Fynsk gåsetræk!

“Hvis man skal kunne komme til skud skal man møde op i waders!” Sådan sluttede den absolut last-minute invitation som jeg fik i tirsdags! Invitationen bød på gåsejagt på et oversvømmet område på godset Ravnholt på Fyn. Igennem de sidste par dage havde skytten Peter og skytteeleven Kasper observeret hundredvis af grågæs som om aftenen trak til det oversvømmet område.

Jeg er vild med trækjagt på vilde fugle, så selv om jeg ikke lige ejede et par waders, så skulle det ikke stoppe mig! Efter et hurtigt pitstop i min lokale jagtbutik, Aktiv Fritid i Køge, så var jeg på vej til Fyn!
Vejret var flot med spredte skyer og let vind. Vi var 11 mand og langt de fleste var iklædt waders. Spændingen var høj og da vi kørte ud til engstykket gik snakken lystigt om store flokke af gæs som på stive vinger ville komme svævende ind over os…

Fremme ved det store vandområde, blev skytterne hurtigt fordelt og jeg fik en post op ad et gammelt træ. Jeg kunne stå i læ bag ved dette og træet ville dække mig for gæssene når de forhåbentligt ville komme ind i modvind. Resten af skytterne blev posteret langs det oversvømmet læhegn og vi stod dermed på en lang linje, så vi kunne skyde frit for hinanden.

Maddie stod et øjeblik i vand til midt på kroppen, men efter lidt opmuntring fik jeg hende op i træet så hun i det mindste kunne sidde der,  i nogenlunde dækning og tørfodet.

Udover de hundredvis af ænder som svømmede rundt mellem de udgået og snørklede gamle træer var der helt stille. Ændernes rappen var den eneste lyd, mens vi alle stod og lyttede efter gæssenes hæse gakken… Vi skulle ikke vente længe før de første små flokke af grågæs kom sejlende over vores hoveder! Efter et par runder hvor de store fugle tabte højde ved hver rundtur, var de endelig i så lav en højde at vi kunne skyde. Jeg stod helt klar, da der kom to flokke over mig. En på hver side af det træ jeg stod ved og selvom alle de andre skytter skød, kunne jeg simpelthen ikke finde ud af at få afgivet et eneste skud! De store fugle steg hurtigt, på knirkende vinger og med store plask faldt de ramte fugle ned i vandet rundt om os… En enkelt anskudt gås landede kort fra mig og da jeg alligevel ikke havde afgivet et skud, sendte jeg Maddie efter denne fugl! Gåsen forsøgte at svømme væk og lige som Maddie skulle til at tage den, dykkede den! Efter en kort svømmetur fik hun dog fat i den og svømmede stolt tilbage mod mig. Det blev ikke til den sædvanlige fine siddende aflevering, men blot en apportering til hånden. Med den store fugl i hånden, så Maddie og jeg kortvarigt på hinanden… Jeg nåede lige akkurat at gennemskue hendes udtryk i de mørke øjne, før hendes lange blik blev rettet over mod alle ænderne… Jeg nåede ikke at stoppe hende, inden hun i lange spring igennem vandet strøg mod de fristende ænder! Jeg forsøgte at fløjte hende stop, men hendes jagtiver tog vist over, eller også havde hun vand i ørerne, for hun reagerede ikke… Jeg vadede retur med gåsen til træet, mens Maddie fik løbet lidt energi af… Efter et par minutter kom hun dog retur og blev sat tilbage op i træet…

Nu var aftenhimlen ved at være godt fyldt op med gæs og deres hæse gak gak og knirkende vinger larmede så meget at jeg blev nødt til at skrue ned for mine hørepropper! Der var gæs alle steder og selvom alle skytterne skød lystigt, så ville de gæs bare ned på vandet! En enkelt flok kom lige over mit træ og jeg lavede min første double på grågæs! Fuglene landede med store plask mellem de krogede grene i vandet. Der var ikke lang tid til at tænke over succesen før der kom en virkelig stor flok gæs! Der var måske knap tusind gæs i luften og de hang over os mens de forsøgte at tabe højde… En enlig gås kom lavt henover mig og selvom jeg instinktivt afsikrede bøssen og svang efter fuglen, stoppede jeg, da mit skud nok ville afskrække den store flok som var på vej ned.. Maddie kiggede bebrejdende på mig men kiggede igen op i himlen hvor både ænder og gæs var alle steder!

De mange gæs tabte højde og passerede over den modsatte ende af skyttekæden hvor skuddene bragede løs! I det samme kom der en lille svævende flok gæs ind over mig, midt mellem den næste skytte og min post og disse fugle hang nærmest stille i luften med lange stive vinger… Jeg skød først en gås og dernæst én til som plaskede ned mellem os! Gæssene var så langt nede, at de så ud som om de havde svært ved at få højde igen og mens jeg fik fumlet endnu en patron i løbet, passerede en gås langs med min post! Det var et rent sideskud og selvom gåsen ikke fik taget højde, så fik den dog opbygget fart! Jeg huskede et gammelt råd fra en rutineret gåsejæger, som havde forklaret mig at man skal ikke skyde for at ramme selve gåsen. Man skal derimod sigte for at ramme halsen og hovedet og med dette råd rungende i hovedet svang jeg lidt ekstra frem og mens skuddet og mundingsflammen kortvarigt blændede mig, faldt gåsen stendød mod vandet…  Endnu en double og så endda 3 gæs nedlagt ud af samme flok i 3 skud! Jeg var glad og stolt og samtidig kunne jeg høre de andre skytter grine og råbe til hinanden, vi morede os vist allesammen!

Lige så pludseligt som gæssene var kommet, lige så pludseligt var trækket forbi! I det tiltagende mørke var der ikke flere gæs i luften og aftenstilheden blev kun afbrudt af alle de forskellige ænder som stadig fløj rundt. Mens jeg lige kunne ane skeændernes karakteristiske profil i luften, så lød der rundt om mig de små “plump” når krikænderne lod sig falde ned på vandet.

Da skytten råbte at vi stoppede fik Maddie lov til at apportere frit og jeg kunne glæde mig over at hun spontant svømmede ud og hentede de gæs som lå på vandet og mellem grenene. Jeg tror ikke hun som sådan havde markeret de faldne fugle, men blot svømmede efter de store silhuetter som lå og flød højt på vandet.

Som alle skytterne samlede sig, snakkede alle i munden på hinanden! Alle havde skudt gæs og alle havde haft en fantastisk aften med et syn som jeg tror vi vil mindes i mange år, nemlig synet af tusindvis af vilde grågæs imod den sene september aftenhimmel…

Vinden havde skubbet en del af de nedlagte gæs henover vandet op langs sivkanten, hvor vi kom fra, så sammen med min gode ven Christian og skytteeleven Kasper, afsøgte vi lige sivene med Maddie og Kaspers labrador. Mens hundene ivrigt sprang inde i sivene, gik vi med pandelamper og lygter og søgte ud over vandspejlet. Med et, skar lyden af baskende vinger og Maddies højlydte halsen igennem aftenstilheden og ud af sivene kom der en anskudt gås baskende henover vandet! Da fuglen så os tre mennesker, dykkede den og svømmede forbi os, tilbage ud mod midten af søen… Skytteeleven var den eneste af os tre som var bevæbnet og med lygterne lysende på den dykkende fugl forsøgte vi råbende at få styr på en tilspidset situation! Det var nu helt mørkt og denne fugl skulle have et fangstskud. Vi blev dog nødt til at være sikre på at alle skytter var i land og vi skulle være helt sikre på at de to sorte hunde også var et sted hvor de ikke kunne risikere at blive ramt! Kasper pegede på fuglen og var klar til at skyde så snart den ville stikke hovedet op af vandet og i vores lygter kunne jeg se at Maddie havde optaget forfølgelsen af gåsen! Kaspers labrador kunne vi ikke se og mens vi alle tre råbte instrukser til hinanden skulle den stakkels elev stadig holde hovedet koldt… Maddie var nu på højde med ham og i det samme så jeg labradoren komme ud af de samme siv… Nu hvor vi vidste hvor alle mennesker og hunde var henne, kunne Kasper endelig få lov til at få afgivet skuddet inden gåsen også var kommet for langt væk! Da gåsen stak hovedet op, faldt skuddet og fuglen vendte om på ryggen… I lygteskæret padlede de lyserøde fødder i en sidste dødskrampe og Maddie var over den med det samme og returnerede til mig med stolt løftet hoved! En spændende situation som endnu engang beviser hvor vigtig sikkerheden er når man “bare lige skal afsøge nogle siv”… Hvis der havde været skytter spredt ud over hele søen eller hunde i vandet ville der nemt kunne opstå en farlig situation og skytteeleven viste flot overblik og formåede at holde hovedet koldt…

Hjemme i slagtehuset blev aftenens resultat lagt op og med de 26 flotte gæs på bordet blev der blæst over dem. Jagthornet gav en skøn klang i det lille slagtehus og alle skytterne stod med blottet hoved og jeg tror vi alle afspillede vores egen lille film i hovedet om gæs på stive vinger i silhuet mod aftenhimlen…

TAK for en skøn spontan jagt som jeg sent vil glemme…

Knæk & Bræk!