Anmeldelse af Siccaro SupremePro dækken
Som lille dreng kan jeg huske at min far kom hjem fra en rypejagt i Norge. Her fortalte han ivrigt og en smule overrasket om at de norske jægere havde dækkener som de gav deres settere på, hver gang der var ophold i jagten. Dette var fordi at de havde oplevet at hundene hurtigt blev kolde, især hvis de var våde og derfor gik de ligeledes hurtigt ned i tempo og kunne ikke holde til at gå en hel dag på jagt, oppe i fjeldet.
Dette er nok 30 år siden og dengang så jeg rigtig sjældent nogen danske jægere give deres jagthunde ”tøj” på. Frokosterne blev dengang ofte indtaget ude i skoven, rundt om et bål og mens jægerne sad og varmede sig rundt om bålet, var de fleste hunde bundet til træer hist og her. Efter fars oplevelse i Norge købte han en flot knaldrød strikket trøje til min lille gravhund og jeg kan tydeligt huske de andre jægere både grine af os og komme med kommentarer om at rigtige jagthunde skulle ikke have tøj på!
Rigtig meget har heldigvis ændret sig siden da og nu til dags ser jeg mange danske jægere give deres hunde al den opmærksomhed og omsorg, som de har fortjent. Hundene bliver aftørret, får tørre/varme-dækkener på, sidder i varme biler i pauserne og får både vand og mad i løbet af dagen.
Jeg har selv oplevet hvordan min ruhåret hønsehund hurtigt kører træt, især hvis hun er våd og der er pauser mellem såterne eller drevene. Hun bliver stivbenet og det er helt tydeligt at de kolde muskler og led gør ondt og så skal hun lige i gang igen efter en pause. På en drivjagt løber hun mellem 20 og 30 kilometer igennem al slags terræn og i al slags vejr. Jeg overværede engang et maratonløb i København og her blev løberne straks omsvøbt i varmetæpper, så snart de havde krydset målstregen. Hvorfor gør vi ikke det samme for vores hunde ovenpå sådan en lang jagtdag?
Jeg har altid sørget for at mine hunde sidder i en varm bil under frokost eller lignende, men det bliver de aldrig rigtig tørre af. Jeg har før afprøvet forskellige dækkener af fleece, uld og andre materialer. Disse dækkener har virket okay med at holde på varmen, men pelsen har altid været fugtig eller direkte våd.
På vores årlige sneppetur ti det vestjyske, har jeg nærmest konstant to våde eller fugtige hunde og det hjælper ikke på deres fysik og det gavner sikkert heller ikke på den lange bane, når man tænker på gigt og aldrende hundekroppe…
Vi ved det alle sammen godt og det er jo ikke raketvidenskab, men varme, tørre og velpasset hunde holder bare længere og det er jo hele pointen!
Lige siden jeg så ”løvernes hule” på DR for et års tid siden og stiftede bekendtskab med det danske firma Siccaro, har jeg fulgt firmaets rejse. Jeg har længe haft lyst til at afprøve deres tørredækkener og hvis produktbeskrivelserne ellers talte sandt, så var disse dækkener noget som alle hundeejere i hele verden skulle eje!
Sammen med Lissen, som er stifteren af firmaet, fik jeg så udvalgt dækkener til alle tre hunde. Valget faldt på modellen SupremePro da dette dækken er det hurtigst tørrene og helt genialt til våde jagthunde som sidder i bilen under pauser, frokoster og på køreturen hjem fra jagt.
Dækkenerne skulle stå deres prøve under dette års sneppejagt. Her er proceduren temmelig simpel: Far og jeg går langsomt igennem terrænet som veksler mellem lange levende hegn, tætte fyrbeplantninger og så tæt tæt uvejsom mose. Vi plejer at veksle mellem hundene, således at kun én hund er i gang ad gangen. Derfor sidder den anden hund typisk i bilen og venter og her bliver de hurtigt kolde, især når de også er våde. Det er som om at terrænet altid er vådt, ligegyldigt om vi går i flot solskin eller i regnvejr. Mine hunde er altid pladdervåde efter kort tid og især når vi kommer ned i selve mosen, så er mudder, vandløb og våde siv arbejdsmiljøet.
Siccaro påstår selv på deres hjemmeside at dækkenet kan tørre de fleste hunde på under 15 minutter! Jeg kan tilskrive mig dette og det var simpelthen en fornøjelse at skifte hund og så starte med en varm og tør hund som både virkede frisk og ivrig! Min Ruhår Maddie var i starten ikke så imponeret over at skulle pakkes ind i dækkenet, men som weekenden forløb stak hun selv sit hoved ind igennem nakkehullet og det virkede næsten som om at hun godt var klar over at dækkenet betød varme og tør pels!
Selv sidst på turen, hvor dækkenerne var våde og mudret, opsugede de stadig vand fra hundene og hver gang jeg tog dækkenet af en af hundene, havde de tør og varm pels.
Siden vores sneppetur har dækkenerne ligget fast i bilen og de har været brugt ivrigt på andejagter, drivjagter vores lange gåture på stranden.
Siccaro overdriver ikke når de siger at deres dækkener er verdens bedste! Dækkenerne opfylder alle de krav en hundeejer kan stille, især som jæger! Det er en helt fantastisk fornemmelse at give sin kolde, våde og trætte hund et af disse dækkener på og så vide at hunden bliver tør og varm på bare få minutter.
Hvis du har en aktiv jagthund og vil give den verdens bedste julegave i år, så er der kun én ting du skal ligge under juletræet: Et Siccaro SupremePro dækken vil give både din hund og dermed også dig selv et langt, tørt og varmt liv!
Læs mere om Siccaro’s store udvalg af dækkener her: https://siccaro.dk/
Denne anmeldelse er lavet i samarbejde med Siccaro.