Min første springbuk!
I september måned i 2007 drog jeg sammen med min far, Steen Andersen og min gode ven Malte Udsen til Sydafrika for at deltage i en drivjagt på springbukke, mountain reedbucks, blesbukke og kuduer! Vi skulle optage det hele og tanken var at dokumentere en klassisk Sydafrikansk drivjagt, da det ikke var lavet før. Reviret var enormt og de fleste drev foregik i enorme fåreindhegninger med små hoftehøje-hegn. På disse rullende sletter var der masser af klippefremspring og varieret små-buskads med træer og buske.
Den første morgen blev jeg placeret i et lille skjul, bygget op af sten, som formede en lille halvmåne. Her blev jeg placeret med ryggen til en bakke og med et fantastisk udsyn udover et enormt åbent landskab. Jeg blev udstyret med en lille køletaske, hvor der var frokost, chokolade, frugt, vand og sodavand for tanken var at drevet ville tage et par timer. Selvom det blæste og var overskyet, så var temperaturen stadig behagelig og da bilerne med de andre forsvandt over bakken, steg temperaturen, eller sådan føltes det i hvert fald!
Det var første gang jeg var på jagt i Afrika og pludselig følte jeg mig lidt usikker og alene, her midt på den store slette… Efter ca. en time begyndte de 5 drivere at ride på heste eller køre på motorcykler rundt i udkanten af det enorme drev. Jeg kunne svagt høre en motorcykel i det fjerne, men ellers var der helt stille… Jeg kiggede til alle sider, da springbukkene kunne dukke op fra alle verdenshjørner… Jeg kan ikke huske hvor længe jeg sad der, men sporadiske skud lød fra de to andre poster og spændingen var i top på trods af at jeg intet så!
Pludselig opdager jeg en springbuk stå helt alene ca. 80 meter fra mit skjul! Den står midt i det åbne og kiggede direkte imod mig og jeg husker det sæt det gav i mig! Dette dyr var kommet luntende hen over bakken bag mig og havde været fuldt synlig i mindst 300 meter og alligevel havde jeg slet ikke set den! Jeg tog forsigtigt den gamle Mauser i kaliber 8×57 til skulderen og fandt bukken i kikkertsigtet… Jeg så straks at det så ud til at være en udmærket buk med flotte horn! Parolen havde været klar fra vores vært; alle springbukke måtte nedlægges! Lammene var så store at de sagtens kunne klare sig selv, så vi kunne sådan set selv vælge om vi ville skyde bukke, hundyr eller lam. Hos springbukkene har både bukke og hunner horn, omend bukkenes er meget større og bliver markant tykkere.
Denne buk, havde ikke opdaget mig, men var helt klart på vagt over for min retning. Den havde muligvis fået fært af mig, men med den hårde og skiftende vind, så var den nok lidt usikker på hvor færten kom fra… Den tog et par forsigtige skridt til siden og præsenterede hele kroppen til et perfekt skud… Jeg havde et godt anlæg på stensætningen af mit skjul og da skuddet gik, faldt bukken sammen og forsvandt fra syne! Jeg repeterede og så kom bukkefeberen rullende! Jeg rystede over det hele og min vejrtrækning var helt ude af kontrol! Jeg havde sådan lyst til at løbe hen og sikre mig at bukken var død og det slog mig at jeg havde netop nedlagt mit aller første Afrikanske dyr! Da vi jo var på drivjagt, var det naturligvis strengt forbudt at forlade min post, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed… Timerne gik helt vildt langsomt og selvom der kom masser af springbukke og jeg fik skudt 4 andre, så kunne jeg ikke få den første buk ud af hovedet! For mig var der noget helt særligt ved denne, det første nedlagte dyr på dette fantastiske kontinent, at jeg faktisk ikke rigtig kan huske de andre dyr jeg skød i dette drev! Dyrene kom ellers travende fra alle retninger og til at begynde med så var der masser af tid til at udpege et dyr til afskydning. Når så det første skud gik, så kom der mere fart på flokken og efter andet eller tredje skud, så var der virkelig fart på! For en drivjagt entusiast, som mig, så var der tale om helt fantastiske oplevelser! Da vores vært, “Flippy” kom ridende på sin hest hen over bakken og satte sig i mit skjul, begyndte jeg straks at fortælle om hvad der var sket og sammen med ham gik vi hen til den første buk…
Den lå lige der hvor jeg havde skudt og jeg kunne beundre den smukke, sarte lysebrune farve, de sorte tegninger og den helt fantastiske hvide bug… Det var en udmærket buk, ikke nogen medaljebuk, men min allerførste springbuk! Jeg sad længe og betragtede dette fantastiske dyr og jeg kunne mærke den der helt særlige sygdom trænge ind i alle fibre af min krop… Den “Afrikanske feber” havde ramt mig og jeg indså at dette kontinent for fremtiden altid vil have en helt særlig plads i mit jægerhjerte…
Vi jagede i Sydafrika i en lille uge og de næste par trofæhistorier, her på bloggen, vil handle om dette, mit første møde med Afrikansk drivjagt. Håber i vil læse med…
Filmen kan i øvrigt ses hos Huntersmagazines jagt-TV streaming HER!
