Namibia turen- Jørgens drømme Oryx

Jørgen er en erfaren jæger og han havde på denne, vores blot anden jagtdag, allerede nedlagt en fin hartebeest ko.

En af Jørgens helt store drømme var at nedlægge en gammel regelmæssig og meget vigtigt, symmetrisk oryx. Det med symmetrien var vigtigt for Jørgen og det betød så at der skulle en trofæ-oryx til og altså ikke et selektionsdyr!

Dette er tredje historie fra vores tur til Namibia.

Du kan læse de to andre her:

1. HISTORIE
2. HISTORIE

Jeg havde fået lov til at følge i hælende på Jørgen, så efter en hurtig morgenmad, kørte vi sammen ud i det afrikanske morgengry… For mig er der få ting så magisk, som at stå på ladet af en gammel Toyota Landcruiser, med den kølige morgenluft i ansigtet, det afrikanske røde støv i næsen og med en smuk solopgang som kulisse. Spændingen over terrænnet og den uforudsigelige jagt som venter, sætter den helt rigtige stemning for endnu en fantastisk jagtdag på det mørke kontinent…

Efter en halvlang køretur sprang Jørgen, trackeren og jeg af bilen og uden så mange ord, begyndte pürchen med det samme… Vi var ikke nået særlig langt før vi kunne se en flok oryxer som gik og spiste af det høje gule græs. Morgenlyset skinnede smukt i græssets små toppe og i dette lys, så det næsten ud som om de grå dyr svævede igennem det lysende guldfarvet græstæppe… Alle oryxerne havde hovedet nede, så de lange sorte horn, som bevægede sig i små ryk når dyrene tog en mundfuld, var den eneste kontrast til de smukke blide farver.

Trackeren satte skydestokken op og uden så mange instrukser kunne Jørgen selv udvælge sig netop det dyr som han ville skyde… Efterfølgende fortalte Jørgen at han ikke rigtig kunne se forskel på alle hornene. De så allesammen lige lange ud, så efter at have kigget lidt på dem, valgte han naturligt nok det dyr som stod bedst, til et skud…

Oryxen stod perfekt med siden til og i det at dyret kiggede op, bragede Jørgens riffel!

Det rolige skinnende græstæppe eksploderede i støv og flygtende oryxer, men vi så alle tre at det påskudte dyr faldt lige til jorden! En flot men også foruroligende skudreaktion og med min egen dramatiske oplevelse fra dagen før i baghovedet, nåede jeg da også at tænke at der kunne være tale om et tapskud! Trackeren og Jørgen skyndte sig frem og med hævet riffel og forsigtige skridt nærmede vi os det store flotte dyr…

Oryxen var ramt midt på halsen og selvom den helt tydeligt var truffet i halshvirvlen, så lå den stadig og fægtede med de lange spidse horn! Jørgen skød resolut igen og med endnu et godt placeret skud, trak vi os lidt tilbage for at give dyret ro til at forende… Efter få minutter kunne Jørgen tage et af sine drømmetrofæer i hænderne! I solopgangens varme lys stod vi længe og bare betragtede dette smukke og ikoniske dyr. Jørgen var lykkelig over symmetrien og jeg tror allerede der var en plads hjemme i stuen som blev reserveret til dette smukke trofæ!

Trackeren ringede efter Heiko og en bil, så mens vi ventede, blev der taget masser af bileder og smilet på Jørgens ansigt blev ikke en millimeter kortere selvom der gik en times tid med dette…

Efter at have læsset dyret op på bilen, kiggede trackeren på os og spurgte: “More hunting?” Jørgen og jeg svarede straks: “Yes please, lead the way…”

Vi traskede igennem bushen, endnu engang lidt på må og få, men trackeren holdt hele tiden øje med vinden og klokken… Jeg formoder at han kendte dyrenes rytmer og derfor var klokken vigtig, i forhold til hvor vi skule gå hen. Vi så adskillige gnuer og hartebeests, men først da vi så en lille steinbok på lang afstand, steg vores jagtiver igen… Jørgen og jeg ville begge gerne skyde et af disse små antiloper, så selvom vi begge var ivrige, blev den hurtigt kasseret da trackeren ikke mente den var stor nok! En vanskelig vurdering, når man tænker på at en udemærket steinbok har horn på ca. 8 cm. og en rigtig stor er på ca. 12 cm.!! Vi havde dog ikke tid til at betvivle trackerens vurdering for med et, var det lille rødbrune dyr væk i det høje græs!

Vi fortsatte langs et af de mange kreatur hegn og efter få meter brasede og bumlede det inde fra det tætte tjørnekrat på vores venstre hånd! Vi stoppede straks op og mens trackeren tog et par usikre skridt bagud, svang Jørgen og jeg riflerne af skuldrene! Ud af krattet brasede der først en og så en til oryxtyr! Den forreste havde knækket sit ene horn og det var helt tydeligt at han havde tænkt sig at passere hegnet, lige der hvor vi tre nu stod! Få meter bag ham kom den anden oryxtyr og han var så opslugt af at jage med den første at han slet ikke så os før trackeren viftede med skydestokken! Den anden brød af få meter fra os og forsvandt ind i de tætte tornebuske, mens den forreste tyr løb direkte væk fra os… Få meter længere fremme, nærmest brasede han igennem kvæghegnet og i en stor støvsky formåede han at komme igennem og forsvinde på den anden side! Normalt sniger oryxerne sig lige under de nederste tråde, så at se denne tyr bare tordne lige igennem, var nok et bevis på at han både var bange for den anden tyr og så også de tre menneske skikkelser som pludselig stod i vejen for hans flugt! Vi tre stod tilbage med hamrende hjerte og lidt nervøse smil på læberne… Selvom det havde været fascinerende at se farten og kræfterne på disse to flotte tyre, så var de altså liiige kommet lidt for tæt på! Afrika er et barskt sted og engang imellem så kommer den vilde natur altså rigtig tæt på…

Vi fortsatte vores pürch og selvom vi nu var kommet godt op på morgenen og temperaturen nærmede sig de 35 grader, så så vi stadig mange dyr… Desværre ikke nogen som var på hverken Jørgens eller min ønskeliste så i en stor bue gik vi nu retur mod bilen…

Ved udkanten af et lille vandhul så vi tre unge vortesvin som ikke ænsede at vi var der… Søerne var i fuld gang med at føde deres nye små grise, ligesom hartebeest køerne, så vi så mange små etårs grise som var blevet smidt ud hjemmefra. Disse unge grise med deres karakteristiske lyse hår på kinderne, tumlede lidt forvirret rundt i bushen og de var helt tydeligt ikke klar over hvor farlig den virkelige verden var, nu uden deres beskyttende mor! Vi sneg os tæt på de unge grise og i kikkerten var det sjovt at se den måde de rumsterede i jorden og gik og gryntede og hvinede til hinanden…

Få hundrede meter længere fremme passerede trackeren og jeg et tæt buskads og samtidig opdagede vi en stor orne stå bare 30 meter væk! Han stirrede direkte op på os og vi så straks at den havde knækket noget af sin ene tand! “Selekt, selekt” hviskede trackeren mens han langsomt slog skydestokken op… Jørgen stod bag mig og kunne ikke se grisen, så jeg tog et forsigtigt skridt frem, så Jørgen kunne komme til skydestokken… Jeg hviskede til ham at han skulle skynde sig, for jeg forventede ikke at grisen ville blive stående ret længe… Mens Jørgen listede riflen på plads, genoptog ornen dog sin formiddagsspisning og nu kunne Jørgen så vente på at den ville stille sig helt perfekt… Der gik ikke mange sekunder før ornen tog et skridt ud til siden og i braget fra Jørgens riffel, styrtede den lige i jorden! Der lå den og sparkede lidt med de stærke korte ben men pludselig kom grisen på benene og løb igennem det høje græs! Jørgen og trackeren løb et par meter frem og her kunne de se ornen vælte endnu engang… Vi kunne alle se blodet løbe ud af det første skudhul og placeringen var helt perfekt! Alligevel opfordrede trackeren til endnu et skud og på kommando skød Jørgen igen!

Et lidt overflødigt skud, men med de her skudstærke dyr, så var det bedre at være på den sikre side!
En flot gammel orne med den ene tand lidt knækket, men stadig et rigtig flot trofæ, som Jørgen helt tydelig var lykkelig over!

Endnu engang kunne vi se frem til en lang ventetid før den tilkaldte bil dukkede op, men tiden blev brugt på at drikke lidt juice og fortælle røverhistorier fra vores forskellige jagtoplevelser… Jørgen har gået meget på jagt i Grønland og det var en sjov oplevelse at sidde i 35 graders varme i Namibia, ved siden af et nyskudt vortesvin og så høre på hans historier fra kolde grønland, på den anden side af jordkloden…

Med Jørgens to dyr i kølerummet kunne vi lige nå et forfriskende dyp i poolen, inden vi alle samlede os til en dejlig brunch i spisestuen. Efter kaffen på terassen gik nogen i seng, mens nogen af os havde valgt at bruge dagen på at sidde på anstand efter vortesvin… Hvordan resten af dagen gik for mit vedkommende, kan i læse om senere på ugen, lige her på bloggen…

Knæk & Bræk!