Polen 2021- Fotografens første buk
Bukkejagt i Polen og særligt i maj, er altid noget helt særligt for mig!
Jeg har efterhånden været flere forskellige steder i Polen og kun ét eneste sted var så godt at jeg simpelthen blev nødt til at komme tilbage igen!
Lidt for ofte føler jeg at når vi står den sidste dag med protokollen, så er der simpelthen for mange små og unge bukke imellem dem som er belvet nedlagt… Dette ene revir hvor jeg var for et par år siden var helt anderledes! Ikke nok med at guiderne omhyggeligt kiggede på bukkene for at vurdere deres alder og størrelse, inden vi fik lov til at skyde, nej vi endte også med ca. 40 bukke på paraden hvoraf jeg nok ville skyde dem alle sammen igen, hvis det var muligt!
Derfor var det med stor glæde at jeg sammen med en lille håndfuld af mine bedste venner kunne tage af sted på bukkejagt, til netop dette revir!
Jagten var arrangeret af Henning Olsen fra Buhls & Gamekeeper jagtrejser og faktisk min første jagtrejse i over et år, ovenpå en lang og kedelig Corona nedlukning…
Jeg endte med den samme guide som jeg havde for et par år siden og Jan og jeg faldt straks ind i vores venskabelige og hyggelige facon. Jan talte meget lidt tysk, men med et par gebrokne polske gloser fra mig og en hel masse volapyk tysk, så kunne vi nærmest føre lange samtaler…
Jagtområdet var en sammenslutning af tre forskellige jagtklubber og terrænet var helt perfekt til råvildt. Masser af små markstykker med forskellige afgrøder og så store områder af brak, mose og u dyrket engstykker. På tre dages jagt tror jeg at jeg så over 200 forskellige bukke og det viser bare at den polske natursammensætning er et paradis for rådyr!
Den første aftenpürsch blev brugt på klassisk polsk manér, nemlig med at køre temmelig meget bil for at kigge på forskellige ”hotspots” som Jan kendte til. Jan var præsident i en af jagtklubberne og derudover havde han arbejdet i skovene i over 45 år. Han kendte dette område særdeles godt og det var tydeligt at vi kørte temmelig hurtigt fra et område til et andet. Derefter parkerede han bilen og vi pürschede os så rundt for at kigge på de forskellige enge og åbne stykker. Vi så masser af bukke denne første aften, men vi skulle helt hen til solnedgang, før der var en afskudsbar buk indenfor skudafstand…
Vi havde sneget os helt ud på en stor eng med skov på alle sider. Der gik mindst 20 rådyr rundt om os og det største problem var egentlig blot at vi skulle beslutte os for hvilken buk var stor og/eller gammel nok. I hælene på jan og jeg gik min gode ven og fotograf Mathias, som faktisk også er en ivrig jæger. Mathias har ikke skudt ret mange bukke, så jeg havde faktisk besluttet mig for at han skulle have lov til at nedlægge den første buk! Mathias vidste ikke noget om denne plan og da Jan og jeg besluttede os for at vi ville skyde en god afskuds 6-ender, som gik og essede bare 100 meter fra os, tændte jeg det lille GoPro kamera mens Mathias filmede bukken med det store kamera…
Jeg forklarede situationen til kameraet og sagde at Mathias skulle skyde bukken. Det udtryk han fik i ansigtet da han forstod at han skulle skyde, var simpelthen så fantastisk! At se så meget glæde og spænding var lige præcis det jeg havde håbet på og med hamrende bukkefeber i os begge to, byttede vi riffel og kamera… Jeg zoomede ind på bukken i kameraet mens Mathias gjorde sig klar med riflen som allerede lå klar i skydestokken.
Jeg har efterhånden skudt mange bukke og oplever rigtig sjældent bukkefeber inden selve skuddet. For mig kommer de rystende hænder og hamrende hjerte oftest bagefter, så jeg blev faktisk overrasket over hvor meget bukkefeber jeg oplevede på Mathias’ vegne!
Bukken gik og essede i det halvhøje græs og stod ikke stille eller godt nok til et skud, så det tog mange lange minutter før der endelig opstod en fornuftig skudchance…
Da bukken endelig stod med siden til og med højt løftet hoved, hviskede Jan og jeg begge to til Mathias at han skulle skyde…
Det tog ikke mange sekunder før skuddet lød og mens ekkoet rullede tilbage fra skovkanten var bukken væk! Alle de andre rådyr på engen stod som forstenet et par sekunder, men så foresatte de med at esse…
Mathias havde netop skudt sin første polske buk og med store øjne og rystende hænder sikrede han riflen og både Jan og jeg kunne lykønske ham!
Efter et par minutter, gik Jan retur efter bilen og Mathias og jeg kunne sammen gå frem mod bukken. I det høje græs var det svært at finde ham, men efter lidt søgen frem og tilbage, kunne vi sætte os og beundre den fine gamle buk. Mathias var lykkelig og jeg må ærligt indrømme at jeg var sindssygt stolt af den unge mand… Jeg har kendt Mathias siden han var en lille knejt og at have været en del af hans allerførste polske buk, var for mig, en kæmpe oplevelse!
Mens Jans ældre Nissan trillede over græsengen og med nattergalen og gøgen som lydkulisse, sad Mathias og jeg i det høje græs og bare sugede hele oplevelsen og solnedgangen til os… Mathias sagde ikke meget, men en gang imellem er ord slet ikke gode nok til at forklare en følelse… Jeg vidste præcist hvordan han havde det og selv i stilheden var der et sammenhold, som jeg kun tor vi jægere forstår…
Efter den traditionelle dåb af en ny riffeljæger, med blod i hovedet og græsstrå i munden på bukken afsluttede vi den første jagtaften og med højt humør brugte vi resten af aftenen på at trille rundt og bare kigge på bukke. Vi var vist alle fyldt op med jagtlykke og med tre dages jagt foran os, havde vi ikke travlt…
Hvordan de næste dage forløb, kan du læse mere om henover de næste par dage, lige her på bloggen og til sin tid se i filmen, som vil blive vist på www.huntersmagazine.tv
Knæk & Bræk!
