skip to Main Content

Vil du med på drivjagt i Polen?

Drivjagt i Polen

Drivjagt er for mig, en af mine absolut yndlingsjagtformer!

Når de små hunde, med skinger halsen, løber igennem skoven og man kan høre de ophidset drivere råbe og skrige for at få vildsvinene til at flytte sig, så banker mit hjerte med en helt særlig rytme!

Drivjagt i Polen
En polsk hundemand!

Jeg elsker den stemning der hersker mellem såterne når skytterne mødes og med rødblusende kinder, fortæller om spændende situationer! Når vi står rundt om et polsk bål og spiser brankede pølser, som vi selv har grillet med en snittet pind og når man kan skære igennem den spændte stemning over parolen hver morgen, ja så er man på rigtig drivjagt!

Drivjagt i Polen
Hyggelig frokost i skoven!

I år skal jeg lave en jagtfilm fra en klassisk polsk drivjagt. Jagten arrangeres i samarbejde med Buhls jagtrejser og vil finde sted på en af deres velkendte og velbrugte jagtforenings revirer nemlig: “BIELIK”.

Reviret ligger helt oppe i det nordvestlige Polen og det betyder dejlig kort transporttid! Vi skal jage: Vildsvin, kronvildt, dåvildt, råvildt og ræv!

Nøgletal:

  • Jagten er planlagt til d. 15.-17.11.18. Man kan ankomme fra d. 14.11. og der er mulighed for at blive til d. 18.11. mod merbetaling for en ekstra overnatning.
  • Pris: Nedsat til kun 6.900 kr.!
  • Afskydning efter prisliste.
  • Statistikken viser at man kan forvente ca. 40 stykker vildt fordelt på 12 skytter.

På jagten vil Henning Olsen fra Buhls jagtrejser være rejseleder.

Vil du med og mærke spændingen brede sig i kroppen når en rotte vildsvin kommer buldrende igennem skoven? Elsker du også den sociale del af en drivjagt og har du et par gode røverhistorier som skal fortælles? Har du altid drømt om at prøve en drivjagt, men mangler du en gruppe at rejse med?

Kort sagt: Vil du med os på drivjagt?

Så skriv til mig, så sender jeg flere oplysninger: jacob@kamman.dk

Knæk & Bræk!

Drivjagt i Polen
Polsk Keiler!

 

 

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top