Drivjagt i Kroatien

For et par uger siden fik jeg pludselig muligheden for at deltage i en drivjagt i Kroatien! Et helt nyt jagtland for mig og med udsigten til store keilere og endda også sjakaler på paraden, tog det mig ikke lang tid at sige “JA TAK!”

Rejsen var arrangeret af Diana jagtrejser og sammen med et par gode venner og nogle jægere som jeg ikke kendte i forvejen sad jeg hurtigt i et fly til Zagreb!

Jeg har hørt historier fra Kroatien om store parader og især store gamle keilere, så forventningerne og forhåbningerne var helt i top… Det hele startede ellers ikke så godt, da vi stod i Zagreb lufthavn med kun én riffel, nemlig min!

Resten af de 7 rifler var stadig i Frankfurt og ville efter planen først blive leveret dagen efter kl. ca. 10!

Vores guide Gregor, ringede rundt til både flyselskab og den jagtklub hvor vi skule jage og en god plan blev hurtigt stukket sammen. Turens første jagtdag skulle gennemføres med lånte rifler og så kunne vi afhente de manglende om aftenen, efter jagten. Gregor snakkede rigtig fint engelsk og tog fuld kontrol over den ellers irriterende situation og i samlet flok kørte vi mod hotellet.

Første jagtdag skulle foregå i lavlandet og vi var blevet advaret om at pakke gummistøvler, da regionen havde fået usædvanlig meget vand de sidste par uger! Vi passerede adskillige oversvømmet floder og overalt hvor vi så hen, stod der vand i skovene, på markerne og selv inde i byerne!

Første såt var en udfordring med alt det vand og hverken svinene eller driverne kunne, eller ville, gå der hvor såten ellers skulle foregå!

Der blev skudt et par vildsvin og selvom de mange hunde havde gode drev, så løb de fleste svin ud af såten og væk fra skytterne!

Efter en hyggelig og god frokost i en gammel bjælkehytte, fortsatte dagen i et stort skovområde, omringet af en enorm mose. Jeg fik en post midt i mosen, på et lille spor. Skytterne stod spredt i både skoven og mosen og driverne ville starte lige så spredt. Derfor kunne der komme svin fra alle sider og jeg forsøgte at finde en god position, i forhold til mulige skudsteder og de mange veksler…

Minutterne før et drev, er for mig, altid enormt intense… Jeg prøver at forestille mig hvor dyrene vil komme løbende og jeg prøver at visualisere hvor jeg kan skyde forsvarligt til dem… Mit hjerte banker og optimismen er helt i top, nu kan drevet begynde!

Driverne startede samtidig og efter få råb, startede mange af de ca. 30-40 hunde op med hidsige drev! Der var mange forskellige hunde, lige fra små terriere til langbenede foxhounds og de var både gode og ivrige! Jeg kunne ikke lade være med at stå med et lille smil på læben, mens der var 3-4 forskellige drev rundt om i såten og de hidsige hundes skingre hals ekkoede mellem de dybere råb fra driverne. Enkelte skud lød rundt omkring og pludselig kunne jeg høre en gryntende gris nærme sig min post… Der var 2-3 hunde efter den og jeg kunne tydeligt høre at den gik lidt frem og tilbage for at finde et sikkert sted at passere det åbne spor jeg stod på. Jeg stod 3 meter fra buskadset og jeg kunne se grisen i glimt, mellem de tætte grene… Den var ikke som sådan bange eller presset af hundene som ellers løb rundt om den og gøede hidsigt!

Det var en stor gris og den var alene, så min puls steg hurtigt, mens jeg forestillede mig en kæmpe kroatisk keiler, som ville komme ud lige der hvor jeg stod! Efter et par minutter, så det ud som om grisen havde besluttet sig for en rute og med resolutte skridt travede den direkte imod mig… Jeg stod klar med riflen, men jeg kunne ikke skyde imellem alle grenene og hundene var hele tiden tæt på den store gris! Ligesom den skulle bryde ud af buskadset, kiggede den op og på bare to meters afstand, stirrede vi hinanden lige ind i øjnene!

Jeg kunne se i sigtekikkerten at det var en so og den røde prik i kikkerten hvilede lige midt i panden på grisen! Jeg ville ikke lade den komme tættere på, men jeg var heller ikke tryg ved at skyde når hundene var lige bag grisen! Heldigvis drejede soen af og løb nu med hele siden vendt mod mig… Afstanden var stadig kun ca. 3-4 meter og så snart jeg havde sikret mig at hundene var bag efter grisen, skød jeg!

Jeg så kuglen ramme lige bag skulderen og med blodet strømmende ud af siden, fortsatte den ca. 20 meter før jeg kunne se hundene kaste sig over den og ruske i den døde gris!

Min første kroatiske gris var en realitet, men der var ikke meget tid til at stå og funderer over situationen, for i denne såt var der MANGE svin! Hundene havde konstant drev og store rotter af svin listede rundt i mosen og i skoven! Enkelte store enlige keilere holdt hårdt og de begyndte først at løbe når hundene var helt tæt på!

Der kom dog ikke flere vildsvin forbi min post, men vildsvinefeberen rasede i mit blod og da vi alle samledes igen, var det med store smil og spændende historier fra næsten alle skytterne!

Det var blevet helt mørkt og mens vi stod og varmede os ved et stort bål, kom hundefolkene dryssende i takt med at deres hunde var blevet samlet op…

Vi havde desværre ikke tid til en decideret parade, da vi skulle i lufthavnen for at opsamle de manglende rifler, så med hjertelige hilsner og takketaler, forlod vi de hårdt arbejdende drivere og hundefolk.

Turens anden og sidste jagtdag skulle foregå i nogle høje bakker, som nærmest kunne betegnes som bjerge. Vi kørte igennem store skovområder og stejle bakker og alle steder hvor vi kiggede, kunne vi se tydelige tegn på vildsvin!

Heroppe i højderne var der ingen oversvømmelser, men derimod sne og solen skinnede smukt på det hvide underlag…

Endnu engang var driverne mange og hundeflokken endnu flere og såterne var fulde af vildsvin! Hundehalsen og drivernes råb gav genlyd i de stejle bakker og selvom der var mange svin, så måtte vi konstatere at kun 8 skytter, ikke kunne dække de enorme såter ordentligt af… Flere gange kunne jeg høre drev som fortsatte kilometer efter kilometer, uden at drevet kom i nærheden af en skytte. Store såter, kræver mange skytter og disse “bjerge” kunne ikke drives af på anden måde…

Jeg så vildsvin i dagens første to såter, men ingen reelle skudchancer bød sig… Først i dagens og turens, sidste såt skulle jeg få en chance. Jeg havde trukket mit yndlingstal, 7 og posten var på en bred vej, med front mod en lang højderyg.

Det var en sidepost og jeg kunne se adskillige veksler, som løb fra den stejle bakke og direkte ned over den vej som jeg stod på. En rigtig fin post og med sommerfugle i maven gjorde jeg mig klar… Jeg målte forskellige afstande ud, da jeg havde frit skud helt ud til ca. 400 meter, på begge sider.

Drevet begyndte og selvom en del hunde ikke helt var kommet retur fra de første to drev, så var der hurtigt drev med vildsvin! Efter få minutter kunne jeg ikke længere høre hverken drivere eller hunde, men udelukkende den lille flod som løb bag mig som rislede og så ellers stilhed… Sådan stod jeg længe med tilbageholdt åndedrag indtil jeg pludselig kunne høre hurtige skridt og raslende blade igennem skoven… Ned af bakken kom der en stor og gylden farvet gris, med kurs lige mod mig! Grisen var ikke skræmt og luntede bare derudaf med små grynt. Den stoppede engang imellem og med store udslået ører, både lyttede, snusede og kiggede den sig godt for! Jeg satte mig ned på knæ og i sigtekikkerten kunne jeg se at det var en so. Hun fortsatte kursen imod min post og jeg kunne se at vekslen som hun travede på, løb direkte over den lille bæk, foran mig og så videre i skoven bag mig… Jeg har en god portion respekt for store vildsvin og især keilere og gamle søer, da de nemt kan finde på at angribe! De er jo ikke som sådan aggressive, men de er ikke bange for noget som helst og derfor kan de lige så godt finde på at angribe, som de kan stikke af…

Soen var nu inde på ca. 5 meter og jeg sad stadig midt på vejen, lige i midt i det store dyrs rute… Jeg sigtede den lige ind i panden og håbede på at den ville dreje af eller i det mindste tilbyde mig et skud i brystet… Soen gik med hovedet sænket og jeg indså at den ikke havde tænkt sig at dreje, stoppe eller andet, den skulle bare ud af såten!

Da den nåede til den lille bæk foran mig, bare 3 meter væk, turde jeg ikke vente længere og i skuddet satte den gyldne gris sig på maven og lå et par sekunder og sitrede… Så trillede den om på siden, sparkede et par gange med de korte ben og så var der igen helt stille i skoven!

Efter en halv times tid kom der en driver forbi med to hunde, som var tydeligt trætte efter en lang jagtdag. De kunne lige akkurat hidse sig op til at bide lidt i soen, men ellers satte de sig ud på vejen og var ellers klar til at blive samlet op. Det blev vi også og tilbage ved hytten, samledes vi alle til parade, bål og en traditionel frokost, med suppe, vildsvinepølser og masser af den lokale Slibovitz!

Et par gode dage var slut og selvom vi ikke havde haft så meget held den første dag og selvom vi heller ikke havde skudt særlig mange vildsvin, så var Kroatien et fantastisk jagtland og jeg skal helt sikkert snarligt tilbage, for her er der masser af vild natur og mange vildsvin! Såterne er store, så der skal være nok skytter, men under de rette omstændigheder, er jeg helt overbevist om at man kan opleve store parader, med gamle grise!

Knæk & Bræk!