Djævlen selv?!

10. februar 2015
Jacob Kamman
Jagt, Jagtrejser
0 Comments

Det hele skal ikke gå op i dilemmaer og statements men denne historie kunne jeg ikke holde igen med!
Jeg lover der kommer en jagthistorie i morgen..:)
Efter at have set et billede på ”Stop dyremishandlings” facebook side med teksten: ”Tag et billede, ikke et trofæ” så jeg mig nødsaget til at blande mig i debatten… Jeg blev dybt forarget over at en organisation som ”Stop dyremishandling” kunne sammenligne trofæjagt med dyremishandling! Jeg støtter ellers op om organisationen generelt og er naturligvis i mod AL mishandling af dyr, vilde som tamme!
Jeg kunne læse at mange debattører egentlig godt kunne acceptere at der blev gået lidt på jagt, mest for at fylde fryseren, men decideret trofæjægere var åbenbart djævlen selv og udelukkende mænd som forsøgte at overkompensere for manglende kønsdele eller ego!
Intet kan jo være længere fra sandheden! Jeg forsøgte fra starten at definere imellem jægere og gemene forbrydere… I mine øjne så er jægere jo almindelige natur- og dyreelskere som bare deltager aktivt i naturen. Vi overholder alle lovgivninger, såvel jagtloven som straffeloven og vi skyder efter en velgennemtænkt og ofte veldokumenteret afskydningsplan. Der er ingen jægere som ville være med til at skyde den sidste hjort i Jylland eller den sidste elefant i Afrika!
Alle som falder uden for denne simple definition er jo blot forbrydere som begår kriminalitet med en skyder i hånden! De er IKKE jægere og det de gør er IKKE jagt, det er krybskytteri eller værre…
Sandheden er jo at trofæjægere og alle andre jægere er dem som gør allermest for naturbevaring og den gruppe overhovedet, som betaler mest for at der stadig skal være en plads til de vilde dyr.
Eksemplerne er talrige, som beviser at hvis man fjerner trofæjagten på et specifikt dyr som f.eks. elefanten eller isbjørnen, så får dén bestand det meget værre, da der ikke længere er nogen til at passe på dyrene og da dén har mistet dens økonomiske gevinst.
Da vi mennesker, i forvejen har bredt os så meget på hele jordkloden, så har vi givet dyrene mindre plads! De skal konkurrere ikke bare med beboelse men også med dyrehold såsom kvæg, får eller geder. Hvis ikke elefanterne repræsenterer en værdi, så vil landbruget naturligvis kun se de store dyr som en gene og derfor vil de bekæmpe dem med al magt! Egentlig er det jo det samme som en skovejer herhjemme nok ville gøre hvis han ikke kunne tjene nogen penge på de hundredevis af krondyr som han har til at stå i hans skov. Disse dyr æder og ødelægger masser af unge og nyplantet træer! Hvis ikke kronvildtet kan ”betale for deres ophold” så er de jo kun en udgift… Og hvem vil så betale for dem? Mountainbikerne, hundelufterne eller de ivrige rideentusiasterne? Hvad med fuglene? De store fasan- og ande-jagter på de store skovdistrikter og godser rundt om i Europa er jo også en vigtig forretning. JA, det er da muligvis ærgerligt at alting skal gøres op i kroner og ører, men det er jo nu engang den verden vi selv har skabt! I stedet for at forarge sig over eller direkte at bekæmpe fugle udsætningerne, så glæd jer over al den anden natur som får glæde af kæmpe områder af skov som bliver dedikeret til fugleskov. Alternativet er jo blot kedelige rødgransplantager eller lign. UDEN ret meget natur eller dyreliv…
Et eksempel som jeg selv oplevede var da jeg for nogle år siden var på jagt, JA trofæjagt, i Namibia. Vi jagede i et kæmpe område, ”Etosha heights” som stødte lige op til selve Etosha nationalpark. Der var et hegn imellem de to områder, men ofte var der store huller og en gang imellem vandrede elefanterne lige igennem og således var der stor trafik frem og tilbage… Der var en god bestand af løver og leoparder på ”Etosha heights” og der blev drevet en licens baseret trofæjagt på dem.
Da jeg en dag skulle køre en stor bue uden om nogle bjergformationer, for at komme op i nærheden af de sky bjergzebraer, blev vi nødsaget til at køre ind over min PH’s private jord. Kippy, som han hed, var primært kvægavler og hans store farm stødte op til ”Etosha heigths” vestlige grænse.
Da vi passerede grænsen, vender Kippy sig i sædet, kigger mig lige ind i øjnene og sagde: ”Herinde Jacob, der skyder du ALLE løver du ser og ALLE leoparder, geparder eller hyæner!” Han beordrede mig op at stå bag på bilen og tanken var helt tydeligt at jeg skulle skyde til alle rovdyr der måtte stikke snuden frem! Han forklarede mig senere at når f.eks. en løve tog en af hans køer, så skete der tit det at 3-4 andre køer mistede mælken til deres diehungrende kalve! Der kunne også sagtens ske det at et par drægtige køer ville abortere kort efter et rovdyrsangreb! Altså kostede ét angreb, ikke bare ét dyr men ofte en lille håndfuld!
Kippy og hans familie skød simpelthen alle rovdyr ”on sight” for at passe på deres erhverv, nemlig kvægbruget! Forvaltningen af disse prægtige kattedyr var altså helt og aldeles overladt til landmændene og uden betalende trofæjægere, så var det altså deres fremtid! Fældefangst og decideret nedskydning…
Når vi ”fæle” trofæjægere drager ud i verden for at nedlægge vilde dyr, så er der åbenbart også en udpræget misforståelse omkring at vi blot skærer hovedet af det nedlagte dyr og så hjem til lejrbålet for at tylle G&T’s! De steder jeg selv har oplevet, bliver ALT kødet altså anvendt! Selv en gammel gnu jeg nedlagde i Namibia, som måske lå lige lidt for længe i solen, blev brugt til at lave Biltong! Jeg har hørt masser af beretninger om at elefant- eller flodhestejægere, kort tid efter at de har nedlagt et af disse store dyr, pludselig ser de lokal dukke op fra alle retninger. Disse tonstunge kødbunker bliver på rekordtid skåret op, fordelt og hjembragt til de lokales husholdning! Igen, er det i mine øjne, jo et spørgsmål om penge og fordele… Ved at ”høste” kødet fra nedlagte dyr, kan jordejeren eller outfitteren enten spare penge på at servere kødet til jægeren/gæsterne eller sælge det til butikker eller de lokale. Ved at forære kødet til de lokale og ansatte skaber det naturligvis både forståelse og sympati, men endnu vigtigere, så involvere det de lokale i at se fordelene ved at passe på de vilde dyr. De er mere tilbøjelige til at rapportere om krybskytter, fælder eller andre suspekte hændelser og de kan nok også tilgive en enkelt impala i at spise lidt af deres sparsomme afgrøder hvis de får glæden af at modtage vildtkød nedlagt af udenlandske trofæjægere…
Uden jægere, ingen natur! Det er faktisk så simpelt og det er også til at forklare hvis man ellers får et par minutter i fred med en anti-jæger… Mit vigtigste budskab er nok at de jo egentlig godt må hade MIG! De må godt stille sig komplet uforstående overfor hvordan jeg dog kan finde på at dræbe de søde dyr, men de må for guds skyld ikke hade jagten! Jagten og jægerne er dem der betaler for alle de andres natur og uden denne forståelse og accept af hinanden går vi, som jægere, en svær tid i møde…
JEG er muligvis djævlen i deres øjne, men jægerne og dyreforvaltningen er i denne sammenhæng faktisk den altoverskyggende frelser…
Knæk & Bræk!