skip to Main Content

Tandori inspireret fasanbryster

Som jeg tidligere har fortalt, så spiser jeg næsten mere fasan end jeg spiser kylling! Jeg syntes at alle kyllingeretter nemt kan erstattes af fasan, så da jeg for et par måneder siden fik en Tandori kebab ved et marked i Edinburgh, tænkte jeg straks at den ret skulle prøves med fasan!

Jeg brugte følgende ingredienser:

  • 4 fasanbryster uden skind
  • 2 friske chillier
  • 4 fed hvidløg
  • Lidt ingefær
  • 200 g græsk youghurt
  • Tandori krydderi
  • Paprika (Amindeligt og/eller røget paprika)
  • Traeger Fin & Feather rub

Start med at rens chillierne og fjern alle frøene. Hak dem derefter groft. Hak hvidløget groft og put begge dele sammen, med et drys salt, i en morter. Kværn det hele til en grov masse og put det op i en skål.

Skræl en lille stump ingefær og riv den ned i skålen sammen med yoghurten og alle krydderierne.

Put derefter fasanbrysterne ned i marinaden og bland det hele godt rundt. Lad brysterne ligge i marinaden i mindst 12 timer!

Brysterne grilles et par minutter på hver side ved høj varme ca. 250 grader, eller indtil man opnår den kernetemperatur eller grillfarve som man ønsker.

Skær brysterne i smalle strimler og server dem evt. i pitabrød eller durumbrød med salat, dressing og alt det man nu syntes der skal i sådan en lækker mundfuld!
Velbekomme og knæk & Bræk!

Denne opskrift er lavet i samarbejde med Trager Grills.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top