Indskudt og KLAR!

I dag blæste det i virkeligheden lige i overkanten til at kontrolskyde på 300 og 400 meter, men sådan er virkeligheden jo og der vil nok også være vind i Kirgisistan, så det skulle ikke stoppe os! Jeg mødte Thomas Danielsen fra Carl Zeiss og Christian Kronborg Lindberg fra Aktiv Fritid ved Bregentved gods for at kontrolskyde min riffel. Jeg har fået lov til at låne den spritnye Carl Zeiss Victory V8, 4,8-35 x 60 sigtekikkert med for at teste den på min forestående tur, i de høje bjerge og på de lange skudafstande i Kirgisistan. Norma har leveret ammunitionen, nemlig den velkendte Norma Oryx kugle på 9,7 g i kaliber .270 Win. Jeg har skudt meget med denne kugle og har altid været tilfred med træfbilledet og effekten kuglen har på dyrene. I bjergene og ved skydning på lang afstand er første skud det vigtigste og med kombinationen af den store sigtekikkert med ASV+ kliktårnet og en veltestet og hurtig kugle, så føler jeg mig godt klædt på!

Thomas havde også et Zeiss Dialyt 18-45 x 65 spotting scope med til mig. Selvom der er 35 ganges forstørrelse på sigtekikkerten, er det stadig fornuftigt at have et separat scope med i bjergene. Jeg har hørt historier fra lignende rejser i bjergene, hvor guiderne for det første ikke selv havde fornuftig optik med og dernæst så var de ikke så gode til at udpege den største eller ældste buk!

Ved at bruge Zeiss kuglebane beregneren fandt vi den ring som passede bedst til Oryx kuglen og så var vi ellers klar. Vi fandt en fin, høstet mark med en dyb slugt i, hvor vi nemt kunne skyde ud til 400 meter. Christian løb ud med tre papkasser på henholdsvis 100 meter, 300 meter og 400 meter.

Efter et par kontrolskud på 100 meter blev det straks mere interessant på 300 og 400 meter. De to mål stod for enden af en lang remise og det betød at på de sidste ca. 100 meter ud til 300’eren og de sidste 200 meter ud til 400’eren, ville kuglen blive påvirket af en til tider ret voldsom sidevind!

Efter at have skudt med den nye V8’er til et skydearrangement i sommer, følte jeg mig rimelig fortrolig med den store forstørrelse som denne kikkert kan præstere. Jeg har hørt mange finskytter fra forsvaret som har forklaret at når de skyder på lange afstande, altså 400-1.000 meter, så skyder de med så lav forstørrelse som overhovedet muligt! I Ulfborg prøvede jeg hele tiden at skyde med så stor forstørrelse som overhovedet var behageligt og efter ca. 200-300 skud på to dage havde jeg en god fornemmelse af hvilken forstørrelse jeg kunne skyde med.

På 300 og 400 meter var skiven ikke ret stor og før hvert skud kontrollerede jeg parallakse indstillingen og ASV+ tårnet. Vinden havde, ganske som vi havde gættet, en relativ stor effekt på træfpunktet og Thomas og jeg snakkede om at det var noget som man bliver nødt til at tage højde for! I dag kom vinden lidt i pust og var ikke særlig jævn og derfor var det vigtigt at jeg skød når der var mindst vind. Jeg er slet ikke rutineret nok til at bedømme vindstyrke og da slet ikke i de ukendte bjerge som venter i Kirgisistan, så derfor bliver det vigtigt at kigge på græs eller lign. ude ved Ibex’en. Jeg vil nok ikke begynde at stille på det sideværts tårn for det vil blive rene gætterier, men hvis jeg kan se vinden, så kan det også være at jeg kan fornemme om vinden kommer ustabilt og derved få skudt skuddet når der er et vindhul…

Jeg skød ca. 20-30 skud og den dejlige fornemmelse af tiltro til kuglen, optikken, riflen og ikke mindst mig selv begyndte at brede sig i min bevidsthed. Alle skud ramte målene, undtagen to som var min egen skyld og nu kan jeg med ro i sjælen drage på eventyr og hvis jeg ikke rammer, så er det kun min egen skydning som jeg kan bebrejde! Tiltro til udstyret er alt overskyggende for mig når jeg skal skyde, for jeg vil hellere bruge tid på at tænke over afstand, vind, dyret, huske kliktårnet, huske parallaksen osv. osv. Hvis jeg også har en snigende fornemmelse af at udstyret ikke er pålideligt, så bliver det noget juks!

Nu er det bare med at komme hjem, få renset piben og så står den på den store pakkeweekend! På en eller anden måde skal jeg få alle mine stumper til at veje ca. 20 kg og det formoder jeg ikke bliver nemt…

På tirsdag drager jeg med en lille gruppe gode venner på mit livs eventyr og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig! Hele mit liv har jeg drømt om at jage en Stenbuk og nu gælder det! Forventninger, formodninger og drømme drøner rundt i hovedet på mig og jeg prøver at huske mig selv på at efterlade alle disse tanker og drømme på mit dørtrin og så bare opleve! Jeg forsøger altid at minimere mine forventninger da det kun er opskriften på skuffelser! Jeg aner jo ikke hvad der kommer til at ske i bjergene og det er jo en kæmpe del af eventyret og hvorfor jeg elsker at tage på jagtrejser. Forhåbentligt rejser jeg på tirsdag ud med et åbent sind og måske venter der en Ibex på mig… Men hvad der er helt sikkert er, at det bliver et vaskeægte eventyr!

Knæk & Bræk!