skip to Main Content

Gåsejagt

10702136_10152416659609397_3534344131916182353_nMille kigger forventningsfuld på mig da vi begge kan høre gåsekald og vinge sus nærme sig i tusmørket. Hun har været med på gåsejagt før og ved godt hvad det betyder når vi kan høre dem lette ude i bugten.
Hun har dog ikke lært at skelne mellem grågæs og bramgæs og den flok der er på vej er helt tydeligt bramgæs! De gakker på en helt særlig måde og lyder lidt af en blanding mellem skingre hundebjæf og anderappen. Slet ikke den samme hæse gak gak som grågæs laver når de flyver… Flokken på ca. 100 bramgæs lander helt perfekt mellem mine lokkere og Mille og jeg gemmer os bag de store sten som udgør den gamle kæmpehøj midt på marken. Gæssene står lidt med strakt hals og beskuer plastik lokkerne. Efter et øjeblik falder de til ro og begynder at æde af vinterhveden. Marken bærer tydeligt præg at tusindevis af gæs lander på denne mark dagligt!
Efter få minutter lyder der et kæmpe sus ude fra bugten og morgenstilheden brydes af bramgåse rappen. De lander allesammen lige rundt om kæmpehøjen og efter et øjeblik bliver jeg nød til at skrue ned for mine Siemens ørepropper simpelthen fordi de larmer så meget og er så tæt på! Mille sidder helt dirrende af spænding og jeg tror ikke helt hun forstår hvorfor jeg dog ikke skyder!
Igennem de store flokke bramgæs, kan jeg se at der et par hundrede meter længere sydpå er masser af grågæs men de flyver til en rapsmark i den anden ende af reviret! Da jeg i morges stod og skulle vælge mark, var valget faktisk mellem denne mark jeg nu sidder på og den rapsmark som vores konsortie-chef, Søren havde fortalt om… Valget faldt på kæmpehøjen da det var nemt at gemme sig her, men nu ser det ud som om at rapsmarken havde været et bedre valg… Sådan er det jo med vilde fugle, det er et roulettespil… Det virker som om bramgæssene og grågæssene har aftalt hvilken mark de hver især skulle æde på, fordi grågæssene kigger slet ikke til mine lokkere og de flyver direkte imod rapsmarken! Jeg sidder og betragter de ca. 5.000 bramgæs der har sat sig i en stor ring rundt om Mille og jeg og det er faktisk ret hyggeligt at være så tæt på disse fine små gæs. De æder og rapper og napper efter hinanden imens de æsser imod vinden og helt inde mellem mine lokkere. Midt i dette spotter jeg pludselig en kortnæbbet gås lidt ude i kanten af flokken! Jeg tager min kikkert op og kan tydeligt se at den ikke rigtig hører til og bramgæssene rundt om den lader da også som om den ikke eksisterer. Da den kortnæbbet gås er ca. 10 meter fra vores skjul rejser jeg mig op og straks reagerer alle de tusinder af gæs! De bliver helt stille og strækker hals for så at lette i et brus og en gakken som lyder helt vildt og drukner al anden lyd. Jeg forsøger at fastholde den kortnæbbet, men det er svært imellem alle de andre gæs i luften! Den flyver på tværs af min position og jeg har godt hold på den men der er hele tiden bramgæs rundt om den, så jeg tør ikke at skyde… Da den endelig er tilpas fri af de andre gæs skyder jeg men rammer ikke alt for godt! Gåsen tegner tydeligt for skuddet men har fået fart på og flyver videre ud over marken… Da den igen er fri af andre gæs til mit andet skud er den kommet for langt ud men da gåsen er tydeligt ramt skyder jeg igen. Jeg ser tydeligt at den bliver ramt igen men den forstætter uden dog at kunne tage højde og dens vingeslag bliver mere og mere uregelmæssige… Den taber højde og falder endelig til jorden ca. 400 meter ude! Mille har siddet klar og hun har helt utroligt set den ene gås falde imellem alle de andre gæs i luften! Jeg siger med dirrende stemme APPORT og hun stryger i en lige linje ud til gåsen som ligger og basker med vingerne! Hun samler den resolut op og løber den lange vej tilbage med en baskende gås i flaben! Det er ikke helt nemt og jeg bliver nødt til at guide hende ind med fløjten da hun ikke kan se noget for de flappende vinger! Da jeg får gåsen i hånden afliver jeg den hurtigt med et slag fra mit hammerskaft og den er død med det samme. Jeg sidder lidt og fordøjer det hele med den lille gås og Mille sidder stolt ved siden af og snuser lidt til fuglen. Jeg har aldrig skudt en kortnæbbet gås og selvom den ikke faldt for et perfekt skud er jeg godt tilfreds med skuddet da jeg ikke ramte andre gæs rundt om og især er jeg stolt over lille Mille, som endnu engang udviser god ro under en helt vild situation og et overblik som kun kommer med erfaring. At hun så den fugl gå ned imellem alle de andre er nærmest uforståeligt og hun får lov til at komme op på mit skød for lige at få nulret ører i et par minutter..:)
Der går ikke længe før at bramgæssene kommer tilbage og hele situationen gentager sig, med tusindevis af gæs som lander på marken lige rundt om os… Nu er jeg dog mere opmærksom da der jo åbenbart kan være jagtbare gæs imellem dem… Efter ca. 30 minutter er alle gæssene på plads og de går og æsser stille og roligt rundt om kæmpehøjen. Lige med et bliver de alle sammen helt stille og strækker hals. De har ikke set mig, så jeg forstår ikke helt hvad der er på færde… Det bliver en helt unaturlig stilhed og luften er mættet med nærmest elektrisk spænding… Det er som om at moder natur holder vejret i spænding og som på kommando letter alle gæssene i vild forvirring! De flyver til alle sider men helt tydeligt i frygt! Jeg rejser mig forsigtigt op og kigger over stenen og da ser jeg en kæmpe havørn komme susende med kurs direkte på mine gåselokkere… Da den ser mit hoved drejer den af med det samme og det er imponerende at se en så stor fugl manøvrere så nemt og elegant… Ørnen flyder ud over bugten og da den nærmer sig, letter de resterende tusinder af gæs ligeledes i frygt og det er tydeligt at ørnen simpelthen jager gæs og forsøger sig med at tage dem enten på marken eller på vandet! Fantastisk oplevelse og med denne “finale” pakker jeg lokkere og alt mit grej sammen for at drage imod bilen. Grågæssene vil helt tydeligt ikke ned på “min” mark og jeg kører ned for at se lidt på rapsmarken. Dér bliver jeg nødt til at lave et skjul midt ude i rapsen for at kunne komme til at skyde og jeg holder lidt for at se gæssenes indflyvning. Det må blive næste gang og til den tid, kan det være at gæssene igen har byttet mark, men sådan er det jo heldigvis med vilde fugle og det er jo en stor del af charme ved trækjagt…
Den lille kortnæbbet gås skal jeg for en gangs skyld ikke selv spise, den har jeg lovet væk til en veninde i Kbh. som skal forsøge sig med hendes første vildgås! En kæmpe del af jagten er for mig også at spise det vildt jeg nedlægger. At give vildt væk til ivrige ikke-jægere er næsten lige så godt for det nedbryder også lidt af fordommene omkring jagten. Jeg er spændt på hvordan det går hende og hvis det bliver en decideret kulinarisk succes, så kan det være hun vil dele opskriften her..:)

10730905_10152416659149397_1451494525668809614_n
Maddie fik også lov til at øve apportering med gåsen.
This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top