Et eventyr på havet

I sidse uge drog Emil og jeg ud på et lille eventyr.

Efter snart et år med aflyste rejser og filmproduktioner som ikke kunne realiseres, havde vi vist begge brug for at der skulle ske noget!

Eventyret var ikke som sådan særlig eksotisk eller kompliceret, det indebar en lille fiskekutter i Assens havn, et par kameraer, et haglgevær og forhåbentligt en masse edderfugle og sortænder.

Jeg havde hyret en kutter og dennes skipper til en dag med havjagt, i det sydfynske øhav.

Jeg har aldrig prøvet havjagt før, selvom det faktisk i rigtig mange år har stået helt højt over oplevelser som jeg gerne ville prøve. Som lille dreng kan jeg huske at de mest spændende jagthistorier jeg læste i min fars jagtbøger eller jagtblade, altid var historier fortalt af havjægere eller pramjægere. Disse havde oftest utroligt smukke beskrivelser af fantastiske naturoplevelser og nervepirrende situationer med ænder af alle mulige eksotiske varianter.

Mens den lille kutter forlod havnemundingen kunne jeg da også mærke mit hjerte hamre voldsomt, helt oppe i halsen på mig. Vejret var flot med høj solskin, selvom de små hvide skumsprøjt på bølgerne ikke lovede de bedste forhold for at skulle spotte hvide edderfugle på det store hav.

Med kæmpe optimisme fortsatte vi dog og i takt med at vi havde gjort alle vores forskellige kameraer klar og kutteren nærmede sig jagtområdet, ladede jeg haglgeværet og nu var vi på jagt!

Vores kaptajn Peter førte roligt skibet frem mens jeg ivrigt udpegede samtlige edderfugle jeg kunne se. Jeg opdagede dog hurtigt at Peter havde fint styr på både at se fuglene og også vurdere hvilke fugle der skulle sejles efter…

Taktikken var temmelig simpel, som den sikkert var velprøvet. Vi skulle langsomt forsøge at nærme os fuglene således at når de endelig ville lette, så skulle de gerne lette op i vinden og derved passere båden indenfor skudafstand.

De første fugle vi sejlede efter gjorde da også lige præcis dette, men skytten, altså mig, ramte håbløst bag ved de flotte hvide kokke!
Peter havde advaret mig om at holde lidt ekstra foran, men det føltes unaturligt for mig når båden bevægede sig og fuglen fløj henover bølgerne, så virkede det virkelig som om at edderfuglene fløj betydeligt langsommere end de nok gjorde i virkeligheden.

Det gode ved at skyde efter fugle som flyver lavt over havet er at man med det samme ser hvor langt bagefter skuddet sidder!

Efter et par forbiere, var jeg blevet lidt irriteret på mig selv og følte at den næste, den ville jeg ramme!

Vi nærmede os langsomt en kok og en hunfugl men begge fugle svømmede temmelig ivrigt for at komme væk fra os. Især hunnen havde meget lang og strakt hals, hun var helt tydelig klar til at lette når som helst… Mens kutteren nærmede sig og bølgerne engang imellem skjulte de to fugle, forsøgte jeg hele tiden at afstandsbedømme afstanden til de to. 40 meter… 30 meter… 20 meter kom vi ind på og så snart hunnen dukkede op bag en bølge og fik øje på os, lettede hun! Kokken fulgte straks efter og efter et par meters løben på vandet, fløj de med hurtige vingeslag 2 meter over bølgetoppene.

Jeg var klar og fulgte kokken med haglgeværet indtil han var helt fri af bølgerne og fløj i det smukkeste modlys fra solen!
Første skud slog havvandet op rundt om edderfuglen og selvom han helt tydeligt var midt i haglsværmen, fortsatte han ufortrødent! Andet skud fik ham dog til at slå en saltomortale i luften og med et stort plask styrtede han tilbage i bølgerne!

Min allerførste edderfuglekok var en realitet og mens Peter svang kutteren rundt, tog jeg fiskenettet frem og gjorde klar til at bjerge den smukke fugl.

Det er virkelig den smukkeste fugle jeg nogensinde har skudt! Mens den lå der i bølgerne og vandet perlede af de kridhvide fjer, samtidig med at solen skinnede i det kulsorte bryst, kunne jeg mærke en blanding af lykke og tristhed rulle over mig. Jeg var lykkelig for nu havde jeg skudt min første edderfugl og samtidig enormt trist, for nu lå denne smukke fugl her i fiskenettet, død.

Jeg tog den forbavsende tunge fugl op af nettet og de næste mange minutter gjorde jeg vist ikke andet end at beundre den og røre de bløde og fine fjer. I virkeligheden var jeg sådan set klar til at sejle i havn igen, hvis Peter havde foreslået det, for jeg kunne ikke forestille mig at dagen kunne blive flottere eller bedre!

Vi fortsatte dog og efter et par timers jagt havde jeg skudt 6 smukke edderfugle! Ærlig talt, så ved jeg egentlig ikke hvorfor jeg fortsatte og hvorfor jeg skød dem, for jeg var overordentlig mæt allerede efter de første to fugle! Jeg følte mig nærmest en lille smule skyldig i et eller andet, selvom der jo ikke er tale om at vi kunne overjage disse prægtige fugle. Vi så tusindevis af edderfugle og derfor kunne jeg jo også sagtens have skudt dobbelt så mange, men jeg kunne tydeligt mærke at seks kokke, var mere end rigeligt. Peter vendte det lille skib mod Assens havn og mens den nedgående sol bag os skabte et fantastisk varmt og rødt lys nød jeg bare at se på fuglene og alle de resterende edderfugle som lå i bølgerne rundt om os.

Jeg tor ikke jeg behøver at skyde flere edderfugle i mit liv. Jeg har nu den flotteste af kokkene i fryseren og han skal en dag afleveres til en konservator, men de andre har jeg flået og skåret brysterne af. Jeg har desværre kun hørt halvdårlige, for ikke at sige direkte dårlige anmeldelser af edderfugle bryster, men nu skal jeg selv prøve at ryge dem og hvis ikke det bliver godt, så skal jeg ivertfald ikke skyde flere edderfugle!

Emil og jeg havde en skøn dag på havet og i disse corona tider var det en kæmpe fornøjelse at føle lidt eventyr igen, samtidig med at jeg fik mulighed for at skyde en helt ny art, som jeg altid har drømt om!

Havjagt er virkelig pragtfuldt og en enorm anderledes og smuk naturoplevelse og de gamle historiefortællere fra min barndom overdrev ikke…

Hvis du også drømmer om lidt eventyr og en spændende jagtform, så skriv til mig, så kan i få skipper Peters telefonnummer: jacob@kamman.dk