Fællesjagten-En festdag!

Fællesjagterne her i efteråret er jagtårets festlige højdepunkt!

Det er juleaften for alle selskabsjægere og en herlig dag som man deler med venner ude i naturen. Der er masser af gamle traditioner som vi holder fast i da de alle bunder i respekten for naturen og vildtet! Under de store klapjagter skal man jo høste alt det hårde arbejde der ligger forud for jagtsæsonen. Plejen af fuglene, naturen og fodring osv. Alt skal spille; klappere, hunde, skytter  osv… Derudover er det jo også her vi skal skyde størstedelen af fuglene, da man på sådan en dag laver en masse postyr i skoven. Det er vigtigt at hele ”operationen” forløber bedst muligt for på den måde kan man lave så få klapjagter som muligt da vildtet jo ikke har godt af at blive ”jaget for meget med”….

I søndags var jeg inviteret med som gæst i min fars konortie i Vejløskoven under Gavnø gods. Det var sæsonnens anden store fællesjagt og forventningerne var næsten lige så høje som vejret var flot! Det var næsten 15 grader og solen skinnede imens gårdspladsen blev fyldt med biler, ivrige jægere og overstadige hunde. Efter morgenmaden blev vi alle delt op i to hold og som sædvanlig var planen at det ene hold skulle stå for i første såt og derefter skulle holdet drive for det andet hold.

I første såt skulle mit hold stå for og jeg blev placeret i en juletræskultur som frontpost. Jeg sittede Mille af og kiggede gennem den lille 20’er som jeg venligst havde lånt af min hustru. Det er et kært arvestykke fra hendes far, min svigerfar og hver gang jeg har den i hånden tænker jeg tilbage på ham. Det er lidt som om han er med på jagt når jeg skyder med den lækre lette Over and under Beretta…

Kort efter drevet var begyndt, begyndte fasanerne at tordne ud af såten. De fleste fløj højt og flot men ikke rigtig i min retning. Skuddene bragede til højre og venste og råbene fra driverholdet gav ekko i skoven. Mille sad og sitrede og ventede blot på at jeg gav hende lov til at apportere en af de faldne fasaner… Der kom to haner over min post og begge blev leveret, Mille var lykkelig-Endelig noget at bestille..:)

Den sidste såt før frokost skulle mit hold drive en lang stribe siv/rør af langs bugten op imod skoven. Det er hårdt arbejde for både hunde og mennesker men inde i de 2 meter høje siv sidder der typisk mange fasaner. Det gjorde der også denne dag og skytterne havde travlt med at genlade i tide for at kunne skyde til de mange fugle! Til allersidst i såten letter der en meget mørk høne som straks kaster sig bagud væk fra skytterne. Skytten ud for mig skyder to skud til hønen som tydeligt bliver ramt men flyver et par hundrede meter ind over sivene før den kaster sig… Jeg skynder mig igennem sivene sammen med Mille og da jeg er nogenlunde sikker på at jeg er det rigtige sted sender jeg Mille i apportsøg. Hun møver sig frem igennem de tætte rør og får hurtigt noget frisk fært… Hun springer ud i vandet og jeg kan høre at hun løber hurtigt frem langs siv kanten. Ca. 30 meter længere nede af kysten hører jeg hende samle hønen op, da hun giver et lille fnys som hun tit gør når hun har en fugl i munden. Denne høne havde vi aldrig selv fundet og glæden over en rutineret hund der gør sit job ordentligt minder igen én om at de hunde er uundværlige for os på jagt!

Mille afleverer fuglen som jeg får aflivet med mit hammerskaft og vi trasker igennem sivene tilbage til de andre som er ved at påstige traktorvognene. Skytten som havde skudt til hønen, står og venter og er helt tydeligt meget nysgerrig for at høre om vi havde fundet fuglen. Det er så lækkert at se for os hundefolk at skytterne går op i om deres fugle bliver fundet! Skytten bliver glad og lettet og vi kan alle med ro i sindet sætte den lækre flæskesteg til livs som venter hjemme i hytten…

Efter frokost nåede vi 3 såter og oplevelsen af at stå og skyde fasaner i oprullet skjorteærmer dér midt i skovens flotte november farver  er noget jeg vil huske i lang tid. Jeg elsker fællesjagter, samværet med andre jægere og hunde entutiaster er noget jeg nødigt vil undvære. Det er på disse jagter at vi skal skabe fællesskab og skabe fælles minder. Det er her at vi skal blive enige om at vi er fælles om vores store passion; jagten, vildtet og naturen!

Knæk & bræk og nyd nu denne skønne tid, vores højtid!