Den abnorme buk!

Det var ikke blevet til mange timers søvn, før vækkeuret brat vækkede mig!

Sammen med 4 gode venner var jeg taget til Polen for at gå på bukkejagt. Dette er den anden historie fra vores tur, du kan læse den første HER!

Den normale dagsrutine, når man er på bukkejagt i Polen ser nogenlunde således ud:

Man står op kl. ca. 3-4 stykker om natten for at være ude i terrænnet i god tid til solopgangen! I polen dikterer jagtloven vistnok at man må jage en time før og efter solnedgang, men i praksis, er det ofte de lokale guiders opfattelse at hvis man kan se dyrene, kan de også jages!

Morgenjagten plejer at vare indtil klokken ca. 8-9 stykker, med mindre dyrene stadig er ude, så kan den hurtigt blive 10-11, før man er tilbage ved morgenbordet!

Efter en god morgenmad skal man jo så lige høre om de andre jægeres oplevelser, typisk henover en øl eller to og derfor er man ofte først i sin seng henover frokost. Så følger der et par timers middagslur, før aftensmaden bliver serveret kl. ca. 16-17 stykker. Derefter starter aftenjagten og den fortsætter til godt efter solnedgang og hvis man også er efter vildsvin, kan man risikere først at sidde ved det kolde natmads-bord klokken ca. 23-24 stykker! Så skal man jo liiiige høre de andres nye historier og så skal man nå at få sovet inden vækkeuret igen river en op af sengen få timer senere… Efter et par dage med denne rutine er man efterhånden i en tilstand af jagtlykke, gode grin og oplevelser og samtidig føltes det som om man famler rundt i en tåge af søvnunderskud… Alt sammen med til at gøre bukkejagt til det magiske fænomen, alle vi jægere elsker så højt!

Netop på grund af dette, var det da heller ikke sådan rigtigt svært at komme op af sengen, tage jagttøjet på og smøre sig ind i myggespray og så ellers komme ud af hotelværelset… For mig ventede der en helt særlig dag! Denne dag stod nemlig ikke kun på en bukkejagt som skulle give mig mit livs mest abnorme bukketrofæ, men det var nemlig også Champions League finale og “mit” hold, Liverpool var i finalen mod Real Madrid! Da jeg i stedet for min normale jagtpåklædning, trak min Liverpool trøje over hovedet anede jeg jo ikke noget om den jagtlykke som ventede få timer fremme, men jeg havde på fornemmelsen at denne dag godt kunne blive lidt særlig…

Petros og jeg kørte ud i den lysnende morgen og da jeg viste ham min Liverpool trøje udbrød han grinende “Hala Real Madrid”… Jeg grinede anspændt tilbage og den første halve time “diskuterede” vi fodbold på trods af at vi jo ikke kunne forstå mange ord af det vi sagde til hinanden!

Solen var så småt ved at være stået op og jeg kunne genkende terrænnet fra aftenens jagt, dagen før. Vi var på vej op langs et gærde med lidt brak-agtig og vild bevoksning på brinkerne. På begge sider af bækken varierede markstykkerne og de steder hvor afgrøderne var lave nok, så vi masser af fasankokke som med baksende vinger gakkede solen velkommen. Mellem fasanerne sad harerne som slikkede de første solstråler i sig og glemt var Petros’ og mine fodbold uenigheder, nu var vi nemlig på jagt!

Den old-gamle Suzuki baksede sig i et sprøjtespor op imod et skovstykke hvor jeg vidste at vi skulle ud af bilen og så skulle vi snige os rundt om den aflange skov… Vi nåede dog aldrig så langt, for lige pludselig sprang en rå og en buk op fra bækken og i rådyrenes karakteristiske lange spring var de på vej op af den modsatte brink… Selv uden kikkerten og inden bilen holdt stille, kunne jeg se at bukken havde en særpræget og mørk opsats! De to dyr stoppede op i den første mark de kom til og i den lave hvede stod de nu begge og sikrede ned mod bilen på ca. 100 meters afstand! I kikkerten nåede jeg kun at se at bukkens højre stang så underligt massiv og fler-sprosset ud, inden jeg febrilsk bad Petros om at sætte bilen i bak-gear! Petros var underligt tøvende og nærmest opgivende sagde han noget om at det da var en udmærket buk, men ikke noget særligt i hans optik! Han satte dog bilen i bevægelse og langsomt bakkede vi for at komme i læ af mosebevoksningen langs bækken… Råen og bukken stirrede efter os og jeg nåede at tænke at det var underligt at Petros ikke bare havde foreslået at jeg skulle skyde fra bilen! Bukken stod perfekt med siden til og på kort afstand… Jeg fornemmede en helt tydelig tøven hos Petros og uden rigtig at kunne sætte en finger på hvorfor, valgte jeg at tage føring på hele situationen…

Så snart bilen var i dække bag træerne, bad jeg Petros om at lade bilen køre og altså ikke slukke den! Vi sneg os begge ud og jeg nærmest krøb, forrest med Viper Flex og riflen klar… Jeg vidste at afstanden ikke var lang, jeg vidste at det her var en enormt spændende buk og jeg vidste også at de to dyr nok ikke ville blive stående alt for længe midt på den korte hvedemark!

Fremme ved træernes kant, så jeg hurtigt at råen allerede var sprunget ind i den nærliggende rugmark og bukken stod lige i kanten og skulle lige sikre en sidste gang, som de så ofte gør, lige inden de forsvinder i skoven eller de høje afgrøder!

Jeg satte skydestokken op, afsikrede riflen og uden en eneste opmuntrende kommentar fra Petros, fandt jeg sigtepunktet på bukken… Han stod stadig med siden til og med den lyse rugmark som baggrund, så han stor og mørk ud!

Skuddet faldt uden en rigtig bevidst beslutning, mere en instinktiv handling og mens bukken sank i jorden hang der et kort sekund en blanding af hår og vanddråber i luften, som en lille sky, der hvor han lige havde stået!

Råens hoved stak op af rugmarken og længe stod vi bare og kiggede på hinanden… Efter et par minutter gik vi over mod den døde buk og igen gik Petros bag mig og nærmest sjoskede efter mig, i mine fodspor… Jeg kunne ikke forstå hans mangel på begejstring, jeg var stadig overbevist om at jeg netop havde nedlagt en virkelig fin og spændende buk! De sidste par meter igennem hveden, nåede jeg at tænke om det måske var mig som havde fejlbedømt hele situationen og bukkens opsats! Det er utroligt så mange tvivls-tanker vi jægere kan nå at tænke inden vi står med resultatet af vores handlinger… Fremme ved bukken blev jeg nemlig stærkt bekræftet i at jeg IKKE havde fejlbedømt noget som helst, for foran mig lå der den mest abnorme og mest interessante buk som jeg nogensinde har skudt, endog nogensinde har set!

Jeg var lykkelig og selvom Petros ikke rigtigt delte min begejstring, så fik han alligevel et kæmpe kram!

Mens jeg tog billeder af bukken og bare nød denne pragtfulde morgen, så ringede Petros til hvad der virkede som alle hans venner og jeg kunne fornemme på samtalerne at han nærmest undskyldte at vi havde skudt denne buk!

Jeg kunne så småt forstå at problemet var at lige netop denne buk var en som de kendte særdeles godt i jagtkonsortiet! Jeg tror at problemet var at de havde tænkt sig at gemme denne, så de selv kunne skyde den senere på sæsonen, efter de betalende jægere havde været på besøg! I Polen er det helt typisk at konsortierne sælger de store og tunge bukke og de små afskudsbukke og abnorme, gemmer de til sig selv! Jeg har efterhånden været i mange polske jægerhjem og ofte er de bukke som guiderne selv har hængende, netop små afskudsbukke og så abnorme!

Efter at Petros havde ringet til samtlige numre i sin telefon og jeg havde taget de billeder jeg skulle bruge, begav vi os retur til bilen.

Med bukken i bagagerummet forsatte vi jagten og langsomt fik jeg forklaret Petros at jeg var virkelig glad og jeg gjorde mig umage for at han skulle forstå at denne buk altså var noget særligt, også for mig! Hans humør steg en smule og selvom vi ikke rigtig så nogen bukke som var særligt spændende, så sad jeg alligevel i bilen og sang med på alle sangene og stemningen var efterhånden rigtig god! Især når jeg prøvede at synge med på de polske sange også!

Jeg havde ikke behov for at skyde flere bukke denne morgen og jeg tror faktisk Petros havde det på samme måde…

Vi kørte rundt i den skønneste solbeskinnet morgen og hyggede os!

Tilbage ved hytten var vi de første, men den lokale klub havde en lille overraskelse til os. De havde arrangeret en overdådig morgenmad til os, med suppe, hjemmelavet vildsvinepølser, hjemmebagt brød, lokale kolde øl og masser af lokalt produceret kryddersnaps!

Stemningen var helt i top og selvom Petros fik lidt røg fra de andre guider, så morede vi os i den lille polske jagthytte!

Jeg skulle ikke på jagt om aftenen, da jeg jo skulle se fodbold! Jeg sad som den ene af to Liverpool fans med min røde trøje i hotellets konferencelokale sammen med adskillige Real Madrid fans som hele tiden kom dryssende fra det bryllup som blev afholdt i festlokalet og også fra den 20-års fødselsdagsfest som også blev afholdt på hotellet! Kampen gik som bekendt ikke helt som håbet, men mit smil kunne alligevel ikke helt forlade mit ansigt, for jeg havde skudt en vaskeægte drømmebuk den morgen!

Knæk & Bræk!

P.S. Liverpool vinder Champions League næste år…;)