skip to Main Content

Et fejlslagent forsøg!

Som i nok ved allerede, elsker jeg at eksperimentere med at lave forskellige ”almindelige” retter og så erstatte kødet med vildtkød!

Oftest går det rigtig godt og jeg laver flere og flere hverdagsretter med vildtkød! Groft sagt, så kan alle retter med kylling, nemt erstattes med f.eks. fasan!

I sidste uge ville jeg prøve at lave en velkendt Pulled pork burger, bare med grågåsebryster…

Min nye grill er genial til langtidsstegt kød, da den holder en konstant temperatur og bare passer sig selv! Derfor kastede jeg mig over projektet med masser af selvtillid, men jeg må indrømme at forsøget slog helt fejl!

Kødet blev absolut ikke som ”pulled” kød skal være, men smagen fejlede absolut ingenting og begge gåsebryster blev spist med stor fornøjelse…

Jeg kan ikke gennemskue hvad jeg gjorde forkert, men måske er der nogen som vil lave deres eget forsøg og fortælle mig hvad der gik galt for mig?!

Ingredienser:

  • 2 gåsebryster uden skind
  • Paprika
  • Brun sukker
  • Grill rub (Jeg brugte Traegers ”Big game rub” og ”Fin & Feathers”)
  • Salt & Peber
  • Barbecue sauce
  • Slagterpapir eller evt. sølvpapir
  • Burger boller
  • Rødløg
  • Coleslaw

Gnub gåsebrysterne med paprika, sukker, grill rub og slat og peber. I virkeligheden kan man gnubbe dem med hvad som helst, krydderurter eller andre krydderier, følg jeres egen smags præferencer.

Opvarm grillen til ca. 100 grader og placer brysterne på risten. Jeg satte grille til ”super smoke” for at tilføje en god røgsmag til kødet.

Grill brysterne i ca. 2 timer eller indtil kødet opnår en stegetemperatur på ca. 85 grader.

Smør brysterne ind i din favorit barbecue sauce og pak dem godt ind i slagterpapiret eller evt. sølvpapir.

Steg brysterne videre i ca. en time indtil kødet nemt falder fra hinanden.

Brysterne er klar til at blive penslet!
Giv gerne brysterne rigeligt med sauce!
Og derefter tilbage på grillen!

Det skete så bare ikke rigtig for mig og efter ca. to timer på grillen måtte jeg opgive og blot servere brysterne som de var og så skære dem så tyndt som muligt. Som sagt, så blev det absolut ikke ”Pulled” gåsebryster, men smagen var rigtig god og kødet var ikke sejt eller grynet!

Kødet var mørt og lækkert, men ikke rigtigt “pulled”!

Lav en burger med kødet, rødløg og coleslaw… En rigtig amerikansk klassiker, som virker rigtig godt med vildtkød! Man kan sagtens bruge dyrekød eller andekød i stedet for gås…

Enjoy og meld gerne ind hvis i prøver denne opskrift og får et bedre resultat end jeg gjorde…J

Denne opskrift er lavet i samarbejde med Trager Grills.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top