Drivjagt i Polen part 2
Denne, den sidste jagtmorgen, bød på nysne og stadig hård frost. Efter to vellykket drivjagtsdage i de polske skove (Læs første del af historien HER!) stod hele gruppen op med høje forventninger og masser af jagtlyst… En stor del af charmen ved at tage en masse venner på jagt, er jo også de hyggelige aftener og kunsten er at overholde fornuftige sengetider, selvom selskabet er godt og muntert! Alle var dog friske ved morgenmaden og snakken gik ivrigt selvom det var tidligt om morgenen!
Min første post var som frontpost i kanten af skoven, ved en lysning som var ca. 60-70 meter i bredden. Der var relativ åben skov foran mig og bagved engen, fortsatte skoven.
Et par hunde optog et højlydt drev tidligt i såten og det lød som om at de havde kurs direkte imod min post. Efter nogle minutter, kunne jeg se en gris komme travende op imod mig og bagved fulgte endnu en gris på samme størrelse. Hunden var langt bagefter og grisene havde ikke synderligt travlt… Lige ud for mig, stoppede den forreste gris op og med udslået ører snusede den grundigt, mens den drejede hovedet fra side til side… Den var tydeligt nervøs, men fortsatte lidt langs skoven og sprang så ud på engen ca. 30 meter fra mig på min højre side. Så snart den kom ud på engen, satte den farten op og jeg fik riflen i skulderen og svang med den flygtende gris! Første skud kunne jeg se ramme og grisen satte sig nærmest ned i skuddet, selvom den kom på benene og fortsatte sin flugt mod den modsatte skovkant! Andet skud ramte også, men nu var vinklen ikke lige så god, så selvom vinklen ville føre kuglen op igennem brystregionen, så løb grisen ind i noget tæt buskads og var væk! Jeg skiftede mit fokus tilbage til nummer to gris, som var midt på lysningen og den havde nu rigtig meget fart på! Hunden var også dukket op og brød ud af skoven i fuld hals og efter at have sikret mig at der var langt imellem grisen og hunden, så skød jeg et skud, som desværre viste sig at være en forbier! Der var ikke mulighed for et opfølgende skud, for nu var skudvinklen til grisen, således at selvom hunden var langt bagved, var den nu i vejen, da grisen løb væk fra mig!
Den anden gris og hunden løb ind der hvor den første gris var forsvundet og efter kort tid lød der fast og højlydt standhals inde fra buskadset! Lettelsen bredte sig i mig, da standhalsen formentligt betød at den første gris lå død og mens hunden taktfast gav hals, så fik jeg genladt riflen og tog mig tid til at afspille hele situationen for mit indre. Skuddet til den anden gris, havde egentligt følt godt og med et fornuftigt sving, men heldigvis havde den professionelle hundemand også et par fornuftige sweisshunde med, så vi kunne eftersøge grisen ved såtens afslutning.
Da driverne kom frem til min post stod hunden stadig og gav standhals og flere af driverne kom hen og lykønskede mig. Vi fandt hurtigt grisen og mens jeg fik overrakt den obligatoriske grangren og fik taget et par billeder, gik hundemanden på den den anden gris’ spor. Han vendte tilbage uden at hundene havde reageret og han havde heller ikke fundet noget sweiss, så selvom alt havde følt fornuftigt, var det en ren forbier! Jeg var dog godt tilfreds med den ene gris og det skulle vise sig at den gode start på dagen, skulle varsle en af de bedste dage jeg har oplevet på en polsk drivjagt!
Hele dagen vadede vi nærmest i vildsvin! Der var store rotter og individuelle dyr i alle såterne og dagens lydkulisse var præget af ophidset drivere som råbte og skreg, hunde som med skinger halsen drev rundt med svinene og masser af skud fra de forskellige poster!
For mig selv, toppede dagens oplevelser i såten før frokost! Her stod jeg som sidste sidepost, med front mod såten og bagved var der åbent ud mod nogle fjerne marker. Der var relativt åbent foran mig og selvom min skudvinkel var begrænset af frontskytterne som stod langs vejen, så var det en god post. Ca. 100 meter på min venstre side, stod Anders og jeg kunne se Malte mellem træerne, som stod som den første frontskytte.
Denne såt var fyldt med vildsvin og skuddene lød fra alle sider, samtidig med at hundene drev på kryds og tværs! Jeg kunne så småt begynde at ane driverne nærme sig frontposterne og derved varslede det slutningen på såten… Min far har altid sagt til mig at man skal være klar HELE tiden, især til sidst, for det er typisk her at de gamle keilere forsøger at snige sig ud… Ganske rigtigt, jeg kunne høre et dyr pusle i de tætte graner på min venstre side og Anders sigtede og stirrede intenst ind i såten… Han tog dog riflen ned og pegede ind i træerne, for at indikere til mig at et dyr var på vej. Efter få sekunder kom der en stor keiler travende ud og med kurs direkte parallelt med min position, fortsatte han roligt forbi mig på bare 4 meters afstand! Til at starte med kunne jeg ikke skyde, da driverne ville være i fare og oppe i mit hoved blev jeg ved med at fokusere på det lille område, hvor jeg havde frit skud… Løb keileren forbi dette sted, så ville jeg igen ikke kunne skyde, for så ville frontskytterne være i fare…
Da det store dyr var direkte ud for mig, skød jeg et skud og så mudder, sne og støv slå af keileren, da kuglen ramte lige på skulderen! Keileren faldt sammen på forbenene og stak trynen dybt ned i de snedækkede blade… Her sad han et kort sekund, før han rejste sig igen! Med trynen plovende et dybt spor i bladene, løb han nu direkte op imod Malte! Jeg nåede ikke at skyde et skud mere og nu var chancen forpasset! Keileren havde stadig kurs mod Malte og han begyndte at råbe om han skulle skyde den igen! Hans vinkel var dog rigtig dårlig, da driverne nu var direkte bagved dyret og situationen begyndte at blive lidt anspændt! Keileren var helt tydeligt hårdt ramt, men den var stadig ved bevidsthed og ingen har lyst til at have en stor anskudt keiler alt for tæt på sig! Et par meter foran Malte stoppede den op og stod på stive ben og rystede lidt på hovedet, før den begyndte at stavre tilbage mod driverne og hundene! Dette var godt, for især Malte, men driverne og hundene kunne nu hurtigt komme i fare så vi talte stadig om muligheden for at Malte skulle skyde igen…
Efter et par meter gik, eller rettere: faldt, keileren ned i en lille grøft og med ét havde Malte både fornuftigt kuglefang og en sikker skudvinkel, så han tøvede ikke længe før et enkelt velrettet skud fik keileren til at ligge stille! Længe stod vi blot og kiggede efter keileren og endnu længere rystede hele min krop af bare spænding og ophidselse! Først var Malte i farezonen for at blive løbet ned og derefter var der en risiko for at det store dyr ville løbe tilbage i drevet… Oven på dette var der en reel fare for at en af os ville skyde et farligt skud, for med den hårde frosne jord, så var en opspringende kugle ikke noget vi ønskede… Malte holdt virkelig hovedet koldt og undlod at skyde før grisen var nede i grøften og så snart såten var blæst af, mødtes vi i et stort kram og lykønskede hinanden på en situation som blev løst lige efter bogen! Keileren lå midt i den frosne å og solens varme stråler fik sat en fantastisk flot ramme om det kompakte og smukke dyr!
Mudderet sad i store kager på ryggen og henover skuldrene og de hvide tænder skinnede flot og faretruende… Vi tog mange billeder og i takt med at driverne og de resterende skytter indfandt sig, kunne vi begive os mod frokosten som blev indtaget i et skønt shelter, midt i skoven, som var badet i solskin!
Oven på denne oplevelse var jeg sådan set temmelig mæt og følte denne helt særlige jagtlykke som kommer når man har nedlagt et flot dyr i en spændende situation! Jeg kunne dog ikke bare stå og drømme om den store keiler, for næste såt bød endnu engang på spænding og masser af vildsvin! Jeg stod langs en lang lysning i skoven hvor der løb højspændingsledninger. Foran mig var der et tæt brombærkrat og jeg gemte mig bag et træ, da der kort efter drevets start, eksploderede en gris ud af de tætte og stikkende brombær! Grisen passerede mig på blot et par meters afstand og nærmest på refleks fandt den røde prik, i kikkerten, grisens hoved og med et sving igennem snuden, faldt skuddet… Kuglen ramte perfekt lige midt på skulderen og selvom grisen fortsatte henover lysningen, kunne jeg se dampen stige ud på begge sider af dyret, hver gang lungerne blev tømt for luft igennem skudhullerne! Der var ingen tvivl om at vildsvinet var dødeligt ramt og ville falde om efter en kort spurt, men efter reperteringen, havde jeg fortsat mit sving og før jeg nåede at stoppe mig selv, faldt det andet skud! Dette skud sad på samme højde som det første, bare lidt længere fremme og grisen slog en kolbøtte og lå så helt stille! Skuddene fortsatte på alle sider hele såten igennem og da vi endelig var færdige, virkede det som om at næsten alle skytter havde haft gang i riflerne! Mens vi bjærgede min lille gris, snakkede jeg lidt med de lokale polakker og de virkede også selv lidt overrasket over hvor mange svin der havde været i såten.
Dagens sidste såt bød på to store rotter svin som desværre løb ud på samme tid og mellem tre skytter, så selvom de fik skudt 5 svin i alt, så kunne resultatet have været endnu bedre, hvis nu de var løbet mere spredt til flere skytter… Sådan er jagt på vilde dyr og denne såt sluttede en fantastisk dag af, som bød på 33 svin og 1 ræv på paraden! Et enormt flot resultat, som jeg aldrig har været med til før i Polen og med et samlet resultat over de tre dage på: 2 hjorte, 4 hinder, 1 kalv, 1 rålam, 67 vildsvin og 5 ræve var alle skytter, drivere, hundefolk og selv tolken lykkelige!
Vi kørte direkte fra paraden og hjem til hotellet for at pakke, tage brusebad og spise en sidste schnitzel, før bussen kørte os til lufthavnen i Wroclaw. Et par timer senere gik vi ud i den noget mildere københavner nat, foran lufthavnen og med masser af minder om glade venner, solbeskinnet snelandskaber, løbende rotter af vildsvin, halsende hunde og hurtige skud faldt vi vist alle hurtigt i søvn hjemme i vores egne senge!
Tusind tak til Diana jagtrejser for en rigtig vellykket drivjagt og tak til alle 14 gutter, for endnu en fantastisk sjov og god tur til de polske skove… Jeg glæder mig allerede til at vi skal afsted igen!
Knæk & bræk!
