skip to Main Content

Stormende feltskydning i Jægerspris

10313286_10153052675174397_900756557403521278_nMin far og jeg deltog i søndags i Danmarks jægerforbunds feltskydning i Jægerspris.
Feltskydning er noget vi begge nyder og det er altid hyggeligt at tilbringe en dag på skydebanen med min far.
Lige da jeg steg ud af bilen kunne jeg mærke at denne skydning ville blive vanskelig… Jeg nåede kun at åbne bildøren inden min kasket blev blæst af!
Vinden var frisk, for at sige det mildt og den spændte fornemmelse jeg havde haft hele morgenen blev straks forvandlet til decideret nervøsitet…
Lige siden den sidste feltskydning jeg deltog i, for et par måneder siden, har jeg set frem til denne skydning med både spænding og lidt nerver!
Det gik jo som bekendt ikke vildt godt sidste gang og med denne stærke vind, steg pulsen…
Efter indskrivning og kontrol, blev hele holdet på 8 skytter, samlet op af en minibus og vi kørte igennem terrænet ud til den første post.

11403448_10153052675309397_7778256402540161954_n
Første post.

Denne post indebar skydning til en buk på 100 meter og en spidshjort på 260 meter. Vi skulle skyde 3 skud til hver skive og inklusiv ladetid havde vi 180 sekunder. Skydestillingen var liggende uden yderligere hjælpemidler udover remmen på riflen.

10388101_10153052675389397_5568527722629457454_n
Det er altafgørende at få styr på pointfelterne INDEN man går til skydepladserne!

På 260 meter ville min Sako Hammerhead kugle på 10,1 g i kaliber .270 falde ca. 29 cm. Jeg studerede hjorteskiven og vurderede at hvis jeg sigtede nogenlunde lige på “puklen” over ryggen, så ville det passe fint!
Vi lå på en lille bakke og egentlig var der lidt en hældning nedad, som gjorde det lidt vanskeligt for mig at få stillingen helt komfortabel. Jeg brugte remmen til at støtte med og fik egentlig styr på det, da skydelederen spurgte om der var skytter som ikke var klar! Alle var klar og i de ca. 10 sekunder der gik inden vi fik lov til at skyde, nåede jeg at tænke et hav af tanker! “Husk at skyd på hjorten først! Husk at lad med tre patroner ad gangen! Husk de ca. 30 cm.! Husk, husk husk…” Da vi fik lov til at skyde og jeg rakte ud efter patronerne i den lille træholder bemærkede jeg at mine fingre rystede! De tre patroner kom dog ned i magasinbrønden og jeg fik hjorten i kikkerten… Jeg følte at det var tre gode skud til hjorten og fik ladet med de tre sidste patroner og skiftede sigte til bukken. Min teori var at hvis jeg kom i tidsnød, selvom 180 sekunder jo er lang tid, så ville jeg hurtigere kunne skyde tre skud til bukken på 100 meter end til hjorten på de 260 meter! Det allersidste skud til bukken sjuskede jeg dog med og jeg kunne straks mærke at den var skæv!
Da alle var færdige med at skyde, lå jeg tilbage med en lidt stresset fornemmelse og en irritation over det sidste skud… Jeg forsøgte at ryste frustrationen af mig og huskede tilbage på den sidste safariskydning hvor mit eget humør helt sikkert ødelagde hele serien for mig! Vi samlede alle vores stumper sammen og gik i samlet flok ned til bukken hvor det viste sig at de to første skud sad pænt og det sidste var rykket imod højre!

10313286_10153052675174397_900756557403521278_n
Sjuskede eller ukoncentrerede skud, afsløres straks!

Vi fik ikke lov til at gå ud til hjorten men meldingen over radioen lød: “Skytte 4… Ja, altså den løber nok ikke så hurtigt længere, 3 skud samlet lavt i forløbet… 0 Point!” Jeg var ærgerlig på trods af at selve skydningen jo var fin med grupperingen, det var blot mit sigte der var galt! En ringe trøst når nu resultatet blev 0 point…

11430164_10153052675074397_7826724658337759641_nVi gik videre til post to hvor endnu en liggende skydning uden hjælpemidler ventede. Her skulle vi skyde til en bæver på 49 meter og en ulv på 235 meter. Vi havde 100 sekunder så der var stadig fint med tid. Igen var planen at starte med det mål som var længst væk for derefter at kunne skifte til det korte mål, selvom bæveren ikke så ret stor ud!

11391471_10153052675159397_6118302009705004047_n
Hvad er 20 cm. når du er ude på 250-300 meter? Igen vigtigt med at få nogle faste holdepunkter INDEN selve skydningen!

Da vi fik lov til at skyde, mærkede jeg med det samme at jeg ikke havde studeret ulveskiven godt nok, da vi fik instrukserne! Jeg havde ingen fornemmelse for hvad de ca. 20 cm. var ude på ulveskiven og derfor blev jeg nødt til at gætte mig frem, hvilket da også resulterede i et enkelt træf kl. 2 og to missere kl. 1 & 2! Radioen skrattede imens kontrolløren opråbte træfferne og på trods af tre udmærket skud på bæveren mærkede jeg ligeså langsomt at præmieoverrækkelsen nok ikke ville inkludere mig…

11147041_10153052674939397_2086549751963815087_n
Godt tilfreds med denne serie!

Imens vi gik over imod post 3, føltes det egentlig som om at jeg nærmest gav lidt op og jeg kunne mærke nerverne og nervøsiteten forsvinde. Jeg sludrede hyggeligt med min far og de andre skytter og stemningen var god!

1975020_10153052674544397_2684157635186413055_nDen kraftige vind som vi alle havde frygtet, havde banelederne nok også bemærket, for på alle posterne kom vinden nærmest lige imod os og derved slap vi for at også skulle kompensere for “winddrift”!

11401485_10153052674839397_917104078279797954_n
Skovskaden til højre var lille på 90 meter!

Post 3 var også en liggende skydning, denne gang med blot 80 sekunder til de 6 skud. Målet var en springende buk på 140 meter og en skovskade på 90 meter! Denne gang valgte jeg igen at skyde til det sværeste mål først og det vurderede jeg at være skovskaden. Der var point for at ramme fuglen men det lille felt med de magiske 4 point var lille… Jeg syntes alle tre skud gik godt og set tilbage, sjuskede jeg nok lidt med bukken, for samlingen af de tre træf var ikke imponerende…

1795670_10153052674829397_2319468823103605510_n10156040_10153052674794397_4708200243539523697_nNæste post, nummer 4, bød på knælende skydning med et lille kosteskaft som hjælpemiddel. Her skulle vi på 140 sekunder skyde til en los på 120 meter og en springende dåhjort på 150 meter.

11227922_10153052674789397_8886693183147322888_nKosteskaftet gav en nogenlunde støtte men vinden fik dog det hele til at sejle lidt frem og tilbage… Det føltes som om at vinden var lidt mere “klokken 2” end egentlig lige på, men jeg nåede ikke rigtigt at tænke mere over det før de tre skud til hjorten var afgivet. Skiven med lossen gav mig lidt ekstra kriller i maven, da jeg altid har haft en drøm at jage lige netop en los! Jeg tror egentlig ikke at jeg overhovedet tænkte på selve placeringen af pointcirklerne, men blot skød instinktivt, dér hvor jeg ville have gjort det, hvis det havde været ude i naturen… Resultatet blev da også tre fine træf på lossen, men lige akkurat uden for de magiske 5 point! Hjorten havde jeg truffet for langt til venstre og endda et af skuddene alt for langt til venstre! Selve hullerne var ligesom lidt aflange så måske havde vinden alligevel trukket lidt i kuglerne, eller også havde det været mine svingende bevægelser med kosteskaftet…

1623196_10153052674569397_6968614059325138898_n11145556_10153052674659397_30773561660120433_nVi gik videre til post 5 og her blev vi budt velkommen til to små vildsvin. En helt lille Frischling og en überlaufer med en påsat finérstolpe, som skulle illustrere en træstamme! Skud i stolpen, ville betyde 0 point.

1549433_10153052674459397_5848747208536272403_n
Den kunstige træstamme.

Vi havde 80 sekunder og begge skiver stod på 65 meter. Skydestillingen var knælende og igen kunne vi bruge et kort kosteskaft som hjælpemiddel. Vinden drillede igen og mit sigte til den største af de to grise svang lidt for meget frem og tilbage… Efter de tre første skud, følte jeg at jeg var lidt i tidspres og de sidste tre skud gik hurtigt til den lille gris! Igen, følte jeg skydningen var mere instinktiv og træffene blev da også betydelig bedre på den lille gris end på den store!

11257888_10153052674404397_5324806827338323017_n11401177_10153052674334397_8448725407890122449_nDen sidste post, var den som vi have hørt rygter om allerede ved post 1… Her skulle vi stå oppe på toppen af en bakke og her kunne vinden rigtig få fat i os! Vi skulle skyde på en kanin på 55 meter og en springende hare på 70 meter. Skydestillingen var stående med et kosteskaft og vi havde kun 60 sekunder! Allerede da vi afprøvede vores skydestilling blev der nærmest grint og prustet lidt fra alle skytterne, dette ville blive svært!

Da alle var klar, stod jeg med hånden ovenpå holderen til patronerne og mine fingre rystede igen… Spændingen steg og jeg kunne mærke mit hjerte hamre afsted! Dette var sjovt, måske lidt for sjovt… Ved opladning, tabte jeg en patron og bandende rakte jeg ud efter én af de tre sidste, velvidende at jeg blot udskød problemet! De tre første skud gik afsted hurtigt og lige indtil det sidste, følte jeg at det gik godt! Lige da jeg skulle trykke det sidste skud af, tog et vindpust rigtig fat i mig og jeg nåede atopfatte at skuddet gik midt mellem min skive og min fars til venstre! Irriteret og presset over at der stadig lå en patron på jorden, rækkede jeg ud efter de sidste to i holderen. På vej tilbage, tabte jeg en patron mere og nu blev jeg nødt til at bøje mig efter dem! Jeg fik dem alle tre puttet i riflen og samtidig bemærkede jeg én skytte tage riflen ned, han var allerede færdig! Jeg fornemmede at jeg var i seriøst tidspres og det tredje og sidste skud gik lige i det at skydelederen påbegyndte hans langtrukne: “Hooooold iiiiiiiiinde!”… Jeg var forpustet og stod et øjeblik og sundede mig lidt… Alle skytterne rystede lidt på hovedet og vi grinte lidt af denne udfordring som havde drillet alle mand!

Nede ved skiverne blev jeg dog glad for at især de sidste tre skud alle havde ramt haren, omend kun en enkelt gav point…

10003471_10153052674224397_3648874282275217925_n
Kun to træf blev det til på kaninen!

11183443_10153052674209397_7412502292608090939_nDet var en lang gåtur tilbage til bilerne og indskrivningen, men far og jeg brugte tiden på at reflektere over hvordan det var gået og hvad vi hver især havde bokset med… Endnu engang kunne jeg konstatere at min største udfordring nok egentlig var mig selv, min mangel på fokus ved nærstudering af skiverne og så min usikkerhed i at afmåle den afstand jeg skal kompensere ved lange skud. Min egentlige skydning var jeg tilfreds med og jeg besluttede mig endeligt for at det kliktårn til min Zeisskikkert nu skulle realiseres! Jeg har før snakket med Michael fra Aktiv Fritid i Køge om at få sådan et tårn efter-monteret på kikkerten og dette skal effektueres ved først kommende lejlighed!

Derudover var jeg også tilfreds med at selvom ikke alle træf var pointgivende, så var langt de fleste gode dræbende skud til vildt og jeg er jo først og fremmest jæger og dernæst feltskytte…:)

Oppe ved indskrivningen gik snakken lystigt og stor var min overraskelse over at jeg faktisk havde kvalificeret mig til en 3. plads! Lige inden sidste hold kom ind, lå jeg til en 2. plads, men på det sidste hold var der en skarpskyder, som lige fik rykket det hele, da han skød imponerende 114 point! 2. pladsen fik 107 point og jeg selv opnåede 102!

11427660_10153052674124397_6399413951710156986_n
Bronze er næsten samme farve som guld… Eller?

Alt i alt en rigtig fin dag med et velorganiseret arrangement med mange skytter og sjove udfordrende poster! Vi oplevede nærmest ingen ventetid og alle instrukser fra lederne var klare og informative. Der var bred enighed om at skydningen havde været teknisk svær og især de mange liggende poster med lave skydestillinger havde drillet, for slet ikke at tale om den sidste stående post! Her havde alle vist haft udfordringer nok!

IMG_3960
1. Præmie: Carsten Larsen. 2. Præmie: Bente Post-Pedersen. 3. Præmie: Jacob Kamman

Til skydningen havde jeg brugt:

Blaser Attache R93 i kaliber .270.

Zeiss Victory Varipoint 2,5-10×50 (UDEN kliktårn….)

Sako Hammerhead kugler 10,1 g.

Siemens SecureEar høreværn.

Jeg kørte derfra med en blandet fornemmelse, for selvom jeg var tilfreds med min 3. plads, så irriterede de forbier på især hjorten og ulven mig! Jeg kunne ikke lade være med at tænke på de 30 point som var gledet fra mig der, på grund af min manglende koncentration… Måske kan lidt mere fokus og et kliktårn hjælpe mig når det gælder DM skydningen i Ulfborg…

Ses vi der?

11147041_10153052674059397_679352728035848443_n
Selfie med ham som har lært mig alt om skydning, min far!

 

This Post Has 2 Comments
  1. Hej Jacob
    Tillykke med 3. pladsen.

    Alletiders blog. Især når du deler alle dine tanker, som alle skytter til sådan en feltskydning går med.
    Jeg var medansvarlig på post 5 og jeg tager imod den positive kritik med et stort tak. Selvom der var nogle misforståelser hist og her, så var mit indtryk også at samtlige skytter, uanset niveau, blev udfordret.

    Jeg håber vi ses til næste år og knæk og bræk i Ulfborg.

    Mvh
    Peter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top