Test af “Mojo Critter” – Rovdyrs magneten!

I dag skulle det være! I dag skulle jeg endelig teste en lokke “dims” som skulle være en ren ræve magnet! For længe siden, fik jeg tilsendt en “Mojo Critter” fra webshoppen Jagt og Vildt.dk som jeg skulle afprøve på de danske ræve.

Jeg har set mange Youtube videoer fra Amerika hvor jægerne bruger “Critteren” til at skyde især Cyotes men også ræve. I videoklippene, ser det ud som om at rovdyrene nærmest løber, som hypnotiseret, direkte mod den lille flagrende pels stump! Jeg har glædet mig til at afprøve denne lille maskine og i dag tegnede til at blive helt perfekt! Næsten fuldmåne, skyfri himmel, dyb sne over det hele og et fantastisk revir på Sjælland til at afprøve “Critteren”!

“Mojo Critter” består af en lille pelsbeklædt basestation, et jord spyd og så den lille antenne som har et par pels strimler på spidsen. Med 4 AA batterier installeret i basestationen bevæger antennen sig i periodiske og vilkårlige drejebevægelser og resultatet er en livagtig blafren eller flagren med pelsstykket.

Da jeg i morges kørte igennem det månebeskinnet snelandskab, for at mødes med Jan Bendtsen, kunne jeg allerede mærke sommerfuglene i maven. I går aftes havde jeg talt længe i telefonen med Jan om hvorfor rævejagt er så specielt! Rævene er kloge, de er snu og så er de rigtige opportunistiske rovdyr! Teorien med at blande “Mojo Critteren” med lokkejagt med et kald, er på papiret en simpel, men genial ide… Jan havde fundet et godt tårn til mig, hvor jeg skulle sidde og kigge ud over store græsenge og med både remisser og en stor mose grænsende op til engene, var tanken at rævene skulle lokkes frem til engen ved hjælp af et af mine “Nordic Predator” kald. Når de så ville stå i skovkanten og kigge ud over engene, så skulle de se den lille flagrende pelsstump og så skulle de jo bare styrte direkte mod lokkeren… Derved ville man jo henlede rævens fokus til “Critteren” fremfor at den jo hele tiden ville kigge efter det dyr som lavede lyden og derved også fjerne fokus fra det tårn hvor jeg ville sidde… Fin teori, nu skulle den afprøves i virkeligheden!

Ca. 20 minutter før skydetid gik jeg ud over græsengen ned mod tårnet og indså at det som jeg troede var den perfekte dag, med de perfekte forhold og den perfekte placering, faktisk slet ikke holdt vand! Den konstante men halv-hårde vind, ville nok medføre at de ellers temmelig livagtige bevægelser af antennen ville blive meget begrænset! Derudover stak der mange og lange græstuer op ad den ellers dybe sne og derved ville “Critteren” ikke få den kontrast effekt som jeg havde tiltænkt…

Fremme ved tårnet som stod op ad en lille bæk, som løb ind i mosen, fandt jeg en lille lysning mellem det gule græs og satte “Critteren” fast med det lille jordspyd. Jeg tændte for maskinen og satte mig op i tårnet. Der var stadig et par minutter til at jeg kunne skyde, så jeg sad blot og nød den stille nat med den store, næsten fulde måne højt over mig. I et snedækket landskab hersker der altid en helt særlig stilhed og selvom vinden var kold, så sad jeg lunt og godt med masser af tøj på og mit “Nordic Heat” undertøj skruet op på max varme!

Jeg havde ikke siddet i mange minutter før en ugle kom susende forbi mit tårn, i hovedhøjde med mig! Den passerede mig på bare et par meters afstand og jeg kunne høre fjerene fra vingerne nærmest pibe og knirke mens fuglen manøvrerede i den stærke sidevind! Uglen havde kurs direkte mod “Critteren” og med et hurtigt og lydløst styrtdyk nærmede den sig nu pelsdusken med udstrakte fangere! Lige inden at de spidse fangere ville have lukket sig om den lille pelsdusk, opdagede fuglen at der var noget galt! Den bremsede angrebet op og på stive og baskende vinger hang den et par sekunder lige over “Critteren” indtil den gled videre ud i natten, som om intet var hændt! Jeg sad og små grinte for mig selv over uglens forskrækket reaktion og endnu engang glædede jeg mig over de helt utrolige naturoplevelser vi jægere får, når vi står alt for tidligt op, for at sidde i bidende kulde i buldermørke!

Som månen langsomt overlod belysningen af engen til den opstående sol, begyndte fasankokkene at vågne og gæssene kom trækkende i lav højde. På lang afstand så jeg en luntende ræv løbe på tværs af engen, ca. 400 meter væk… Jeg kaldte straks på den og forsøgte inderligt at lyde som en hare der var i knibe! Ræven reagerede da også prompte og kom nu luntende direkte mod mig… Efter ca. 100 meter stoppede ræven op og kiggede stift til siden… Efter et par sekunder sprang den i det karakteristiske høje “ræve-spring” direkte op i luften og landede et par meter til siden. I kikkerten kunne jeg se at ræven havde haft succes med sit spring for den luntede videre mens den gnaskede løs på et eller andet, med højt løftet hoved.

Jeg forsøgte at kalde igen, men ræven var åbenbart blevet mæt, for den fortsatte væk i en af de store remisser langt væk fra mig.

Solen var nu for alvor ved at stå op og alle dyrene var ved at vågne! Solsortene fløjtede og fløj rundt i mosen og fasanerne kom frem og stod i de første solstråler. Kragerne kaldte på hinanden og diskuterede hvor de skulle finde deres morgenmad og midt i dette, kunne jeg mærke min telefon vibrere!

På dette tidspunkt af morgenen, på en lørdag, kunne det næsten kun være Jan, så jeg forsøgte at få fingrene i telefonen! Jeg nåede det selvfølgelig ikke, men der var en telefonsvarebesked, som jeg straks aflyttede… Det var ganske rigtig Jan som havde ringet og mens jeg hørte hans stemme sige: “Hej Jacob , det er Jan. Jeg sidder ca. 1 kilometer fra dig og kan se en ræv løbe langs gærdet, op imod dig…” Længere nåede jeg ikke at høre, for nu kom der en ræv ud over engen, bare 200 meter fra mig! Jeg smed telefonen fra mig, fik handskerne på samtidig med at jeg forsøgte at holde fokus på ræven! Ræven stoppede brat op og stirrede direkte ned i mod mig og jeg sad som forstenet! Havde den set mig?! Det havde den vist ikke, den havde set “Critteren” for nu spurtede den direkte imod den lille maskine mellem græstotterne! Jeg fik fat i riflen, men inden jeg overhovedet havde fået den til skulderen, var ræven henne ved “byttet”! Den kiggede en gang på “Critteren” og forstod straks at han var blevet narret! Ræven snurrede omkring og sprang mod mosen uden at kigge sig tilbage! Jeg forsøgte både at kalde og pibe som en mus, men indså hurtigt at denne ræv var blevet skræmt og ville ikke lade sig lokke igen… Jeg målte afstanden til kanten af mosen, der hvor ræven havde kurs hen og så at der var ca. 250 meter… Jeg klikkede kliktårnet op til 250 og fulgte ræven i kikkertsigtet… Der var en smal chance for at ræven ville stoppe op, lige inden han ville forsvinde mellem de krogede træer, men med den fart som han havde på igennem sneen, tegnede det ikke godt!

Jeg overvejede kort et skud til ræven i løb, men afstanden var over 200 meter og ræven havde kurs skråt væk, så den eneste chance ville være hvis ræven stoppede op… Det gjorde den lige inden skovkanten, både for at kigge sig tilbage og for lige at markere sig med at pisse op af en græstue… Jeg forsøgte at få sigtet på plads og få pulsen i ro og i det ræven var færdig med at pisse og satte det løftet bagben på jorden faldt skuddet! Ræven faldt om i sine egne fodspor og hørte aldrig knaldet fra lyddæmperen!

Jeg sad længe og fordøjede situationen. Det var gået rigtigt hurtigt og efter at have samlet telefonen op fra gulvet, genladet riflen og smilt lidt for mig selv, satte jeg mig tilbage i tårnet og nød den flotte udsigt mens jeg SMS’ede til Jan. Naturen omkring mig, havde ikke opdaget hvad der var sket og pludselig kom der to tårnfalke susende forbi mig og igen havde de kurs direkte mod den tiltrækkende “Critter”! Den ene tårnfalk hang i luften et par meter over, mens den anden var helt nede og have fat i pelsdusken! Mens jeg ventede på at Jan skulle komme ned til mig, kom der yderligere en tårnfalk, 5-6 krager og endda en fiskehejre forbi og de var alle helt henne ved “Critteren” for at undersøge den nærmere!

Jan og jeg gik i strålende solskin hen til den store hanræv og glæden over at have nedlagt en af revirets sky “rødpelse” delte vi vist ligeligt! Jans unge labrador Bella, fik lov til at ruske lidt i den døde ræv, hun viser nemlig tegn på at blive en god eftersøgnings hund! Efter vi fik taget billeder i sneen, gik vi retur til bilerne…

Konklusionen og dommen over denne lille lokkemaskine står klart for mig: “Mojo Critteren” er en fantastisk hjælp til rævejagten og jeg tror endda også at den vil kunne hjælpe mange kragejægere! Forholdene var ikke helt ideelle pga. de høje græsstrå og den hårde vind, men jeg er ikke i tvivl om at hvis en ræv først ser “Critteren”, så skal den nok komme tættere på! Hvis man kan placere den på et punkt som kan ses på lang afstand, og den kan stå frit og i kontrast, på f. eks. sne, så tror jeg at man kan skyde mange ræve… Denne morgen snød den simple opsætning i hvert fald: 1 ugle, 3 tårnfalke, 1 fiskehejre, 5-6 krager og en enkelt gammel hanræv!

“Mojo Critter” koster 495 kr. og kan købes HER!

Knæk & Bræk!