Sensommer bukken
Dåhjorten kiggede intenst på mig ude fra bygmarkens høje korn. Han så nærmest fjollet ud med det store uformelige og næsten boblende gevir, stadig i bast og slet ikke færdigudviklet. Han var vel 50 meter væk og stirrede på mig imens jeg stod ved bilen og smurte mig ind i myggespray! Solen var netop stået op og skinnede på de dugvåde aks og imens jeg smilede til hjorten, samlede jeg mine stumper sammen og ladede Blaseren… Jeg skulle forsøge mig med mit Nordic Roe bukkekald og det var som om at hjorten godt vidste at han ikke var i fare, for han blev stående imens jeg sneg mig ned