Jagt med waders, blandt ænder, gæs og isfugl!
Jagtinvitationen sluttede af med sætningen: “Husk gåsehagl og waders!”
Jeg var blevet inviteret på andejagt på Langeland og mens jeg pakkede ekstra med 3’er hagl til gæs, så tænkte jeg over at jeg ikke anede hvor mine gamle waders var henne! Værten beroligede mig med at der nok var nogen dernede, så jeg gik roligt i seng med alt pakket og klart til dagen efter.
Efter en pragtfuld frokost med bla. en “Bagenkop” fiskefilet (Stegt fiskefilet med remoulade, ristede løg og syltede agurker!) mødtes vi på gårdspladsen iført de udlånte waders og med lommerne fulde af patroner. Det blæste og var overskyet og forventningerne til jagten i den store mose var høje… Parolen vedr. gæssene var klar, hvis der kom gæs, så skulle vi lade den første flok lande på vandet og derefter skyde til den næste flok-HVIS de var nede i ca. 15 meters højde…
De waders som jeg lånte var gudskelov tætte men lidt for små! Mine føder gjorde ondt inden vi var kommet ud i mosen, men da vi så hvor meget vand som stod i mosen var jeg lykkelig over at have de stramme waders på! Hundemanden som fulgte mig til min post, forklarede at for bare et par uger siden, kunne de gå med almindelige gummistøvler til de fleste poster! Denne dag endte alle skytter med at stå i højt vand, lige fra under knæene til næsten op til livet!
Fremme ved min post, som var med front ud mod det åbne vand og med en lille ø beklædt med siv foran mig, fandt min gamle rutineret springerspaniel, Mille hurtigt nogle nedtrådte siv så hun kunne side nogenlunde tørt. Min unge ruhår, Maddie satte sig blot i vandet og var aldeles upåvirket! Der var hundredvis af ænder i luften og snart begyndte der at falde skud fra rundt om i mosen…
I ca. en time fløj der med jævne mellemrum ænder op ad sivene og det lykkedes mig at skyde et par stykker som fløj over mit lille skjul. Maddie havde en flot lang apportering af en and som landede langt inde i de tætte siv og hun svømmede forgæves et par gange, men med lidt dirigering fik hun tydeligt fært af anden og derefter søgte hun på færten inde i sivene i et par minutter…
Da jeg hørte det velkendte fnys fra en hund som svømmer med en and i munden, kunne jeg ikke skjule et lille smil på læben! Jeg har som beskrevet før, haft lidt udfordringer med at få apporteringen rigtig på plads, men nu virker det som om at unge Maddie både har forstået opgaven OG gerne vil løse den..:)
Da alle ænderne havde forladt mosen var der stille i en times tid… Spændingen ved et andetræk er, for mig, det uvisse om hvornår eller om ænderne kommer, hvor mange kommer der og her i denne mose, var spændingen krydret med muligheden for gæs!
Mille sad på den lille siv-tue et par meter fra mig. Hun finder altid selv sin plads i nærheden af mig, hvor hun kan se mest muligt ud over vandet. Maddie sad lidt tættere på mig og der var vel 2 meter mellem de to hunde. Begge hunde holdt nøje øje med vandet og himlen og alle måger eller andre fugle som passerede mosen blev nedstirret nøje.
Jeg kiggede, nærmest som en refleks, over min venstre skulder og så pludselig en lille fugl komme flyvende hurtigt og lavt over vandet hen imod os… Da den var lige bagved os ændrede den retning og fløj direkte igennem sivene med kurs lige mod mig! Da den så mig og drejede af, kunne jeg tydeligt se den koboltblå, nærmest selvlysende farve som er så karakteristisk for en isfugl og den smukke, hurtige lille mesterflyver fløj direkte ind mellem de to hunde… Mille, som hverken hører eller ser ret godt længere, opdagede ingenting, men Maddie reagerede som et lyn og i det at isfuglen var under en meter fra hende, hørte jeg hendes kæber klappe sammen med et højt smæk!! Isfuglen var gudskelov for hurtig og fløj videre uden mén, mens Maddie sad tilbage og var lidt forvirret over hvor fuglen blev af…
En lille time efter solnedgang var der kommet godt gang i trækket og ænderne kom i flokke eller enkeltvis fra alle retninger… Med et kunne vi alle høre gakkende gæs komme ind igennem det tiltagende mørke! Jeg fik hurtigt skiftet 5’er haglene ud med 3’erne og krøb lidt instinktivt sammen i de høje siv… Smerten i fødderne pga. de alt for små waders var blevet erstattet af en nærmest rar følelsesløshed opnået af at stå et par timer i det kolde vand! Men al ubehaget forsvandt med det samme i takt med at gæssene kom nærmere…
Den først flok landede lige foran mig og jeg kunne tydeligt høre den næste flok nærme sig… Der fløj masser af ænder over min post, men med gæs i luften var alle skytterne stiltiende enige om at lade ænderne flyve!
Da den næste gåseflok kom forbi skytterne på min venstre side, lød skuddene og de ca. 30 gæs som lå på vandet blot 10-20 meter fra mig lettede med det samme! Desværre fløj de i lav højde på tværs og jeg kunne ikke skyde til dem, på grund af de skytter som stod på den anden side af søen! Samtidig med at gæssene lettede, lettede der også en del ænder og jeg formåede at skyde en double på gråænder. Jeg sendte Mille på den nærmeste and, da hun skulle spares lidt og Maddie fik lov til at hente den lidt sværere and inde i sivene. Begge hunde leverede fint og mens mørket blev helt mørkt sad jeg lidt med de to våde hunde og selvom det ikke blev til nogen gæs til mig, så havde det været en fantastisk aften! Jeg var især stolt over at Maddie havde fundet den første and og at det var lykkes mig at dirigere hende ind i sivene selv om hun to gange var kommet ud derfra! På trods af 8 leveret ænder, godt hundearbejde og nærkontakt med grågæssene, så var højdepunktet dog stadig den lille isfugl! Denne smukke sky fugl har jeg ikke set i mange år og det syn at se den passere mine to hunde og undgå Maddies smækkende kæber vil jeg gemme i lang lang tid fremover…
Tusind tak til David for en skøn jagt og en fantastisk frokost, næste gang tager jeg mine egne waders med, i min egen størrelse!
Knæk & Bræk!
