Konkurrence- Vind en skuldermontering af din danske buk!

Findes der noget bedre end at nedlægge en flot dansk forårsbuk? Ikke hvis du spørger mig!
Jeg elsker den danske bukkejagt og jagten i den skønne forårs-skov. Derfor betyder mine bukketrofæer også så meget for mig. Jeg kigger på dem dagligt og glæder mig over alle de mange gode minder, disse trofæer repræsenterer!
Derfor glæder det mig meget at tilbyde jer at vinde én skuldermontering af jeres danske buk!
I samarbejde med Trophy Art v/ Jacob Strunge, udlover jeg hermed én montering som præmie.
Præmiens værdi er på: 2995 kr.
Konkurrencen vil blive en billede-afstemning, så for at deltage og vinde præmien skal du gøre følgende:
- Skyd en dansk råbuk! 🙂
- Send et godt billede af bukken og en kort tekst om hvor den er skudt til: jacob@kamman.dk inden d. 20.7.16!
Hvis du er i tvivl om hvordan man skærer skindet af, så se med her:
HVIS, du ikke fik skåret skindet af, så vær ikke bekymret, Trophy art har helt sikkert et skind som kan bruges..:)
Derefter udvælger jeg de tre bedste billeder, som så vil blive lagt til afstemning på min Facebook side.
Når afstemningen er færdig, vil vinderen blive udnævnt både her på bloggen og på Facebook!
Knæk & Bræk!


Hej Jacob.
Måske det ville være en ide at skrive lidt om hvordan folk skal behandle deres bukkehoveder så der ikke lige pludselig er 100 jægere der har gemt hoveder med skind i fryseren.
Ellers en rigtig god blog
Hej Michael. God ide, men ellers kan konservatoren klare det med et fremmede skind! Knæk og bræk!