Udstyr til Azerbaidjan- Våben, ammo og optik

Her to dage før min afrejse til Azerbaidjan, er jeg så småt ved at have lagt alting frem og har gennemgået alle mine kontrollister. Sidste punkt er våben, patroner og optikker.

Til denne tur har jeg valgt en, for mig, helt ny kaliber nemlig .300 Blaser Magnum. Riflen og piben har jeg lånt fra Blaser og piben skal sidde i et R8 Professional succes system.

I de stejle bjerge hvor Dagestan Turen lever, vil jeg nok blive udsat for et relativt langt skud og selvom jeg altid har elsket min trofaste .270’er, så må jeg indrømme at jeg savnede lidt mere “power” da jeg var i Kirgisistan. De forskellige bjerggeder er faktisk forbløffende store og stærke dyr og en eftersøgning i bjergene kan vise sig at være direkte håbløs, hvis det første skud ikke sidder som det skal! Derfor valgte jeg til dette eventyr, at opgradere kaliberen til en hurtigere og tungere kaliber som så også kan sende en hurtigere og tungere kugle afsted!

Efter at have skudt med riflen og piben i et par måneder føler jeg mig tryg ved valget og det gode ergonomiske greb om kolben via hullet, lige bagved pistolgrebet, giver mig et rolig og trygt aftræk. Jeg kommer forhåbentligt kun til at afgive ét enkelt skud og så gælder det om at føle sig stabil og tryg!

Kaliberen .300 Blaser Magnum er en videreudvikling fra Blaser i tæt samarbejde med NORMA. Målet var at lave en kaliber og patron med bedre præcision end andre velkendte .300’ere, f.eks. .300 Win Mag. Ved grundig afprøvning og research blev .300 Blaser Magnum født og med en stejlere skulder (30 grader) på hylsteret var målet nået.

Jeg har valgt at skyde med Blasers “CDC” kugle, som er en blyfri kobberkugle. Den vejer 10,4 g og har en anslagsenergi på 4062J på 100 meter. Jeg har valgt en blyfri kugle af to årsager: For det første kan jeg godt lide tanken om at skyde med blyfrie kugler. Uanset hvordan vi vender og drejer sagen om bly i jagtammunition, så er bly bare ikke et sundt metal! Jeg kan godt lide tanken om ikke at efterlade bly i hverken dyr som skal spises eller i jorden bagved!

For det andet, så kan jeg ikke forestille mig andet end at blyholdige riffelkugler snart bliver forbudt! Derfor kan vi vel lige så godt begynde at vænne os til blyfrie kugler. Denne tur giver mig anledning til den perfekte test af disse kobberkugler og jeg er spændt på at se hvordan en Dagestan Tur vil reagere på den!

Riflen er udstyret med en aftagelig bipod, som nemt kan ligge i en bukselomme eller i rygsækken. Det betyder at jeg sagtens kan skyde uden brug af bipoden, men jeg formoder at jeg vil blive glad for de små støtteben da den er nem og hurtig at montere og giver en rigtig stabil platform hvis jeg skal sigte ved hjælp af sten eller lign…

Jeg hører ofte jægere sige at kaliber, kuglevalg osv. er ligegyldige aspekter i forhold til at placere træffet korrekt på dyret… Det er jo for så vidt også rigtigt, men hvad der er lige så vigtigt, for mig, er fornuftig optik! Uden en god håndkikkert, opdager man aldrig dyrene og uden et godt spotting scope, så er man nærmest prisgivet i bjergene!

Til denne tur har jeg pakket min gamle trofaste håndkikkert med indbygget afstandsmåler, nemlig min Zeiss Victory RF 10×56. Den er en snert til den tunge side og jeg savner virkelig en vinkelmåler i den, men jeg ved at jeg kommer til at skulle kigge igennem denne kikkert i timevis og det er stadig den bedste kikkert jeg har sat for øjnene! Kikkerten sidder i en sele, så den er fastspændt på mit bryst og derved hænger den ikke og dasker når vi skal ride eller kravle op af de stejle bjerge.

På riflen har jeg fået lov til at låne en Zeiss V8 2,8-20×56 sigtekikkert. Den har et ASV+ kliktårn og jeg har haft masser af tid til at få afprøvet den korrekte ring og kuglens kuglebane og jeg kan med ro i sindet skyde ud til 500 meter med denne monteret på riflen!

Til sidst er der spotting scopet. Et fuldstændig uundværligt stykke optik, når man jager i bjergene! Oftest ser man dyrene på lang afstand og det er derfor vigtigt at man på den lange afstand kan vurdere om der er afskudsbare bukke i flokken. Hvis man skal investere timelange opstigninger af stejle bjergsider, blot for at komme så tæt på at man i håndkikkerten kan konstatere at der ingen gamle bukke er i flokken, så har man spildt masser af kræfter og timer som man kunne have sparet ved at have et godt spotting scope i rygsækken! Jeg har fået love til at låne et Zeiss Dialyt 18-45×65 scope og det var samme model som jeg havde med i Kirgisistan. Der er mulighed for at sætte kikkerten på et lille stativ, men i Kirgisistan brugte vi det mest uden stativ, vi lagde den blot på en rygsæk eller kiggede i den med støtte fra en sten. Kikkerten er lang og lige og passer fint ned i en stiklomme på min rygsæk.

Som sagt så kender jeg riffel, kaliber, patron, kikkerter og sigtekikkert rigtig godt og jeg føler mig helt tryg ved “Pakken”!

Den fysiske men også psykiske hårde jagt som jeg står overfor, stiller høje krav til mig som skytte! Jeg kan nu, med min tillid til grejet, fuldt ud koncentrere mig om at trække vejret roligt, udvælge den rigtige buk og forhåbentlig få afsendt den ene perfekte kugle til et af mine helt store drømmetrofæer!

2 dage tilbage, jeg kan næsten ikke være i mig selv af bare spænding!!!

Knæk & Bræk!