Polsk dilemma: Din eller min?

I begyndelsen af januar 2015 var jeg med 10 gode venner i Polen. Som altid når vi er sammen på jagt var humøret højt og der blev grinet og drillet og da også fortalt en enkelt røverhistorie eller to!
På denne tur skete der dog noget på den allersidste såt, på den allersidste dag…

Jeg har tænkt meget på det vi oplevede og håber at ved at fortælle denne historie, kan forhindre andre i at stå i en lignende situation…

Jeg havde fået den ene af to bagposter på denne, sidste såt og den anden var besat af min gode ven ”Mads”. Vi har før stået sammen som bagposter og vi ved godt at navnlig de gamle keilere ofte går stille og roligt bagud, så spændingen var til at føle på…
Der lyder MANGE skud i fronten af såten og på venstre fløjen og til allersidst, lyder der to hurtige skud ovre fra ”Mads”! Jeg har på fornemmelsen at han har skudt en keiler og da såten er forbi, ligger der ganske rigtigt en stor gammel keiler med lange tænder! Vi jubler og vi får taget nogle flotte billeder i solens sidste stråler…
Som skytterne begynder at komme drysende, hører vi om hvad der er sket rundt om i såten. På venstre fløj var der kommet mange svin ud og der i blandt en stor keiler! ”Mikkel” havde skudt til det store dyr i fuld fart og grisen var styrtet om ude på marken i et perfekt skud! Efter et stykke tid var der kommet en flok hunde som var gået i gang med at bide i keileren… Pludselig var grisen begyndt at grynte og skrige en smule og forsøgte at komme på benene! ”Mikkel” stod tilfældigvis på post med jagtchefen og han spurgte om han måtte løbe ud for at skyde grisen igen! Dette ville chefen IKKE have da ”Mikkel” derved ville være til gene for de andre skytter som stod ud mod engen… Den store gris kommer dog på benene og begynder nu at løbe imod nogle tætte siv langs med en lille kanal… For sent giver chefen lov til at ”Mikkel” må forlade sin post og inden skytten kan gøre yderligere ved situationen er keileren forsvundet imellem sivene med kurs tilbage mod såten…
Der kommer en glad polak hen til os, mens ”Mikkel” er ved at fortælle om denne dramatiske situation, han fortæller med iver at ”Mikkels” keiler er fundet!! Vi følger alle efter og han går lige hen til ”Mads’” keiler, peger på den og udbryder: ”DOBRA!” Vi står alle og er lidt forvirret og kigger på hinanden…”Mads” har jo skudt to gange til keileren og så vidt jeg har set var der kun to huller i grisen… ”Mads” og ”Mikkel” begiver sig ud mod stedet hvor grisen forendte for at se om der skulle være et blodspor hen imod der hvor ”Mads” skød. Polakkerne får os dog stoppet og gennet os tilbage til bilerne og HER begår vi en stor fejl! Vi var jo færdige med jagten og vi skulle helt sikkert have undersøgt det spor grundigt… I stedet kommer vi tilbage til pladsen hvor paraden skal foregå og nu begynder historierne og teorierne at flyve rundt… Der er først uenighed og usikkerhed om hvorvidt det overhovedet er den samme gris. Men efter lidt snakken frem og tilbage, må vi konkludere at det højst sandsynligt er den samme gris ”Mads” og ”Mikkel” har skudt til… Nu melder der sig så dilemmaet: Hvis gris er det?!
Polakkerne har en fast regel på dette revir og den er: Den der skyder dyret dødt, er ejermand af dyret!
Jeg selv er altid blevet opdraget med at den der først sætter en dræbende kugle, er ejeren af dyret! Andre i selskabet er tilhængere af at den som først rammer dyret er ejermanden… Uenigheden og forvirringen er total og alle scenarierne bliver diskuteret frem og tilbage…
Jeg har altid været tilhænger af at den dræbende kugle, er den der tæller men kan jo godt se problematikken i at der jo kan være flere dræbende kugler i et dyr og hvem har så først ramt hvor?! Skal man så måle huller og kalibrer eller hvordan løser man det? De to andre modeller er nemmere at bestemme ud fra, om end jeg mener at begge er lidt uretfærdige… Hvis jeg skyder et dyr i et perfekt skud og så bagefter finder ud af at nogen har sat en kugle helt nede i det ene forløb, så ville jeg nok føle mig lidt ”snydt”… Omvendt ville jeg også have problemer med at ramme en gris med et perfekt bladskud, blot for at den løb yderligere 50 meter og så skyder min sidemand den i hovedet og den falder død om… Hvis grisen havde fået lov til at løbe måske kun 100 meter mere, så var den jo død alligevel…
Uenigheden og problemet endte med at være uløst og til sidst overdrog ”Mikkel” keileren til ”Mads”…
Vores to STORE fejl, som gruppe, var nok at vi ikke kiggede ordentligt efter på skud-stedet og at vi ikke havde diskuteret og aftalt den model, vi skulle bruge ved tvivlsspørgsmål… Vi havde haft lange snakke og lavet mange aftaler omkring hjorteafskydningen og hvad vi skulle gøre hvis vi kom til at skyde f.eks. 4 hjorte i ét drev, men vi havde IKKE snakket om dette dilemma…
Begge skytter følte jo at de havde skudt nogle gode skud og begge ville jo egentlig gerne have tænderne hængende på deres væg, som minde om disse skud og situationen…
Desværre endte denne dag og rejsen som sådan, på en uheldig måde og efterfølgende har jeg tænkt meget på denne episode. Jeg er ked af at vi ikke kunne afgøre det, på baggrund af en på forhånd aftalt formular/model og jeg håber at de to skytter måske kan finde en løsning på at enten dele tænderne op, så de hver får to, eller få taget et aftryk og lavet en model så de begge kan have de flotte tænder hængende…
To tænder på én plade i hvert sit hjem, er da en sjov historie som dette scenarie måske kan give fra sig og en historie de begge kan fortælle og med tiden måske også more sig lidt over…
Det er i hvert fald sidste gang at jeg deltager i en drivjagt, uden at have lavet en aftale om hvilken model der skal anvendes ved en lignende situation…
Hvad ville du have gjort?!
Knæk & bræk!