig, men det gør de desværre ikke…
Heldigvis kommer der en lille dreng med hans far ned af broen. De spiser begge is og slendrer roligt afsted lige indtil at drengen ser min fisk ligge i køleboksen. Han udbryder: “Far, se lige den kæmpe fisk!!” Dét reagerede de to tykke fiskere på og de næsten skubber knægten væk for at se min fisk! De brummer noget i stil med: “Nå nå, skal du lige se en rigtig fisk?” Jeg siger naturligvis ja og de åbner deres egen køleboks…. Dernede ligger der 3 KÆMPE store Havørreder og dem regnede de egentlig ikke som nogen særlig god fangst!!! Jeg var helt stakåndet og stod og lignede lidt en tåbe..:)

Det gav mig et indblik i hvor store fisk der kan fanges lige uden for lille Køge.

Alt hvad jeg fanger spiser vi naturligvis og især vores lille “Kasper røghat” bliver brugt ivrigt når det ikke lige skal være grillen…

271634_10150223462644397_6210529_o
“Kasper røghat”
This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top