skip to Main Content

I morfars fodspor

Jan Bendtsen
Jans lumske smil, midt i hans elskede Sverige!

Denne historie er den anden i en serie af interviews med forskellige interessante jagtpersonligheder som jeg møder. Selve interview-spørgsmålene vil være de samme hver gang og jeg har nedenfor interviewet den næst-vigtigste person i min jagtlige opdragelse! Jan Bendtsen arbejdede som gartner og skytte på min gudfars ejendom dengang jeg forsigtigt trådte mine første skridt som jæger. Jan lærte mig meget om naturen, jagten, etikken og især de praktiske aspekter, såsom at brække et rådyr, plukke en nyskudt due osv. Jan og jeg drillede tit hinanden, men det var altid med det der, vigtige, glimt i øjet! For nylig var jeg med Jan i Sverige, for at skyde vildsvin og weekenden fløj afsted med hygge, god jagt og en masse røverhistorier… Et par af dem er gengivet nedenfor.

1.    Hvor længe har du gået på jagt og hvem introducerede dig til jagten?

Jeg har gået på jagt siden 1.8.1977 lovligt, jeg fik dog min første haglbøsse 4 år før, som 12-årig. Jeg blev ofte jaget ned i min morfars kragehytte for at tynde ud i gråkrager og skader. Dengang tog man ikke så tungt på at jeg ikke var gammel nok og enhver krages ben talte til kragepokalen i “LJF af 1923”. Jeg voksede op hos min mormor og morfar på en ejendom mellem Kongsted og Skellingsted som hed Vibeholm. Min morfar var tidligere skytte på Lilliendal, Gavnø og Bøtø, men havde så købt Vibeholm, hvor vi havde frilands gartneri, opdræt af fasaner, agerhøns, æglæggende høns og slagtekyllinger. Fra jeg var ca. 7 år blev det min opgave at samle fasanæg inden skole, sætte dem i bakker og vende dem sirligt hver dag, to gange om dagen. Når jeg kom hjem fra skole, havde jeg et lille skjul hvor jeg med luftbøsse, skulle skyde gråspurve mm, som åd af fasanernes foder. Det var sjovt i starten men blev noget kedeligt, for de lærte når jeg var i skjulet og holdt sig så væk. Da jeg var 8 år fandt min mor en mand, som var meget ivrig jæger, ligesom min morfar. Ham fulgte jeg ofte med på Niløse skydebane, og tjente lidt ved at samle lerduer. Jeg lyttede til alt hvad jeg kunne suge til mig, og drømte bare om at blive stor nok og få jagttegn! Jeg fik som sagt indvidet mit jæger liv som 12-årig med at få en spritny kal. 12 side by side bøsse, tror aldrig mine øjne har løbet så meget i vand som da jeg fik den overrakt af min morfar. Han var en hård hund, som man bare havde respekt for, det var sjældent han lo, men jeg husker at han var pave stolt da han gav mig den. Der fulgte også formaninger med, om kun at bruge den når jeg havde fået lov og at jeg skulle tør-træne hver dag i at skuldrer den. Jeg fik lov at have den på mit værelse og de første måneder når jeg blev jaget i seng, så sad jeg på min seng og kastede den bøsse til skulderen! Inde i mig selv, skød jeg i tusindvis af ænder og alt andet vildt, selv om jeg nu var tolv år var jeg en lille dreng igen…  Jeg “legede” med den bøsse og var ofte jagtkonge på store jagter! Det var noget min morfar brugte når han holdt jagt på gården, der blev den dygtigste skytte altid fremhævet og fik en lille præmie på paraden. Jeg har vundet den mange gange i mine drømme!

Da det blev vinter samme år, fik jeg lov at komme med i kragehytten og der fik jeg så kærligheden at føle verbalt! Hvis jeg ikke fik en krage i hvert 2. skud, så fik jeg en skideballe… Jeg har fået en del i den hytte. Men jeg kom dog senere op på en skudstatistik som var ok for ham, men for at komme tilbage til spørgsmålet, så er det min gamle morfar og nuværende stedfar som har givet mig jagten ind med modermælken. Jeg var kun 5 måneder gammel da jeg kom hjem til min morfar og mormor, min mor var meget ung og under uddannelse da hun fik mig. Selv om jeg prøvede at flytte ind til hende da jeg skulle starte i skole, så ville jeg tilbage til gården og det frie liv med morfar, som jeg altid traskede i hælene på, om det var jagt eller arbejde på gården! Når man sidder her og skal svare på spørgsmålet, så går der mange tanker til min strenge gamle morfar der gik under navnet “skytte Madsen”. Men også til min stadig meget ivrige stedfar Steen Petersen, som jeg de sidste 38 år har oplevet så meget med. Forhåbentlig vil det holde mange år endnu, han er da kun 71 og har stadig jagten på Birkende gård gods ved Kalumborg, hvor jeg nyder godt af hans gæstfrihed og den meget flotte barske natur op til Saltbækvig. Der oplever vi imponerende gåse- & andetræk og nu er kronvildet talstærk på jagten, så det er en fryd at stå sidst i september og skyde krikænder mens hjortene brøler i sivene…

2.      Hvad er den første jagtoplevelse som dukker op i dit hoved?

Min første tanke er d. 1.10.1977, hvor jeg for første gang med jagttegn, kunne gå med på årets store jagt i familien. Jeg var trods min spinkle krop, langt over 2 meter af ren stolthed- nu skulle jeg for første gang være jagtkonge! Jeg var blevet ferm med den Bsa, så nu skulle jeg vise dem… Vi har, i familien, en tradition med at uanset hvilken ugedag d. 1.-10. falder på, så er det årets start på den rigtige jagtsæson. Dengang, var der nogle flere i familien, der gik på jagt og det var en festdag med masser af god mad mm. Min stedfars bror havde en gård i Kongsted på ca 120 tdr. land og der startede vi altid, da han havde roer på meget af jorden. På den tid var der agerhøns og vilde fasaner i roerne som man aldrig oplever mere. De blev kun radrenset og var møgbeskidte og fulde af ukrudt, noget vildtet holdt af. Min stedfar havde en kæmpe ruhårdshanhund, ved navn bølle, som blev sluppet i kanten af roerne. Vi stod alle på linje og fulgte hunden og bang, så røg han i fast stand! Unge Jan Bendtsen blev kaldt frem, sammen med min morbror Jørgen og så min stedfar… Mit hjerte hammede løs… Var det høns eller en kok? Jeg husker mine knæ gik som når jeg spillede på skeer og det lød ligesådan! Min stedfar sagde stille til Jørgen: “Lad jan skyde først!” Jørgen nikkede bare og gik lidt ud til venstre og frem på højde med Bølle. Jeg gik op bagved hunden og rystede stadig som bare fanden, nu var jagtkongen sgu ikke så høj mere i de beskidte roer. Min stedfar gav Bølle ordrer til at rejse, han strøg frem og op kom ca 16-18 agerhøns! Jeg huskede at man altid skal skyde yderst i flokken og hvordan det gik til husker jeg ikke men to høns faldt! Min morbror og stedfar fældede også to hver. Det var som om jeg rystede endnu mere og mens Bølle gjorde sit job med apporteringen, havde gamle “skytte Madsen” lusket op gennem roerne, uden at jeg havde hørt ham og kom hen til mig, tog mig på skulderne og rakte den kæmpe hånd, som han havde, frem. Med et glimt i øjet, sagde han: “Du skuldrer den bøsse fint! Tillykke!”

Jeg skød den dag, mine første agerhøns, harer og fasankokke. Jeg blev dog aldrig jagtkonge i min familie, kun på sengekanten…

Nu er der kun min stedfar tilbage fra dengang, men minderne er mange. Tusind tak, gamle “skytte Madsen” for alt det du har lært og givet mig!

3.       Har du hund og i givet fald hvilken?

Ja, jeg har hunde. Dog ikke så mange mere. Jeg startede med egen hund, da jeg i 1985 blev ansat på gl. Kjøgegaard og ret hurtigt fik chancen for at skulle passe jagten som fritidsskytte ved siden af mit gartner job. Jeg kørte ud og skulle se på et kuld ruhårs hvalpe, hvor der dog kun var hanhunde tilbage og det havde min chef forbudt mig, da hans irskesettere ofte rente her, der og over hele kommunen! Men ruhårsmanden havde en misrygtet rød cockerspaniel, som rente mig i bagdelen. Han ville sælge den for 2.000 kr. og den købte jeg, lidt af medlidenhed. Det blev noget af en prøvelse, da hun var meget nervøs, men jagthund, det blev hun!

Desværre så fik hun livmoderbetændelse og døde kort tid efter operationen. Jeg havde på en jagt på Sofiendal, for første gang stiftet bekendtskab med racen breton og den tog fusen på mig! Så jeg fik bestilt sådan en hvalp, men  i mellemtiden fik jeg også et tilbud, fra den meget respekterede Knud Brant som havde opdræt af ruhåret gravhunde, om at jeg kunne få en af hans. Det resulterede i “Ankerstrædes Maj” kaldet “Ditte” og hun skulle senere vise sig at være en fuldstændig forrygende lille hund. Hun var klogere end flere af mine jagtkammerater og jeg havde den glæde at vinde Køge-Herfølges familie dag, tre år i træk og kom på forsiden af Sjællanske tidene med den lille hund. Hun bankede labradorer mm. og i apport, fik hun max point på alle prøver! Hun blev 16 år og jeg husker hende som døde hun i går. Det er senere blevet til 4 ruhåretgravhunde mere, men ikke på samme høje niveau som Ditte! Bretonerne er stadig en hund jeg har. Jeg holder så meget af deres jagtiver. Jeg var heldig at beholde en fra et kuld jeg selv lavede, “gl. Køges bess”, hun var en ener til at finde fugle og meget begavet. Jeg stillede hende på 19 markprøver og hun blev præmieret på 15! Desværre havde hun D på sine hofter så jeg kunne ikke bruge hende i avl, men sikke en hund at skyde over og så havde hun rapportering.  Hvis hun havde fundet fugl, kom hun ud af skrub og stod med dikkene hale, men ville ikke komme. Så når man gik op til hende gik hun ind og tog ny stand for fuglen, en savnet hund!

Pt. har jeg breton, “Midvejs Bonnie”, hun er også en fantastisk jagthund. For to år siden, skød vi på et revir ved Køge, 50 agerhøns for hende og “Blaksetter Aldo” på 4 jagter! Jeg har i et-årstid haft en springer spaniel, men den solgte jeg videre… Jeg får spat af at de er så urolige og ellers har jeg labradorer som jo bare gør hvad man forventer af dem, dejlige hunde lidt klodsede at have inde, men en race som jeg vil fortsætte med.

4.       Yndlings jagtform og hvorfor?

Min bedste jagtform er jeg nød til at dele op i henholdsvis Sverige og Danmark. Men jagten på egen hånd er langt min fortrukne og især min jagt gennem 30 år i Sverige. Ikke, at jeg skyder meget deroppe, men naturen og alle de vildtarter jeg har muglighed for at jage, gør at hver tur er noget særligt og meget spændene. Bare det at se, som sidst, tre elge gå i en time og spise fra 60 til 150 m fra hvor jeg sad, var guld værd! En urfugl fløj lige over mig, sneppehannerne trak ivrigt, 16 stykker dåvildt, en ræv, hørte et rådyr smælle og flere hare, det er det der giver mig lyst til, gang på gang at køre 5-6 timer. Også den rene himmel, når man sidder og venter på gris, betyder meget for mig. Man kan se enhver stjerne da ingen storbyer forurener himlen med kunstigt lys, stilheden er som narko på mig, jeg er totalt afhængig af Sverige!

I Danmark er min bedste jagtform trækjagten som deles med en eller to gode venner, ved et vandhul godt med krikænder. Det slår alt! Kragejagt kommer på en klar 2. plads, men kun fordi den gamle duejagt er væk, for den lå højt på min liste. At jagte med stående hund er jo sjældent at man kan gøre det ensomt, desværre. Enten har man ikke terrænet til det, eller konsortiets regler gør at det kun er yderområder man kan gå på.

5.       Hvad er din største gennemførte jagtoplevelse og er der en uopnået drøm?

Min største jagtoplevelse var i Værebroådalen, hvor min gravhund smed 6 ræve ud af samme grav på 20 min og Poul og jeg skød de 5! Det slår alle mine bukke og hjorte mm.! At komme tilbage til de andre som var begyndt at spise jagtfrokost og så gå ind og spørge 10 mand om der var en trillebør på gården, var en fryd! Da vi så kørte fem ræve op og lagde dem forrest på paraden, var jeg så stolt at min hund.

Nå ja, to doubletter i træk fra grav, husker jeg også!

Min fremtids drøm er at jeg kan bevare det øje jeg har tilbage og måske hjælpe flere jægere med at opleve Sverige og så at dø pludseligt under en jagt langt ud i fremtiden….

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top