Dig, Mig & Svinet!

En af de varmeste diskussioner i jagtkredese lige for tiden, er det planlagte vildsvinehegn som skal opsættes langs den Dansk/Tyske grænse. Foreløbig anslået pris: 124 millioner kroner! Bølgerne går højt i debatten og sådan går det jo tit når vi skal diskutere naturen og forvaltningen af denne…

Ofte er det jo fordi at alle som deltager i naturen, har alle deres følelser og holdninger med ind i diskussionerne og engang imellem er det svært at skelne mellem følelser og holdninger hvilket også gør det svært at lytte til hinanden og give plads til de forskellige holdninger…

Der er sagt meget omkring vildsvinene og den frygtede sygdom som de bærer på og som på sigt slår de inficerede dyr ihjel! Det er en meget alvorlig sygdom og dødeligheden er tæt på 100 %! Jeg har selv oplevet dødeligheden af den Afrikanske svinepest i Estland, hvor vi for to år siden fik fortalt at bestanden af vildsvin nærmest var udryddet!

Vildsvinehegnet skal sættes op for at forhindre spredningen af den frygtede Afrikanske svinepest! Frygten består mest af alt i at de danske svinebestande skal blive inficeret og dette vil betyde en mulig økonomisk katastrofe for vores enorme svinekøds eksport! Som jeg har forstået det er Danmark det eneste land i verden som har en pletfri historik med sygdomsfrie tamsvin! Derfor kan vi sælge vores svinekød til en høj pris, til især Asien. Hvis der skulle blive konstateret sygdom i vores eksportdyr, ja så vil prisen styrtdykke og det vil naturligvis være en katastrofe, ikke bare for svinebønderne, men for hele Danmarks økonomi!

MEN, de fleste eksperter har allerede været på banen og kritiserer hegnet som en dyr og ligegyldig løsning! Man har i andre lande forsøgt sig med hegn omkring inficeret områder og alle resultaterne viser at for det første kan hegnene ikke holde vildsvinene inde, men hvad værre er, pesten spreder sig alligevel, da de fleste eksperter peger på at smitten altså bliver spredt af mennesker og IKKE af de inficerede vildsvin! I vores tilfælde skal der forsøges at hegnes en landegrænse og ikke “bare” et skovstykke som, man faktisk kan hegne hele vejen rundt! Vi kan jo ikke hegne henover togbaner, veje og grænser og vildsvinene kan jo bare svømme udenom hvis de virkelig vil søge asyl her i Danmark!

Hvad skal vi så gøre?? Vi kan jo alle blive enige om at ingen er interesseret i at den danske svineeksport skal lide tab, men omvendt så oplever jeg at svinebønderne og regeringen nærmest bliver gjort til “fjenden” i denne debat!

Det forstår jeg ikke noget af…

Jeg har faktisk selv haft svinepesten helt tæt på livet, for ikke at sige: Jeg har formentligt haft den på min krop og alt mit tøj!

Det skete på den omtalte jagt i Estland hvor vi på jagtens sidste dag og sidste såt havde vildsvin i drevet. Jeg stod som sidepost og kunne høre et par hunde have tæt kontakt med vildsvin! Der var en blanding af standhals, vildsvine grynt, arrige snerre-lyde og høje svinevin! Efter et par minutter af dette lyd inferno kom der hals fra et et drev og kort tid efter lød der et enkelt skud! En skytte som stod et par poster væk fra mig havde haft held med at skyde en et-års gris og da dette faktisk var hans første nedlagte vildsvin jublede vi jo alle og gik straks i gang med at tage billeder, smøre blod i panden på skytten og alt hvad der hører sig til. Det var som sagt dagens sidste såt, så vi havde masser af tid til at gøre noget ud af det… Set tilbage på situationen kan jeg godt huske at de lokale drivere og jagtarrangører overhovedet ikke deltog i noget som helst vedrørende det vildsvin! Vi danskere derimod rørte stort set alle ved grisen, skytten og hinanden! Skytten blev smurt ind i blod og tilsidst tror jeg faktisk også at vi selv slæbte dyret op på vildtvognen! Derefter tog vi hjem til Danmark…

Først mange dage senere hørte jeg fra vores jagtarrangør i Estland hvad der egentligt var sket! Hundefolkene (Som iøvrigt var professionelle hundefolk, som delvist levede af at rejse rundt i Estland med deres hunde!) var stødt på en rotte vildsvin med 3-4 af deres hunde… Vildsvinene havde opført sig mærkeligt og da hundefolkene kom frem til der hvor al balladen foregik, var det et grimt syn de blev mødt af! Foran dem lå der en stor gammel so, som tydeligt havde været død i et par dage… Rundt om hende lå der et par andre døde grise, bla. en hel del små grislinger! Ved soen var der et par unge et-års grise som helt tydeligt ikke ville forlade soens side og det betød så at hundene var i gang med at slå dem ihjel! Da hundeførerne kom frem, brød en enkelt af disse unge dyr væk fra hundene og endte med at blive skudt af den danske skytte!

Over radioen fortalte hundeførerne hurtigt alle de andre lokale hvad der var sket og deres konklusion var at soen og alle de døde dyr måtte være døde af den afrikanske svinepest! Derfor var den skudte gris højst sandsynligt også smittet! Det var derfor at ingen af de lokale deltog i at fejre skytten og det var derfor de ikke ville røre ved dyret! Årsagen var nemlig at hundeførerne for alt i verden ikke ville have at historien om de syge og døde dyr slap ud, for det ville betyde at de og deres hunde ville komme i karantæne og så kunne de ikke arbejde mere! Derfor sagde de lokale ingenting til os, ingenting til de naboliggende revirer og slet ingenting til myndighederne som ellers inderligt havde bedt om rapporter fra alle oplevelser med syge dyr!

Vi danskere tog hjem til Danmark med smittefare dampende af os og vores tøj og vi vadede lige igennem både den Estiske lufthavn, flyet, Kastrup lufthavn og tilsidst hjem til os selv! Hele vejen kunne vi risikere at sprede sygdommen til alle mulige uforvarende mennesker og hvem ved, måske en af disse hundredvis af mennesker arbejde måske i en svinestald?!

Denne form for, skal vi kalde det civil ulydighed, er jo sådan set forståelig nok, når jeg forsøger at sætte mig i hundeførernes sted! MEN, den er altså som eksemplet ovenfor illustrerer decideret farlig!

Jeg har altid syntes at vi danske jægere har en enorm høj standard når det kommer til etik, moral og almindelig sund fornuft, men jeg oplever desværre også at vi kan finde på at “lave vores egne regler eller retningslinjer”…

Jeg har oplevet paroler i Jylland, inden drivjagter, hvor der var chance for at kunne skyde vildsvin, men selvom myndighederne og Danmarks jægerforbund har opfordret os danske jægere til at skyde så mange vildsvin vi overhovedet kan, så lød samtlige paroler på at holde lidt igen! Vi måtte gerne skyde store keilere, men hvis der kom flere svin ad gangen, så måtte vi først skyde nummer 6, således at vildsvinene kunne etablere sig i området! Det stikker jo direkte imod retningslinjerne fra myndighederne, men vi danske jægere kan også godt lide selv at bestemme!

Jeg så i dag en udtalelse fra vores fødevareminister Esben Lunde Larsen, som roste de danske jægere, eller det vil sige, han roste Danmarks jægerforbund for at bakke op om planen om at forsøge at holde Danmark vildsvinefri og det omdiskuteret hegn! Det er jo ikke sandheden?! Danmarks jægerforbund bakker “naturligvis” op om beslutningen, men de danske jægere? Not so much!

Og her opstår vores og med “vores” mener jeg de danske jægeres problem… Hvis vi IKKE bakker op om myndighedernes og regeringens retningslinjer, så fremstår vi som direkte sabotører eller værre… Jeg elsker at jage vildsvin og jeg ville da elske at kunne jage vildsvin i Jylland, men som situationen er i Europa lige nu, så mener jeg ikke at det er det rigtige  tidspunkt at forsøge at etablere en fast vildsvinebestand i Danmark!

Eksperterne siger, som nævnt tidligere, at det ikke som sådan er vildsvinene som spreder sygdommen, men det er mennesker som har været i kontakt med syge dyr som kan risikere at smitte tamsvinene og sprede sygdommen! Uanset om de har ret eller ej, så er det jo sådan at hvis vi ikke har vildsvin i Danmark, så har vi heller ikke SYGE vildsvin og uden syge vildsvin, så må smittefaren jo naturligvis falde…

Jeg har ikke den forkromede løsning på et yderst komplekst og både politisk og følelsesladet dilemma, men jeg vil dog gerne opfordre alle de danske jægere til at vi tænker os grundigt om og måske lytter en lille smule til både regeringen, myndighederne og vores eget Jægerforbund… For i sidste ende, så får vi bedre taletid hvis vi fremstår som en gruppe som aktivt og konstruktivt bidrager til en debat og en løsning end hvis vi blot bliver betragtet som en flok ulydige selvbestemmende rebeller, som bare gør som vi selv syntes er bedst! Hvorfor er det at vi ikke lige nu, står mere sammen, bakker op om vores organisation, vores regering og vores myndigheder og forsøger at finde på en bedre og mere fornuftig løsning end et alt for dyrt, ligegyldigt hegn?! Hvis vi i samlet flok forsøger at skyde alle de vildsvin vi kan komme til, så er der en chance for at vi ikke vil opleve et udbrud af den frygtet sygdom og så kan det jo være at vi på sigt kan få en virkelig sund og stor vildsvinebestand i Danmark som vi kan have fornuftige jagttider på…

Hvad siger du?

Knæk & Bræk!