Bæverjagt
Pludselig dukker den lille bæver op midt i åen og før jeg når at sige noget til Jesper, er den hoppet på land og sidder på brinken og spiser af et af den gren som den har haft med ned af åen. Jeg får sat mig til rette og måler afstanden til 103 meter. Bæveren sidder helt stille og spiser, så der er masser af tid til at sætte skydestokken op og få pulsen lidt på plads. Jesper får kigget på bæveren og siger god for at den kan skydes og jeg afsikrer riflen…
Jagten foregår i det Nordlige Sverige og min svoger og jeg har fået lov af familien til at tilbringe det meste af påsken til at jage bæver. Vi bor rustikt i en ældre elgjagt-hytte med et stort fællesrum, et lille køkken og et enkelt soveværelse. Der er ikke rindende vand og lokummet er en passende afstand fra hytten. Ægteparret Troels og Else-Marie får tilbudt soveværelset imens vi andre sover sammen i det store rum. Der bor vi så 5 voksne mænd og en Cocker spaniel og min hund Maddie.
Bæverjagt foregår oftest som anstandsjagt. Proceduren er at man finder et aktivt bæverbo og så forsøger man at skyde én af de fastboende bævere. Bæverne er nataktive så det vil sige at man starter tidligt om morgenen med at sidde på anstand tæt på boet eller endda oven på boet, fordi bæverne er ude at spise og kommer retur til boet. Om aftenen sidder man så lidt væk fra boet for da ligger bæverne jo inde i boet. Hvis de hører eller oplever at der er fare på færde kan de dykke langt ud eller slet ikke komme ud, så der skal man gå lidt mere forsigtigt på post. Der kan jo altid dukke bævere op, så man skal være klar og være forberedt på at skyde når chancen byder sig. Hvis bæveren føler sig truet dykker den hurtigt og klasker med halen så der lyder et ordentligt plask! Det advarer alle andre bævere og så kan jagten godt droppes i den del af åen…
Jagten foregår i april/maj måned og starter så snart at isen bryder. Bæverhunnerne er jo drægtige med unger og de føder typisk i slutningen af maj så det er derfor at man jager dem lige på dette tidspunkt. Det betyder at man kan skyde alle bævere man ser og skal ikke passe på at man skyder en hun fra dens unger. Dog skal man sørge for at skyde enlige hanner væk fra boet. Det vil sige at hvis man skyder en gammel hun ved et bo, så er der sikkert en gammel han som vil fortsætte med at bo der. Han kan finde på at holde andre bævere væk, så det vil være bedst også at skyde ham.
En bæver i vandet er ikke noget stort mål og afstanden kan endda være kort, rigtig kort! Dvs. at man skal øve sig på at skyde på korte hold og det er vigtigt at have styr på hvordan kuglebanen er på den kugle man skyder med. Derudover skal man også passe på at bæveren jo kan synke eller drive ned af åen hvis man skyder den i vandet! Det er der to løsninger på, enten tager man en lille fiskestang med eller også bliver man våd… OG kold!
Den svenske natur er helt fantastisk på dette tidspunkt og om morgenen ser vi tit både urfugle og tjur. At sidde dér midt i naturen og høre tjurkokken kalde fra toppen af træerne imens man venter på at bæverne skal dukke op er en ubeskrivelig oplevelse. Sjældent har jeg været et sted hvor at der er så stille og så meget ro. Jeg sad en morgen og oplevede hvordan åen langsomt frøs til i løbet af morgenen og da solen så kom frem så forsvandt den tynde is i takt med at solen skinnede ned på åen. Den morgen så jeg både tjur, odder og bæver. Det var en morgen som jeg vil huske længe!
Den lille bæver sidder der endnu og min puls er rolig og sigtet falder midt på kroppen af det lille dyr. Jesper har forklaret at når bæverne sidder på land, så er det bedst at sigte lige midt på dyret for så risikerer man ikke at de hopper i vandet med en hjertekugle for blot at dykke og forsvinde. Ved et skud midt på kroppen giver kugleslaget en bedre dræbende effekt. Dette er information som altid er vigtigt at huske når man jager en ny art. Jeg kom da også til, instinktivt kortvarigt at sigte på brystregionen men efter gode lange instruktioner hjemme i hytten, husker jeg Jespers formanende ord og sigter lige midt på dyret… Skuddet går næsten uden at jeg lægger mærke til det og bæveren bliver slynget til jorden, stendød! Den spjætter en enkelt gang men ellers rør den sig ikke… Den perfekte afslutning på en aften der havde budt på flere “lige ved og næsten” chancer. Vi havde set eller hørt ca. 6 forskellige bævere den aften så vi havde helt sikkert fundet et lille smørhul dér, lige midt i den svenske ødemark!
Jeg skal helt sikkert tilbage en dag…
