2-skuds bukken
I maj måned 2009, var jeg taget på bukkejagt på et revir ved Malbork i Polen. Sammen med Steen Andersen skulle vi optage en bukkefilm og reviret havde lovet os store og gode bukke!
Filmen og rejsen var i samarbejde med Gamekeeper og Kenneth Banke var selv taget med os for at sikre at alt gik godt…
Området omkring Malbork er fladt. Virkelig fladt! Vores jagtrevir var enormt og så langt øjet kunne se, var der store marker, masser af små kanaler og enkelte klatter af træer og levende hegn.
På jagtens allerførste dag fik min guide, min fotograf Casper og jeg, hurtigt kontakt med en buk.
Bukken gik sammen med tre råer ude på en åben mark og mellem os var der en rapsmark som endte i et lille dige. Jeg kravlede i det ler-tunge mudder over 100 meter, for at komme i position ved det lave dige.
Mit tøj, min kikkert og min riffel var smurt ind i det klæbrige mudder, men jeg tror faktisk ikke jeg tænkte så meget over det, for foran mig stod bukken der stadig og essede intetanende videre.
Afstandsmåleren i kikkerten sagde 237 meter hen til bukken. På denne tur skød jeg med en Blaser R8 i kaliber 30.06 og det her var altså dengang at kliktårne til sigtekikkerter ikke var allemandseje! Jeg havde aldrig gået på jagt med en 30-06’er og må ærligt indrømme at jeg nok ikke havde sat mig særligt meget ind i balistikken på denne kaliber og kugle! Jeg var vist så vant til at skyde med min trofaste .270’er at jeg ikke tog afstanden alvorlig nok…
Jeg sigtede højt på skulderen, men ikke over dyret og da skuddet gik, vendte bukken bare rundt og løb forarget væk sammen med de tre råer! Skuddet var gået lige under bukken og jeg så tydeligt kuglen ramme de våde hvedestrå og mudder og vanddråber slog op fra jorden!
Tilbage lå jeg på diget og var både ærgerlig og sur på mig selv! Begynderfejl og en vigtig lektie i at sætte sig bedre ind i balistik og kuglebane, når man skyder med en ny riffel og for mig, en ny kaliber…
Vi fortsatte jagten denne den første morgen og havde kontakt med flere gode bukke, men uden den lille smule jagtheld der også skal til!
Jagten var klassisk Polsk, vi kørte meget i bil og når vi opdagede en buk, så havde den oftest også opdaget os… Så kunne vi ellers prøve at ”snige” os ud af bilen og sætte skydestok og kamera op og bare håbe på at bukken havde tålmodighed med os. Det havde de sjældent! Revirets flade kontur gjorde at bilen var fuldstændig nødvendig! Det var sjældent at beplantningen kunne tilbyde dække nok til at vi kunne pürsche os frem, så bilen blev flittigt brugt…
Jeg kan huske at Kenneth kommenterede min tilbageholdenhed, da vi for måske femte gang så en god stor buk løbe væk fra os! Udfordringen ved at have et kamera med, endda med en stor zoom-linse på er, at kameraet skal være på stativ! Så når jeg havde den afsikret riffel i skydestokken og sigtede på bukken, så skulle jeg tit vente på at Casper havde slået stativet ud, sat kameraet på plads, fået zoomet ind på bukken, stille skarpt og derefter at trykke på REC knappen! AL min tålmodighed blev sat på prøve og sekunderne virkede virkelig som minutter, når man sigter på en potentiel medaljebuk, som stirrer tilbage på en selv! Som Kenneth sagde: ”Jeg havde sgu nok bare skudt!”
Det blev dog ikke til flere skud den dag, men næste morgen stødte vi på den samme buk, det samme sted og alt lige op til skuddet gentog sig…
Jeg kravlede igen igennem den regnvåde tunge ler-jord og fremme ved diget kunne jeg igen måle afstanden til bukken og de tre råer.
Råerne havde vist opdaget at noget var på færde og stemningen var temmelig anspændt! Jeg kunne godt se at jeg ikke havde lang tid tilbage, men omvendt ville jeg heller ikke forhaste mig en gang til!
Afstanden var nærmest den samme som morgenen forinden men denne gang sigtede jeg noget højere… Bukken essede i de lysegrønne hvedeskud men da han løftede hovedet, trykkede jeg på aftrækkeren!
Bukken lagde sig mens braget rullede ud over den flade Polske markjord og tilbage i den opstående sols stråler, hang der en lille sky af vanddråber og hår, der hvor bukken lige havde stået!
Lettelsen var enorm og jeg fik da også et lille anderkendende nik fra min guide som ellers havde brugt hele morgenen på at forbande vores kamera-projekt langt væk!
Bukken var en høj ulige 6-ender og guiden vurderede den til at være en gammel buk som var på retur…
Denne buk kigger jeg ofte på, nu hvor den hænger på min væg og den vil altid minde mig om at jeg skal gøre mig umage, have styr på min ballistik og kuglebane og at engang imellem så får man en chance mere af Diana, når hun er i sit gavmilde hjørne…
Filmen fra denne tur kan du se på Huntersmagazine’s streaming kanal!
Knæk & Bræk!
